Gå til hovedindhold

Cykeltursvenner

Få frisk luft og nye oplevelser med Cykeltursvenner

Indhold

    Hvad går Cykeltursvenner ud på?
    I Brøndby Kommune har vi to el-rickshawcykler og en gruppe frivillige cykeltursvenner, som tilbyder vores pensionerede borgere en tur ud i det blå. Cyklerne står ved Pensionisthusene Møllen og Stranden, men der er mulighed for at blive hentet og sat af andre steder – f.eks. på din hjemadresse.

    Hvor kører vi hen? 
    Du bestemmer sammen med den frivillige, hvor I skal køre hen og hvor lang tid turen skal vare.

    Hvornår kører vi?
    Det kan variere lidt, da det er frivillige, der kører rickshawcyklen. 
    Hvis du har lyst til en tur, kan du komme med ønsker til tidspunkter, og så undersøger vi hvornår der er en frivillig, der kan køre med dig.

    Praktisk information
    •    Der er plads til 1-2 passagerer i rickshawcyklen – sædet er 74 cm bredt.
    •    Der er kaleche og tæpper i cyklen, men husk tøj efter vejrforhold.
    •    Der er ikke tegnet en særlig forsikring, som dækker når du er passager, så det er din egen forsikring der dækker. På samme måde som gælder os alle, når vi deltager i fritidsaktiviteter. De frivillige er oplært i at cykle med cyklen, og tager de forholdsregler der skal til for en tryg og sikker tur.
    •    De frivillige kan ikke hjælpe dig med at stige på og af cyklen, og kan heller ikke hjælpe dig ved toiletbesøg o.l.

    Vil du vide mere eller ud på en cykeltur?
    Kontakt Maiken Graversen, frivillighedskonsulent i Brøndby Kommune, på tlf. 43282173 eller mail: frivillig@brondby.dk

    Sidst opdateret: 4. juni 2026