SSP er samarbejdet mellem skoler, forvaltningen og politiet. Læs mere om vores arbejde på denne side.
SSP er et samarbejde mellem Brøndbys skoler, Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen, Social- og Sundhedsforvaltningen og Politiet samt andre relevante aktører, der kan spille en rolle i kriminalpræventive indsatser for børn og unge.
SSP-samarbejdet arbejder generelt forebyggende ved at styrke det sociale netværk gennem fokus på trivsel samt specifikt med at forebygge at kriminel adfærd opstår eller udvikler sig blandt børn og unge.
Ungeenheden arbejder med præventive indsatser for børn og unge op til 30 år. Dette omfatter opsøgende indsatser på gadeplan, drift af væresteder for unge, en til en forløb, ungeguideforløb samt samarbejde med kommunens skoler, fritidstilbud, boligforeninger m.m.
Det overordnede formål med SSP-samarbejdet i Brøndby Kommune er:
Læs mere om vores arbejde i SSP-planen 2022-2025.
Du kan se kommissorier for arbejdet indenfor §115 samarbejdet, SSP-Udvalg og SSP-netværk her:
SSP og Ungeenheden har i samarbejde med skolerne arbejdet med emner, der giver mening at arbejde med på det proaktive niveau, hvor der fokuseres på elevernes trivsel. Disse emner er samlet i fire læringsmål, der udgør rammen for Det sociale pensum.
SSP og Ungeenheden arbejder for øget trivsel og står også til rådighed for børn, unge og forældre, som har behov for at drøfte en udfordring, bekymring, løse en konflikt eller få et godt råd til en situation, som du ikke kan klare selv.
Vi kan også yde råd og vejledning, og klæde dig på til at tage svære samtaler derhjemme. Det kan f.eks. være, hvis du har bekymring omkring en ung, der måske er lidt for nysgerrig omkring kriminelle handlinger, eller er ved at blive rodet ud i noget kriminelt.
På hver skole i Brøndby er der desuden SSP-teams, som du kan tage fat i, de kan også hjælpe dig med at komme i kontakt med Ungeenhedens medarbejdere.
Det er ulovligt at sælge alle slags nikotinprodukter til børn og unge under 18 år. Hvis man har kendskab til butikker eller forhandlere, der sælger disse produkter til unge under 18, kan man anonymt tippe Sikkerhedsstyrelsen.
Her kan man også tippe, hvis man har kendskab til ulovligt salg af PUFF-bars og e-cigaretter som fx er PUFF-bars med frugtsmag.
Salg af ulovlige PUFF-bars er også en problematik, som findes på sociale medier, hvor de sælges via snapchat og andre kanaler. Der har været ganske få eksempler på unge, der sælger disse produkter til andre unge. Hvis I får kendskab til dette, vil vi anbefale at tage kontakt til skolens SSP-vejleder eller SSP Brøndby.
Her kan du læse proceduren for hvordan vi i Brøndby Kommune håndterer digitale krænkelser.
SSP- og Ungeenheden har i samarbejde med skolerne arbejdet med emner, der giver mening at arbejde med på det proaktive niveau, hvor der fokuseres på elevernes trivsel. Disse emner er samlet i fire læringsmål, der udgør rammen for Det Sociale Pensum. Rammerne er: 1. Fællesskaber: Eleven kan orientere sig i og bidrage positivt til fællesskaber, og er i stand til at forstå egen rolle i gruppedynamikker, herunder grænsesætning. 2. Konflikter: Eleven har forståelse for, hvad en konflikt er og er i stand til at forstå egen rolle, og muligheder for at genoprette som en løsning i konflikter. 3. Digitale kompetencer: Eleven har de fornødne værktøjer til at begå sig hensigtsmæssigt digitalt. 4. Social pejling: Eleven har forståelse for flertalsmisforståelser herunder risikoadfærd og konsekvenser. Eleven er i stand til at navigere bedre i sociale arenaer for at være bedre rustet til at træffe hensigtsmæssige beslutninger.
