Tilstandsrapporter og vedligehold af kommunens ejendomme
Brøndby Kommune har fået udarbejdet 95 tilstandsrapporter. De skal give et samlet overblik over vedligeholdelsesbehovet på tværs af kommunens ejendomme. Det gælder både skoler, dagtilbud, ældrecentre, fritid og kultur mv.
Rapporterne er udarbejdet efter en grundig bygningsgennemgang foretaget af Artelia Group og skal understøtte en god planlægning af vedligehold, så ressourcerne bruges klogt over tid.
Læsevejledning til tilstandsrapporterne (pdf-fil)
Sådan står det til med kommunens bygninger
Kommunens bygninger er sikre at bruge. I forbindelse med bygningsgennemgangen konstaterede rådgiveren Artelia nogle akutte vedligeholdelsesopgaver, som er blevet håndteret.
Anbefalingerne i tilstandsrapporterne er et rigtig godt værktøj til at prioritere, hvilket vedligeholdelsesarbejde der skal gennemføres hvornår. Og prioritering bliver vigtigt, for alle anbefalinger i tilstandsrapporterne kan ikke automatisk blive fulgt.
Det vil være meget dyrt at udføre al den vedligeholdelse på én gang, som tilstandsrapporterne anbefaler. Ligesom det ikke vil være hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at vedligeholde bygningerne i et passende tempo og til et passende niveau, så vi bruger de kommunale ressourcer mest optimalt.
Derfor har vi behov for først at udarbejde en plan for den fremtidige udvikling af bygningerne på de forskellige fagområder, så vi ved, hvilke bygninger der skal udvikles på, og hvilke der eventuelt skal afvikles. F.eks. fordi standen ikke er god nok.
Det er de politiske budgetprocesser, der afgør prioriteringerne. Forvaltningen vil udarbejde anbefalingerne til politikerne om, hvilke bygninger det er mest kritisk at renovere først.
Bygningsgennemgangen viser ikke, hvordan det står til med indeklimaet i bygningerne. Kommunen har en særskilt indsats for indeklimaet, hvor vi løbende monitorerer indeklimaet i vores bygninger. Hvis der er udfordringer med indeklimaet, håndterer vi det løbende.
Du er velkommen til at sende spørgsmål om tilstandsrapporterne og bygningsvedligehold til bygninger@brondby.dk. Vi samler spørgsmål sammen løbende og skriver generelle svar, som du finder her på hjemmesiden.
Spørgsmål og svar om bygningsgennemgang
Artelia Group har foretaget en grundig bygningsgennemgang af alle kommunens bygninger. Bygningsgennemgangen viser, at knap to tredjedele af kommunens bygninger er i acceptabel eller god stand. Godt en tredjedel af kommunens bygninger er i dårlig eller ringe stand.
Ligesom de fleste andre af landets kommuner har vi i Brøndby Kommune et stort vedligeholdelsesbehov på de kommunale ejendomme. 2 ud af 3 af landets kommunale bygninger er opført inden 1980. Halvdelen er bygget i takt med velfærdsstatens udbygning fra 1950’erne til 1980’erne. I Brøndby Kommune er en meget stor del af bygningerne bygget i denne periode, og det er naturligt, at der er et stort vedligeholdelsesbehov på bygninger af denne alder.
Kommunen har både vedligeholdt bygningerne og bygget nyt. Begge dele har været vigtigt. Det har bl.a. været en politisk prioritering at løfte bydelene Kirkebjerg og Fremtidens Brøndby Strand.
Ja, bygningerne er sikre at bruge. I forbindelse med bygningsgennemgangen konstaterede Artelia nogle akutte vedligeholdelsesopgaver, som er blevet håndteret.
Bygningsgennemgangen viser ikke, hvordan det står til med indeklimaet i bygningerne. Kommunen har en særskilt indsats for indeklimaet, hvor vi løbende monitorerer indeklimaet i vores bygninger. Hvis der er udfordringer med indeklimaet, håndterer vi det løbende.
Anbefalingerne i tilstandsrapporterne er et rigtig godt værktøj til at prioritere, hvilket vedligeholdelsesarbejde der skal gennemføres hvornår. Og prioritering bliver vigtigt, for alle anbefalinger i tilstandsrapporterne kan ikke automatisk blive fulgt. Det er de politiske budgetprocesser, der afgør prioriteringerne.
Det vil være meget dyrt at udføre al den vedligeholdelse på én gang, som tilstandsrapporterne anbefaler. Ligesom det ikke vil være hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at vedligeholde bygningerne i et passende tempo og til et passende niveau, så vi bruger de kommunale ressourcer mest optimalt. Derfor har vi behov for først at udarbejde en plan for den fremtidige udvikling af bygningerne på de forskellige fagområder, så vi ved, hvilke bygninger der skal udvikles på, og hvilke der eventuelt skal afvikles. F.eks. fordi standen ikke er god nok.
Det er de politiske budgetprocesser, der afgør prioriteringerne. Forvaltningen vil udarbejde anbefalingerne til politikerne om, hvilke bygninger det er mest kritisk at renovere først.
Bygningsvedligeholdelse er en omfattende opgave, som skal håndteres løbende gennem en vedholdende og systematisk indsats over en længere årrække. Bygningsvedligehold skal ses i et langsigtet perspektiv over mange år.
Du er velkommen til at sende dit input til bygninger@brondby.dk. Vi samler spørgsmål og input sammen løbende og skriver generelle svar. Du finder spørgsmål og svar i denne oversigt, som løbende bliver opdateret.
Der bliver udarbejdet en grundig plan for vedligeholdelse af kommunens bygninger, og brugerne af en bygning bliver informeret i god tid, inden bygningen bliver vedligeholdt.
Når bygningerne bliver vedligeholdt, kan der forekomme larm, støv og midlertidige lukninger. Der bliver udarbejdet en grundig plan, og du bliver informeret i god tid.
Forvaltningen udarbejder en plan for den fremtidige udvikling af bygningerne på de forskellige fagområder over, hvilke bygninger der skal udvikles på, og hvilke der eventuelt skal afvikles. F.eks. fordi standen ikke er god nok. Det er i sidste ende en politisk beslutning, hvilke bygninger der skal udvikles og afvikles.
Ja, kommunen har en ambitiøs klimaplan, som ligger til grund for vores bygningsvedligehold. Samtidig er der ny lovgivning på energiområdet, som kræver energiinvesteringer. Derfor er der bl.a. fokus på at nedbringe CO2, anvende vedvarende energi såsom solceller og spare penge på energi.
Ja, tilstandsrapporterne findes på undersiden: Tilstandsvurderinger. Her findes der også en læsevejledning til tilstandsrapporterne.
Du er velkommen til at sende dit spørgsmål til bygninger@brondby.dk. Vi samler spørgsmål og input sammen løbende og skriver generelle svar. Du finder spørgsmål og svar på denne side, som løbende bliver opdateret.
Kontakt
Kommunale Ejendomme
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: tmf-kommunale-ejendomme@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00