Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Job og ledighed

Søg om socialt frikort

20.000,-

Har du problemer med fx misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, kan du søge om at få et socialt frikort og tjene 20.000 kr. ekstra om året.

Et socialt frikort giver dig i 2019 og 2020 mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året oven i din offentlige ydelse, hvis du fx får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller førtidspension.

Det kræver:

  • At du opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i Lov om Social Service. Du er dermed indenfor målgruppen, hvis du får bostøtte, er i misbrugsbehandling, kommer regelmæssigt i Multihuset eller bor i botilbud m.v.
  • At du ikke har været i en SU-berettiget uddannelse inden for de seneste 12 måneder.
  • At du ikke har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for de seneste 12 måneder.
  • At du opfylder opholdskravet for ret til at få kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det vil sige, at du enten allerede får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller førtidspension, eller at du har opholdt dig i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Læs mere om reglerne for socialt frikort – og hvordan du søger herunder.

SÅDAN SØGER DU OM ET SOCIALT FRIKORT

Du skal henvende dig til Brøndby Kommune. Du kan enten henvende dig til: 

Du skal give samtykke til indhentning og deling af oplysninger, og kommunen undersøger, om du er berettiget til at modtage et socialt frikort.

Herefter modtager du enten et afslag eller tilsagn om socialt frikort.

HVILKET ARBEJDE TÆLLER MED?

For at bruge dit sociale frikort skal arbejdet være et helt ordinært arbejde. Det må ikke være et løntilskudsjob eller praktik.

Der kan fx være pakkeopgaver, pedelarbejde, tømning af containere til kantine, let rengøringsarbejde, kørselsopgaver, bortskaffelse af affald, arkivering, printopgaver, postafhentning, oprydning, vanding af blomster, mindre IT-opgaver, sæsonhjælp osv.

Lønniveauet aftales mellem dig og din arbejdsgiver, og du er omfattet af de almindelige rettigheder som andre lønmodtagere. Dvs. din arbejdsgiver skal leve op til samme lovkrav ved ansættelse, som der i øvrigt gælder for andre personer, som ikke er en del af det sociale frikort.

Du kan bruge dit sociale frikort hos både private og offentlige virksomheder og organisationer.

Arbejde udført for privatpersoner eller i egen selvstændige erhvervsvirksomhed tæller ikke med.

Bemærk at det er frivilligt for din arbejdsgiver, om han/hun ønsker at benytte ordningen med det sociale frikort. Det vil sige, at din skattefrihed og friholdelse fra fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for dig med et socialt frikort er betinget af, at din arbejdsgiver er indstillet på at indberette din løn via it-systemet: socialtfrikort.dk

 

 

HVOR MEGET MÅ DU TJENE PÅ DIT SOCIALE FRIKORT?

Du kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. Det sociale frikort nulstilles automatisk 1. januar 2020, så du – hvis du allerede har tjent 20.000 i 2019 – igen kan tjene 20.000 i 2020.

Hvis du tjener mere end 20.000 på et år, vil du blive omfattet af de almindelige modregnings-regler, ferieregler mv. 

OPTJENER JEG FERIEPENGE? 

Feriebetaling er en del af din indtægt på det sociale frikort og medregnes i din løn. Du optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måned, du arbejdere. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned får du 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Når du stopper på arbejdspladsen får du udbetalt dine feriepenge for den ferie, du ikke har afholdt.

HVOR LANG TID GÆLDER DET SOCIALE FRIKORT?

Det sociale frikort er en forsøgsordning, der gælder til 31. december 2020.

Hvis du får tildelt et socialt frikort, gælder det helt frem til udgangen af 2020 – også selv om, du ikke bliver ved med at opfylde kriterierne.

FÅ HJÆLP TIL AT FINDE ET JOB

  • Brug jobnet.dk og sørg for, at dit cv er opdateret med din erfaring og kompetencer
  • Søg f.eks. på ”Hotjob” på jobnet.dk og du får vist job, der ikke kræver specifikke kompetencer (såsom serveringspersonale, budtransport, forlystelsesmedarbejder, pakkerimedarbejder mv.)
  • Brug dit netværk (familie, venner og bekendte) i jagten på job
  • Søg uopfordret – også tidsbegrænsede stillinger. Mange job, herunder deltidsstillinger bliver ikke annonceret. Vær opmærksom på, at der også er mange sæsonjob inden for f.eks. gartneri, frugtavl, skovbrug, restaurant mm.
  • Brug jobcentret. Kontakt jobcentret for at høre, hvordan det kan støtte dig til at få et job. Du kan enten kontakte din sagsbehandler eller jobkonsulent, eller kontakte jobcenter@brondby.dk/ 4328 2828 for at høre om relevante tilbud og arrangementer for dig.

TÆLLER TIMERNE MED I FORHOLD TIL 225-TIMERSREGLEN?

Det er dit jobcenter, der vurderer, om du kan arbejde fuldt effektivt på det ordinære arbejdsmarked, og om du derfor skal arbejde 225 timer på et år.

Er du undtaget kravet om at arbejde 225 timer på et år, er det også dit jobcenter, der konkret vurderer, om du fortsat kan være undtaget fra kravet i forhold til det arbejde, du udfører på det sociale frikort. Hvis du er omfattet af 225-timersreglen, tæller dine timer i udgangspunktet.

Skrevet af Specialrådgivningen
Samarbejde

For Virksomheder

Når du ansætter en ledig, der har fået et socialt frikort, skal du registrere ansættelsen og indberette aflønningen via it-løsningen