Formålet med Det Sociale Pensum er, at vi i Brøndby Kommune ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unge får en god og tryg opvækst. Vi har en overordnet vision om, at børn og unge får mulighed for og rammerne til at nå deres fulde potentiale – uanset baggrund og levevilkår. Denne læreplan tager afsæt i Strategi Brøndby 2030 samt SSP-Planen 2022-2025, som beror på værdier som trivsel, anerkendelse, inklusion og fællesskab, kreativitet, tryghed, demokrati og inddragelse. Fra forskningen ved vi, at børn og unges mentale sundhed og trivsel skabes i de arenaer, hvor de færdes – herunder skolen. Social og faglig indlæring går hånd i hånd med mental sundhed. Det Sociale Pensum tager udgangspunkt i ambitionen om at skabe gode forudsætninger for sunde og trygge fællesskaber, der fremmer trivslen blandt børn og unge i Brøndby Kommune. Læreplanen Det Sociale Pensum er udarbejdet i et samarbejde mellem Skoleområdet, SSP og Ungeenheden. Planen har særligt fokus på at styrke muligheden for, at børn og unge indgår i positive og sunde fællesskaber samt at mindske risikoadfærd blandt kommunens børn og unge. Positive og sunde fællesskaber udgør en beskyttende faktor for børn og unges mentale sundhed og trivsel. Fællesskaber styrker elevernes følelse af at høre til, fremmer skoletrivsel og mindsker fravær, styrker den faglige indlæring og er på den lange bane en beskyttende faktor for deres mentale sundhed. Det er derfor vigtigt at have fokus på, at skolen og den enkelte klasse er et rart og trygt sted at være. Mental sundhed og trivsel er noget, som vi skaber sammen. Risikoadfærd kan beskrives som en adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller på andre. Det relaterer sig f.eks. til brugen af narkotika, udførelse af kriminalitet, aggressiv trafikadfærd, usikker sex eller trusler mod andre. Forskning har de senere år påvist, at når mennesker har en risikoadfærd, så skyldes det ikke blot manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse eller aggressiv personlighed. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: ”Mennesker er tilbøjelige til at tilsidesætte deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at disse afviger fra dem, andre mennesker omkring dem har. Den enkelte person forsøger ofte at leve op til de forventninger, den enkelte føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende for på den måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed”. Skolen er en oplagt arena for fremme af positive og sunde fællesskaber samt mindske risikoadfærd blandt børn og unge. Det Kriminalpræventive Råd fastslår, at: ”Skolen spiller en central rolle i de unges identitetsudvikling, og risikoen for at begå kriminalitet øges væsentligt de steder, hvor elever ikke er glade for at gå i skole. Derfor er det en god ide at sætte bredt ind for at udvikle skolens sociale fællesskab. Det er godt for alle og gavner også den gruppe, der er truet i deres udvikling". I læreplanen Det Sociale Pensum arbejdes der målrettet med at styrke positive fællesskaber og mindske risikoadfærd. Gennem de forskellige forløb bliver eleverne klædt på til at mærke egne følelsesmæssige grænser, og bliver i stand til at pejle omgivelsernes forventninger og sociale normer. I Brøndby Kommune er vi også inspirerede af andre kommuner, og læner os op ad den evidens- og praksiserfaring som arbejdet med Relationsdannende og Genoprettende Praksis (RGP) har givet. Det er en tilgang som Det Kriminalpræventive Råd vejleder skoler, institutioner samt andre aktører til at bruge i konfliktløsninger blandt borgere. Det er en tilgang som der ligeledes tænkes ind i Det Sociale Pensum, fordi det kan give vores børn og unge ejerskab over eget fællesskab samt det at løse egne konflikter. I de første år af Det Sociale Pensum er arbejdet med RGP nyt, og det kræver en større indføring i tilgangen og materialet, for eksempel cirkelprocesser i 1. klasse eller førstehjælp til konflikter på 5. årgang. Dette ansvar hviler på SSP- og Ungeenheden, som vil understøtte og hjælpe de enkelte årgangsteams i gang og understøtte en faglig uddannelse til skolernes ressourceteams eller andre som kan understøtte (fx AKT-lærere). På sigt er det faglige RGP-fyrtårne som kan understøtte og sparre med lærerne.
