Haveaffald

Du kan få hentet haveaffald fra marts til og med november.

Mit Affald kan du anmelde manglende affaldstømning, få en SMS forud for dit tømningstidspunkt, hente en affaldskalender for din adresse eller bestille en papbeholder.

I det vindue, der åbner, når du klikker på Mit Affald, skal du starte med at indtaste din adresse og trykke på knappen Næste, for at komme til alle mulighederne.

Haveaffald

Du kan få hentet haveaffald fra marts til og med november. Vi henter i den periode hver anden uge - i alt 20 gange om året.

Hvis du ønsker at få hentet haveaffald, skal du tilmelde dig kommunens haveaffaldsordning. Her på siden kan du læse om tilmelding, om hvordan du skal sortere dit haveaffald, og om hvornår det bliver hentet. Du har også mulighed for at aflevere det selv på genbrugsstationen hele året.

Tilmeld afhentning af haveaffald

Det er frivilligt, om du vil have hentet haveaffald. Du kan til- og afmelde afhentning af haveaffald via vores selvbetjening. Du kan se hvor meget det koster på siden Priser. Når du tilmelder sig indsamling af haveaffald, bliver du tilbudt en 240 liter beholder til at indsamle det i.

Hvad kan jeg få hentet?

Du kan aflevere:

  • grene
  • blade
  • græs
  • hækafklip
  • ukrudt og andre planter

Haveaffaldet skal være bundtet i bundter på max 180 cm med natursnor af fx bomuld eller lagt i beholder eller sække af papir.

Du kan ikke aflevere følgende som haveaffald:

  • jord og grus
  • trærødder og stammer
  • imprægneret træ
  • dyrestrøelse

Jord og grus skal afleveres på genbrugsstationen. Trærødder kan du stille frem til storskrald.

Hvor skal jeg stille mit haveaffald og hvordan skal jeg pakke det?

Du skal stille haveaffaldet lige uden for ejendommen på fortov eller i vejkanten inden kl. 6 på tømmedagen. Haveaffaldet må ikke spærre fortovet.

Haveaffaldet skal være nemt at håndtere:

  • Det skal enten være bundtet, lagt i papirsække eller anbragt i en godkendt beholdertype.
  • Du må ikke bruge plastsække.
  • Grene skal være bundtet forsvarligt med holdbar natursnor, som kan kompostere til muldjord fx bomuldssnor.
  • Hver papirsæk eller bundt må maks. veje 11 kg og højst være 1,5 m lange.
Hvis haveaffaldet ikke er hentet

Hvis skraldemanden ikke har taget dit haveaffald med inden kl. 17 på afhentningsdagen, kan det skyldes, at vi desværre har glemt det. Hvis vi har glemt at tage det med, kan du melde det til os via vores selvbetjening.

Hvis det er fordi, det ikke er sorteret ordentligt, er i en forkert beholder, eller fordi det indeholder affald, der ikke hører til haveaffald, vil skraldemanden lægge en seddel.

Kontakt

Affald

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

affald@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 15. september 2021
Skrevet af Brøndby Kommune