Kulturbedster
Kulturbedster er et netværk af Older og Bedster i Brøndby Kommune.
Er du bedsteforælder eller oldeforælder til et barn på 2 år eller mere? Og har du lyst til at deltage i et fællesskab med andre bedster/older fra Brøndby og lave kulturelle aktiviteter sammen med børnene?
Vi er et netværk af oldeforældre og bedsteforældre, som mødes en gang om måneden og laver kulturelle aktiviteter sammen med vores børne- og oldebørn i lokalområdet. Frivillige planlægger og organiserer aktiviteterne. Aktiviteterne er årstidsbestemt og kan både være indendørs og udendørs. Det kan fx være et besøg i Middelalderlandsbyen med snobrød over bål, filmvisning i kulturhusets biograf eller gamle lege.
Det får du ud af at være med:
• Du bliver en del af et fællesskab med andre bedsteforældre/oldeforældre
• Du får en masse gode oplevelser og minder med dit barnebarn/oldebarn
• Du lærer dit lokalområde at kende på en helt ny måde
• Du holder dig aktiv og øger din mentale trivsel
Hvornår?
Vi mødes den første torsdag i hver måned kl. 10.00 til ca.12.00. De der har lyst kan blive og spise frokost sammen efter aktiviteten. Vi spiser ca. kl. 11.30. Medbring mad og drikke til dig selv og dit barnebarn/oldebarn.
Deltagelse og tilmelding
Du behøver ikke at deltage i alle aktiviteterne. Du kan blot deltage i dem, du og dit barnebarn/oldebarn kan og har lyst til. Der er tilmelding til enkelte aktiviteter – men som udgangspunkt møder du bare op på dagen. Se kommende aktiviteter, mødested og evt. tilmelding på vores Facebook-side: ”Kulturbedster i Brøndby.”
Deltagelse er gratis, men der kan komme mindre betaling til materialer på enkelte aktiviteter. Det oplyses inden aktiviteten.
Tilmeld dig eller hør mere:
Lillian Christensen (tovholder):
tlf. 5369 8050 eller mail: liller44@gmail.com
Maiken Graversen (frivillighedskonsulent):
tlf.5148 0511 eller mail frivillig@brondby.dk
Kontakt
Frivillighedskonsulenterne
Camilla Westerback
Telefon: 23 10 58 80
E-mail frivillig@brondby.dk
Kristina Dyrlund
Telefon: 21 67 48 38
E-mail frivillig@brondby.dk
Maiken Graversen
Telefon: 51 48 05 11
E-mail frivillig@brondby.dk
Rie Hjørland
Telefon: 43 28 25 06
Rikke Stougaard Olesen
Telefon: 43 28 25 36