Det Sociale Pensum er obligatorisk at gennemføre i Brøndby Kommunes folkeskoler. Læreplanen er delt op i forløb på hvert enkelt klassetrin fra 0.-10. klasse. Under hvert forløb er der en kort forklaring af formålet samt en beskrivelse af selve aktiviteten. Derudover beskrives ressourcetrækket for at gennemføre forløbet. Undervisningen varetages – alt efter klassetrin – af enten klasseteamet eller øvrige ressourcepersoner på eller uden for skolen. Undervisningen på de enkelte forløb kan placeres i de timeløse fag, men hvert forløb har en beskrivelse af udvalgte læringsmål som eksempler på, hvordan dele af målsætningen for den fagfaglige undervisning kan opfyldes gennem arbejdet med Det Sociale Pensum. Til sidst er der forslag til, hvordan forældre kan inddrages i forløbet. Emner og tematikker, som berøres i læreplanens forløb, kan med fordel inddrages løbende i den almene undervisning, hvor mange af forløbene vil finde naturligt indpas. Det kan være en fordel at informere SFO og klub om, at der gennemføres et forløb fra læreplanen. På den måde bliver det muligt for pædagogerne at følge op på et forløb eller sideløbende have fokus på udvalgte tematikker, når elevernes skoledag slutter. De lokale SSP-lærere og ledelse på de enkelte skoler er i fællesskab ansvarlige for praktisk hjælp til at koordinere gennemførslen.
Det Sociale Pensum er et obligatorisk minimum. Den skal ikke stå i vejen for, at der gøres mere, eller i særlige klassebehov adresseres derudover. Ved behov for sparring i forhold til særligt, målrettede indsatser er I meget velkomne til at kontakte: Skoleforvaltning, SSP- og Ungeenheden, Sundhedsplejen og Social- og Sundhedsforvaltningen.
Du kan også læse mere på om emnet på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside
Der er mange moralske aspekter, der følger med dét at færdes på internettet, de sociale medier samt at have adgang til at tage billeder. Derfor er det vigtigt at børn lærer at færdes bedst muligt på de digitale platforme. I 0. klasse udleveres digitale enheder til børnene, som de skal lære at håndtere på en god og ordentlig måde. I den forbindelse arbejdes der eksempelvis med sikre passwords, hensigtsmæssig brug af apps samt kommunikation online.
Aktiviteten tager afsæt i Red Barnets forløb Venner på nettet.
Formålet med forløbet er at lære de yngste elever basale regler for en god omgangstone på nettet. Der er afsat to lektioner til forløbet, men det kan med fordel strække sig over en længere periode.
Årgangens undervisere skal bruge minimum 2 lektioner til gennemførsel af forløbet.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: It-kommunikation: Eleverne kan anvende it, øver sig i at bruge deres nye enheder og i at lære denne at kende i skolen og i fritiden. Sociale kompetencer i IT: Eleverne øver sig i at skabe en fælles forståelse for IT og for at være gode ved hinanden on- og offline.
