Økonomisk politik

Formålet med Brøndby Kommunes økonomiske politik er at sætte en retning og en
ramme for kommunens økonomi og understøtte den udvikling, der er fastlagt i strategien
Brøndby 2030. Politikken skal sikre en langsigtet og bæredygtig økonomi, der giver plads
til investeringer i vækst og velfærd.

Brøndby Kommune oplever i dag en positiv befolkningstilvækst, fordi flere nye borgere
vælger at bosætte sig her. Befolkningsvæksten øger presset på kommunens
velfærdsområder, særligt inden for daginstitutioner og skoler. Det kræver omhyggelig
planlægning og investeringer i kapacitetsudvidelser, hvilket stiller krav om en holdbar
økonomi, herunder en velovervejet anlægsplan.

Samtidig står Brøndby Kommune – ligesom mange andre kommuner – over for nye og
mere komplekse udfordringer. Samfundsudviklingen og skiftende økonomiske vilkår
kræver nytænkning og løbende tilpasning, så Brøndby Kommune forbliver rustet til
fremtiden.

Den økonomiske politik fastsætter generelle retningslinjer og politiske mål med fokus på
en holdbar økonomi. Det indebærer blandt andet et driftsoverskud, der kan finansiere
kommunens anlægsprojekter, som fx skolebyggeri i Brøndby Strand, samt de langsigtede
forpligtelser til blandt andet letbanen. En holdbar økonomi indebærer også at styrke
kommunens kassebeholdning så der er luft til at modstå de stød som konjunkturudsving
og andre større ændringer i de kommunaløkonomiske rammer kan medføre.

Med henblik på den fremtidige udvikling prioriterer Kommunalbestyrelsen at fastholde en
høj likviditet for at sikre finansiering af betydelige investeringer som er forbundet med
Fremtidens Brøndby Strand. Derfor er det vigtigt at begrænse træk på kassebeholdningen
i de kommende år.

Kommunalbestyrelsen vil løbende vurdere behovet for at revidere den økonomiske politik,
hvis forudsætningerne ændrer sig væsentligt – og som minimum én gang i hver
valgperiode.

Brøndby Kommunes økonomiske politik bygger på følgende fem retningslinjer:

• At fastholde en holdbar økonomi, hvor der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter
• At udvise økonomisk forsigtighed i budgetlægningen
• At sikre stabile skatter og takster
• At overholde de årlige økonomiaftaler med staten
• At understøtte effektive arbejdsgange og processer

1. Driftsoverskud, som sikrer sammenhæng mellem udgifter og indtægter
   Med en faldende likviditet og stigende udgiftsbehov som følge af bl.a. byudvikling skal driftsoverskuddet de kommende år være højere end hidtil. I gennemsnit forventes behovet at være minimum 170 mio. kr. om året, så det kan finansiere anlæg, afdrag på lån og øvrige udgifter på balancen fx indefrosne feriepenge og letbanen.
   
   Der skal være fokus på at opretholde en stærk kassebeholdning, da der kan forventes større træk på likviditeten – særligt mod slutningen af perioden, hvor der forventes større investeringer som følge af Fremtidens Brøndby Strand. Det betyder, at selvom det samlede resultat ikke nødvendigvis bliver positivt, er det afgørende, at vi har tilstrækkelig likviditet til at understøtte de planlagte aktiviteter og sikre en stabil drift gennem hele perioden. Ved det samlede resultat forstås den ordinære driftsvirksomhed fratrukket anlægsudgifter, afdrag på lån samt udgifter på balancen.
   
   
2. Likviditet (kassebeholdning), der kan sikre stabil drift
   Kommunalbestyrelsen ønsker en kassebeholdning, der er tilstrækkelig til at kunne sikre kommunens handlefrihed. Kassebeholdningen skal være af en størrelse, så der er råd til at finansiere planlagte investeringer samtidig med, at kommunen kan modstå uventede økonomiske stød (fx strukturelle ændringer i indtægtsgrundlaget). På den måde sikres en stabil drift.
   