Det er vigtigt, at forældrene er en del af og har viden om deres børns digitale adfærd. Derfor skal forældrene også introduceres til brug af digitale enheder, medier eller platforme, som der anvendes på forrige side. Ikke mindst for at kunne indgå i dialog med deres børn om en god og tryg digital adfærd. Herunder kan forældrene præsenteres for en række værktøjer, der kan benyttes i forhold til hensigtsmæssig adfærd online, samt gældende lovgivning omkring eksempelvis deling af billeder og videoer. Dette gøres på et forældremøde, hvor forældrene også kan aftale fælles retningslinjer for børnenes mobiladfærd. Du kan finde inspiration til forløb og aktiviteter på nettet. Derudover bør der også på forældremødet gennemføres mindst én aktivitet fra medierådets hjemmeside
Børn trives bedre og føler tryghed, når der er høj social kapital i klassefællesskabet. Børn har brug for stærke, sunde og sociale relationer og fællesskaber. Relationer og fællesskaber skaber tryghed og øger indlæringen hos børnene. De voksne omkring børnene har en vigtig rolle i at organisere og gennemføre forløb og aktiviteter, der understøtter ovenstående og styrker udviklingen. En del af tryghed i fællesskaber, er hvordan konflikter løses.
Aktiviteten tager afsæt i et forløb omkring hvordan klassens sociale kapital øges, det er med afsæt i mindsettet Relationsdannende- og Genoprettende Praksis, som er funderet i et ressourcesyn, ligeværd og transparens. Det relationsdannende består i at øve cirkelprocesser i klassen samt at anvende affektive udsagn og spørgsmål. Helt konkret øver klassen sig i at sidde i cirkel, at bruge en talepind og i at skelne mellem ulve- og girafsprog.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/ eller skolens Det Sociale Pensum-ansvarlige. Årgangens undervisere bruger 2 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at cirkler og affektive udsagn og spørgsmål bruges systematisk (Genoprettende proces kan bruges til at dæmpe destruktiv adfærd) Aktiviteten aftales på et teammøde, og skal gerne gennemføres inden efterårsferien.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikationskompetence: Eleverne kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relation i hverdagssituationer. Sprogbevidsthed: Eleverne kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen. Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge.
I forbindelse med et forældremøde, hvor lærerteamet fortæller forældrene om forløbet med cirkler og affektive udsagn, kan der planlægges en mindre dialogaktivitet, hvor der kan inddrages dilemmakort – f.eks. omkring sprogbrug, konflikter eller andre aktuelle tematikker i din klasse. Planlæg evt. denne aktivitet sammen med klassens kontaktforældre.
Det ”digitale liv” er i virkeligheden ikke noget særligt. Det digitale er for længst blevet en integreret del af hele livet, men det kan kræve noget tilvænning at tænke det sådan, især for os voksne. I 2. klasse får de fleste elever deres første mobil*. Mange bruger tid på at spille, får det første kendskab til sociale medier og måske nogle får en profil på et medie. Det hjælper forløbet med at give eleverne bevidsthed om og hjælper med at give eleverne viden og konkrete handlemuligheder.
Aktiviteten tager afsæt i Center For Digital Pædagogiks forløb Dit Liv På Nettet som berører tematikker de sociale medier og det at spille online, det giver også eleverne refleksioner over, hvordan de bedst muligt kan trives, når de begynder at være mere online sammen.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/ eller skolens Det Sociale Pensum-ansvarlige. Årgangens undervisere bruger 2-4 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge tematikkerne jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikationskompetence: Eleverne kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relation i hverdagssituationer. Sprogbevidsthed: Eleverne kan iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen. Eleven har viden om træk ved sprog i forskellige sammenhænge.
I forlængelse af forløbet er det vigtigt at have en dialog med forældrene om, hvordan de støtter deres børn bedst muligt i deres færden på de digitale platforme. Dette gøres på et forældremøde, hvor forældrene inviteres til dialog omkring deres børns digitale adfærd og at skabe fælles retningslinjer for klassens børn.
Eleverne får en fælles forståelse af følelser og deres betydning, bliver i stand til at løse konflikter og at forebygge, at konflikter opstår. Eleverne arbejder med hensigtsmæssig sprogbrug og derigennem opnår en forståelse for, hvad sproget betyder i forhold til konflikter og hvordan man kommunikerer på en god måde. Eleverne arbejder med at håndtere konflikter, også online. Eleverne introduceres til Relationsdannende- og Genoprettende Praksis samtalekortet, som giver mulighed for genoprette de relationer, som kan være skadet i konflikt.
Eleverne arbejder med følelser ud fra ’Faktapersonen’, der giver mulighed for at tale om både det, der sker i hovedet, i hjertet og i kroppen, når der opstår konflikter. Fakta-personen er med til at gøre eleverne bevidste om følelser og hvordan man arbejder med dem i forbindelse med konflikter. Faktapersonen forbindes til det genoprettende samtalekort, som eleverne gennem forløbet arbejder med således, at de får en konkret måde at genopbygge relationer efter konflikt.
2 lektioner, hvor klasselærer og SFO-pædagoger deltager. Klasselæreren præsenterer Fakta-personen samt det Relationsdannende- og Genoprettende Praksis samtalekort for forældrene på et forældremøde. Der følges løbende op på emnet i klassen, hvor klasselæreren genbesøger Fakta-personen. Det er klasselærerteamet i samarbejder med AKT-lærerne som aftaler, hvordan undervisningen gennemføres.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikationskompetence: Eleven har forståelse for, hvad en konflikt er og er i stand til at forstå egen rolle og muligheder for håndtering.
Resultatet fra elevernes arbejde i klassen, udleveres til forældrene. Der er også mulighed for at præsentere forældrene for elevernes arbejde på et fælles møde med elever og forældre. Fokus er på, at forældrene får en forståelse for, hvad eleverne har lært omkring følelser og sprogbrug og kan bakke op i hjemmet. Der er også mulighed for at afholde et forældremøde, hvor forældrene selv arbejder med sprogbrug og konflikthåndtering.
I 4. klasse har langt de fleste elever en mobil, og for nogle elever, begynder der at gå mere tid med at spille, ligesom flere begynder at orientere sig mod sociale medier*. Eleverne har så småt gjort sig de første erfaringer med alt det, nettet kan, som fx kunne dele billeder og videoer med hinanden på få sekunder, skrive sammen, bruge platforme, som YouTube til at få inspiration og blive underholdt, og møde nye mennesker online. Men erfaringerne online indebærer ofte også de første konflikter og dilemmaer.
Aktiviteten berører temaer som ansigtsløs kommunikation, deling, tidsforbrug samt digitale fodspor. Formålet er både at give eleverne viden og handlemuligheder, når de bruger nettet, men også at få dem aktivt til at reflektere over, hvordan de bedst muligt kan trives, når sociale medier og spil er blevet en stor del af deres liv. Materialet har også fokus på, at eleverne kan dele viden og holdninger med hinanden, for at få fokus på mange af de flertalsmisforståelser, der findes ved brugen af nettet.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/eller skolens Det Sociale Pensumansvarlige. Årgangens undervisere bruger 2-4 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge tematikkerne jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikationskompetence: Eleverne kan begå sig i et virtuelt univers og har viden om digitale profiler og digital kommunikation. Sprogbevidsthed: Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter.
I forlængelse af forløbet er det vigtigt at have en dialog med forældrene om, hvordan de støtter deres børn bedst muligt i deres færden på de digitale platforme.
I 5. klasse lærer vi om relationer og forståelse for og håndtering af konflikter. Eleverne får et grundkursus i Relationsdannende- og Genoprettende Praksis (RGP), hvor fokus er på at få forståelse for, hvordan mennesker indgår i fællesskaber, og hvad man kan gøre for at hjælpe nogen, der er i en konflikt. Ungeprofilundersøgelsen i Brøndby Kommune viser at eleverne oplever et højt konfliktniveau. Hyppige konfliktoplevelser, der ikke håndteres konstruktivt, er en typisk kernedel af en eksklusionsspiral for udsatte børn og unge og kan medvirke til forringet selvværd og øget risikoadfærd, herunder kriminalitet. Derfor arbejdes der systematisk med RGP, som har til formål at opbygge sammenhængskraft samt håndtere konflikt og spændinger ved at reparere skade og opbygge relationer. Efter en gennemført undervisning får eleverne et diplom – et ”konfliktkørekort”. Bagefter kan de vælge at være med i ”RGP-venskaberne” som er en turnusordning, hvor eleverne hjælper skolens yngre elever med konfliktsituationer i spisefrikvarteret (som en slags skolepatrulje).