   Der findes ikke et generelt mål for, hvor stor en likviditet i kommune bør være. Der sigtes efter altid at have en gennemsnitlig kassebeholdning, jf. kassekreditreglen, på minimum 200 mio. kr. (svarende til ca. 5.000 kr. pr. indbygger). Det svarer til ca. 3 uges drift, og det vurderes, at det er et forsvarligt niveau i forhold til at sikre stabil drift. Deponerede midler indgår ikke i opgørelsen.
   
   
3. Servicerammepulje, en stødpude til uforudsete udgifter
   Servicerammepuljen skal bidrage til at kommunen kan afbøde akutte økonomiske udfordringer i det indeværende budgetår, og derved være med til at skabe ro om budgettet og økonomien.
   
   Der sigtes efter en servicerammepulje i budgettet på minimum 15 mio. kr. (svarende til ca. 0,6 pct. af serviceudgifterne). Servicerammepuljen må højst udgøre 1,0 pct. af de samlede serviceudgifter, jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner.
   
   
4. Politisk råderum til at udvikle driften
   For at give Kommunalbestyrelsen mulighed for at udvikle kommunen, skal der frigøres mellem 5-15 mio. kr. af kommunens serviceudgifter. Det afsatte beløb indgår i opgørelse af måltallet.
   
   Kommunalbestyrelsen tager hvert år konkret stilling til det endelige niveau.
   I starten af budgetprocessen findes som udgangspunkt forslag til besparelser og effektiviseringer på 2,0 pct. af serviceudgifterne indtil det endelige måltal er opgjort.
   
   
5. Anlægsramme og serviceramme udvides efter behov
   Brøndby Kommune vil årligt i de mellemkommunale forhandlinger vurdere behovet for at udvide kommunens økonomiske rammer, så der skabes plads til:
   Genopretning og vedligehold af det eksisterende anlæg og
   Kapacitetsbehov som følge af byudvikling og befolkningstilvækst
   
   Kommunalbestyrelsen vil årligt tage særskilt stilling til udvidelse af økonomiske rammer med udgangspunkt i den økonomiske situation i Brøndby.
   
   
6. Gæld – lånoptagning kan være en mulighed
   Brøndby Kommune står over for udfordringer i de kommende år, da anlægsprogrammet forventes at medføre betydelige træk på kommunens likviditet. I en periode kan det derfor ikke udelukkes, at der trækkes på kassebeholdningen i forbindelse med forventede større anlægsprojekter.
   
   For at sikre at kommunen kan håndtere de forventede udsving og samtidig bevare den økonomiske stabilitet, ønsker Kommunalbestyrelsen at opretholde en robust kassebeholdning.
   
   Som en del af denne strategi vil kommunen, hvor det er muligt, optage lån til finansiering af anlægsprojekter. Formålet er at fordele udgifterne over en længere årrække og dermed mindske det umiddelbare pres på kassebeholdningen.
   
   
7. Skatten holdes som udgangspunkt i ro
   Brøndby Kommunes udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat er blandt landets laveste på 24,30 pct.
   
   Det generelle skattestop for kommunerne under ét vanskeliggør skattestigninger de kommende år. Der gives både en individuel og kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét hæver skatten. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen, at indkomstskatten i Brøndby Kommune som udgangspunkt skal holdes uændret i de kommende år. Der tages stilling til eventuelle ændringer i forbindelse med den årlige budgetlægning.
   
   Brøndby Kommunes grundskylds- og dækningsafgiftspromille udgør hhv. 4,9 og 12,4 promille. Promillerne er fastsat ved lov, som betyder at kommunerne ikke kan fastsætte en højere promille frem til 2028.

Et solidt budget er et godt udgangspunkt, men det en forudsætning for at nå målene, at budgettet holder. Det opnås gennem tæt budgetopfølgning, god økonomistyring i det daglige og ved at tillægsbevillinger i løbet af året er en undtagelse.

Den daglige økonomistyring reguleres i de økonomiske styringsprincipper, jf. Regler om økonomistyring i Brøndby Kommune. 

En grundlæggende betingelse for, at forudsætningerne i den økonomiske politik holder er, at der udarbejdes realistiske budgetter, og at regnskabsresultatet holder sig inden for de budgetterede rammer.