Eleverne gennemfører et RGP-undervisningsforløb med fokus på relationer samt forståelse og håndtering af konflikter. De lærer om følelser i konfliktsituationer og afprøver cirkler og rollespil med genoprettende spørgsmål.
Skolens ressourceteam (fx AKT-lærere) gennemfører RGP-undervisningen i løbet af 2x2 lektioner. Undervisningen gennemføres tidligst muligt på efteråret og senest inden efterårsferien, således at de elever, der ønsker det, er hurtigt klar til at være med i ”RGP-venskaberne”. Lærerne aftaler tidspunkt med skolens ressourceteam. Klassens lærere deltager selv i forløbet.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Sproglig bevidsthed: Eleverne kan iagttage en kommunikationssituation. Planlægning: Eleverne kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre. Præsentation: Eleverne kan fremlægge sit produkt for andre.
På det førstkommende forældremøde kan klassens elever kort undervise forældrene i, hvad RGP går ud på. Undervisningen kan enten ske via elevoplæg eller ved at have lavet små film på forhånd i elevgrupper. Skolens ressourceteam deltager i forældremødet for at formidle RGP og hjælper eleverne med forberedelsen. Her kan sparres med SSP- og Ungeenheden.
I 6. klasse er eleverne erfarne brugere af nettet, og har sandsynligt profiler på de fleste store sociale medier, og for nogle går der meget tid med at spille. Mange elever oplever på det her tidspunkt, at de har godt styr på de uskrevne regler, der findes online og når man skriver sammen. Det er dog vigtigt at udfordre eleverne i, hvad der er etisk og moralsk rigtigt og forkert online, og samtidig tilbyde dem mange handlemuligheder til de situationer, de oplever online. Materialet vil komme omkring emner, som fylder for elevernes hverdag, såsom billed- og videodeling, digital mobning, skærmtid og anonymitet.
Aktiviteten har både til formål at give eleverne viden og handlemuligheder, når de bruger nettet, men også at få dem aktivt til at reflektere over, hvordan de bedst muligt kan trives, når sociale medier og spil er blevet en stor del af deres liv. Materialet har også fokus på, at eleverne kan dele viden og holdninger med hinanden, for at få fokus på mange af de flertalsmisforståelser, som der findes ved brugen af nettet.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/ eller skolens Det Sociale Pensum-ansvarlige. Årgangens undervisere bruger 2-4 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge tematikkerne jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikation: Eleverne kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i de overskuelige formelle og sociale situationer. Sproglig bevidsthed: Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet.
I forlængelse af forløbet er det vigtigt at have en dialog med forældrene om, hvordan de støtter deres børn bedst muligt i deres færden på de digitale platforme.
Der kan ofte opstå sociale overdrivelser og misforståelser, når det kommer til børns forestillinger om hinandens adfærd. Dette kan eksempelvis være forestillingen om deres kammeraters eller ældre børns risikoadfærd (se introduktionsafsnittet), som skubber til børnenes grænser og kan medføre, at de er mere tilbøjelige til selv at opsøge adfærden. Det kan også være en generel forestilling om, at ens venner er mere sociale, end man selv er, hvilket kan forstærke negative følelser hos børnene selv. Ved at sætte fokus på de sociale overdrivelser kan man nedbringe børnenes forestillinger om hinandens adfærd til et mere realistisk niveau. Dette kan medvirke til, at færre børn og unge opsøger en unødvendig risikoadfærd, føler sig ensomme, mv. Til arbejdet med flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser bruges metoden Social pejling. Metoden forebygger tidlig og generel risikoadfærd ved at korrigere de misforståelser, som børn og unge kan have om omgivelsernes adfærd og forventninger til dem. Indsatsen omfatter et forløb i skolen, hvor klassen arbejder med sociale misforståelser omkring børn og unges forskellige syn på forventning og adfærd. Kerneelement i metoden er at konfrontere børnene med de faktiske og oplevede normer omkring trivsel og risikoadfærd, som hersker i klassen. Hensigten er at korrigere de sociale misforståelser omkring klassens og andre børns/unges adfærd og samtidig ruste eleverne til at forstå, hvorfor og hvordan disse sociale misforståelser opstår.
Forløbet er et 4 lektioners forløb i sociale overdrivelser. En eller flere repræsentanter fra klassens lærerteam skal være til stede i klassen og kan have flere opgaver op til dagen, f.eks. at koordinere gennemførslen, orientere forældrene m.m. Selve forløbet faciliteres af udvalgte ressourcepersoner på skolen. Dem, der faciliterer forløbet, vil være trænet i social pejling og har ansvaret for at sikre, at klassens lærere har de nødvendige informationer op til undervisningen. Efter pejlingen skal eleverne i grupper lave en kort TED-talk omhandlende emnerne rusmidler, seksualitet, ensomhed og kriminalitet – alle emner, der kan være præget af store sociale overdrivelser. Filmene udarbejdes på baggrund af data fra ungeprofilundersøgelsen og anden valid data. Målgruppe for disse TED-talks er elevernes forældre og videoerne vil blive fremvist til forældrene på et forældremøde. Hvis man ønsker at arbejde videre med dette, kan der laves RGP-cirkler med klassen, hvor resultaterne drøftes. Derudover kan aktiviteten i sociale overdrivelser tages op på et teammøde, for at understøtte det arbejde, der er blevet lagt.
Der vil være aktører på hver skole, der gennemfører aktiviteten. Dette kan være skolens SSP-lærere, andre lokale ressourcepersoner eller årgangens lærere. Skolerne udvælger lærere, der får et 2-timers kursus i gennemførsel af aktiviteten. Selve social pejling-aktiviteten tager 2 lektioner à 45 minutter at gennemføre og derefter 2 x 45 minutter til at lave TED-talks. Klassens lærer(e) deltager også på dagen, hvor der kan være mindre forfaldende opgaver, men det er de faciliterende aktører, der varetager selve dagens program og undervisning. Ved selv at deltage får klassens lærere et bedre udgangspunkt for at kunne fælge op på resultaterne sammen med eleverne – eksempelvis i RGP-cirkler. Klassens lærerteam skal derudover påregne opfølgende aktiviteter på 1-2 moduler til udarbejdelsen af TED-talkvideoerne, som klassens elever skal lave, når Social pejling - forløbet er gennemført.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: It og kommunikation: Eleverne kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen. Eleverne har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder. Statistik og sandsynlighed: Eleverne kan undersøge sammenhænge i omverdenen med datasæt. Eleverne har viden om stikprøveundersøgelser og virkemidler i præsentation af data.
Sociale overdrivelser ses også hos voksne og forældre. Derfor skal forældrene inviteres til et forældremøde, hvor de introduceres for teorien bag social pejling. Her vil de blive præsenteret for resultaterne omkring sociale overdrivelser, risikoadfærd og trivsel, der er blandt klassen elever. Derudover vil elevernes TED-talkvideoer blive fremvist for forældre af klassens lærere.
I 8. klasse anvendes spil og sociale medier som en fuldt integreret del af det sociale liv. Det fysiske og det digitale liv smelter sammen, og der opstår ofte en naturlighed om det at være tilgængelig døgnet rundt. Samtidigt forhandles der løbende identitet igennem billed- og videodeling. Social valuta i form af likes, kommentarer og følgere bliver en måde at måle sig selv på i forhold til andre*.
Modulet til 8. klasse arbejder med fællesskaber og FOMO, anonymitet og digitale krænkelser. Hertil social valuta og digital myndiggørelse. Modulet gennemgår også de mest væsentlige juridiske paragraffer ift. delinger. Materialet har fokus på at styrke elevernes forståelse for det online miljø, samtidig med at gøre det tydeligt hvor stor en indvirkning den digitale verden har på elevernes liv.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/eller skolens Det Sociale Pensum-ansvarlige. Årgangens undervisere bruger 2-4 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge tematikkerne jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikation: Eleverne kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situation. Sproglig bevidsthed: Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet.
I forlængelse af forløbet er det vigtigt at have en dialog med forældrene om, hvordan de støtter deres børn bedst muligt i deres færden på de digitale platforme.
At eleverne arbejder aktivt med egen rolle i fællesskaber og dermed ruste eleverne til at indgå i hensigtsmæssige fællesskaber samt styrke elevernes modstandskraft og derigennem evne til at sige fra og sætte grænser. Det handler om at styrke den sociale kapital i klassen, og om at eleverne arbejder med forståelsen af deres egen rolle i de fællesskaber de indgår i nu men også i fremtiden.
Eleverne arbejder med selvkontrol, grænsesætning, gruppedynamik og social kapital på en workshop i klassen, der tager udgangspunkt i aktuelle emner fra Ungeprofilundersøgelsen. Eleverne arbejder sammen om, hvad et godt fællesskab er, hvordan man inkluderer, hvad ens egen rolle betyder samt generelt anerkendelse og respekt. Eleverne udarbejder dilemmaer, der arbejdes med, sammen med forældre, på forældremøde.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med skolens AKT-team og/ eller med SSP og Ungeenheden. Årgangens undervisere bruger 2 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge tematikkerne jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Kommunikation: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Som afrunding på forløbet, kan forældrene inviteres til et forældremøde, hvor der er en fælles workshop med eleverne med fokus på social kapital. Det kan være at eleverne kan arbejde sammen med forældrene om nogle dilemmaer.
I Brøndby Kommunes 10. klassesskole optages mange forskellige elever både fra kommunen og de omkring liggende kommuner. Det betyder, at der bliver skabt nye arenaer for fællesskaber, men det betyder også at det kan være nogle elever kan føle at de ikke rigtig passer ind i klassefællesskaberne. Dette gøres ved at bruge Relationsdannende og Genoprettende Praksis som afsæt for at styrke fællesskaberne. Ved systematisk at anvende metoden, kan det øge de positive relationer, styrke social kapital, mindske fravær, forebygge risikoadfærd og understøtte.
Aktiviteten består i at træne cirkelprocesser, forstå hvordan vi kommunikerer med hinanden og sammen danne nogle klasserammer som eleverne kender. Derudover introduceres eleverne til Genoprettende spørgsmål og får et grundkursus i at kunne løse egne konflikter.
Forløbet gennemføres af årgangens klasselærere. Der er mulighed for sparring med SSP- og Ungeenheden. Årgangens undervisere bruger 2 lektioner på at gennemføre forløbet. Derudover anbefales det at genbesøge cirkler jævnligt.
Ved at gennemføre dette forløb, kan eleverne blandt andet opnå følgende kompetencer: Planlægning: Eleverne kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre. Præsentation: Eleverne kan fremlægge sit produkt for andre.
På førstkommende forældremøde præsenteres klassens rammer, og forældrene introduceres til hvad RGP er og hvordan det kan være styrkende for fællesskabet og for den enkelte elev.
Afdelingsleder for SSP og Ungeenheden
Jens Ansbjerg
Telefon: 4328 2815 eller 2169 5930
Mail: jan@brondby.dk
