Seniorkalender
Her finder du foreningerne i Brøndby Kommunes aktiviteter og tilbud for seniorer. Er du pensionist eller efterlønner, er der sikkert en aktivitet, der kan friste dig.
Brøndby Kommune og kommunens foreninger tilbyder en lang række aktiviteter for dig, der er pensionist eller efterlønner.
Seniorkalender
Billard
Tidspunkt: Mandage og torsdage kl. 09.00-15.00
Sted: Møllehuset, Brøndby Møllevej 37, 2605 Brøndby
Arrangør: Pensionisthuset Møllen
Nærmere info hos formand Jørgen Van Hauen tlf. 36 47 00 82 eller mobil. 26 46 62 50
Træn hjerne og krop med bordtennis – for demensramte og pårørende
Er du ramt af demens og ønsker at mødes med andre i samme situation? Så er vores bordtennishold noget for dig.
Bordtennis er ikke kun sjovt – det er også en effektiv træning for både hjerne, krop og sjæl. Når du spiller bordtennis:
-
Får du pulsen op
-
Træner du din balance
-
Booster du din opmærksomhed og reaktionsevne
-
Har du det sjovt sammen med andre
Også for pårørende og venner
Du behøver ikke have erfaring med bordtennis. Træningen tilpasses alle niveauer. Tag gerne en pårørende eller en god ven med – bordtennis er nemlig også godt for dem! Efter træningen byder vi på kaffe og hyggeligt samvær for dem, der har lyst.
Træningen ledes af frivillige fra Brøndby Bordtennis Club, som er certificeret som en Demensvenlig Forening af Alzheimerforeningen og DGI.
Tid og sted
Vi mødes én søndag om måneden kl. 10.00 – 12.00 i Brøndbyhallens kælder.
Pris
Det er gratis at deltage.
Tilmelding og kontakt
Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Kontakt Per Madsen, Brøndby Bordtennis Club på telefon: 21 81 50 95.
Tilbuddet er et samarbejde mellem Brøndby Bordtennis Club og Pensionisthusene i Brøndby Kommune.
SANS for seniorer
Er du vild med sang og dans? Så er SANS i Brøndby Gymnastik Forening lige noget for dig!
I SANS kombinerer vi sang og dans, hvor vi arbejder med rytmer og bevægelser, som stimulerer flere af vores sanser og giver hjernen en skøn træning.
Du behøver ikke være ekspert i hverken sang eller dans for at være med. Netop gennem øvelse aktiverer og vedligeholder vi hjernen – og det skal være sjovt! Vi sørger for, at du går glad og fyldt med ny energi efter hver træning.
Der er også stor fokus på sociale relationer, så du får både bevægelse og godt samvær.
SANS er for alle, uanset alder og niveau, og aktiviteterne kan tilpasses individuelle behov og eventuelle skavanker.
Tid: Mandage kl. 15.30 – 16.20
Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndbyøster, bevægerum 2
Instruktør: Kerry Ribel
Pris: 550 kr.
Læs mere og tilmeld dig på www.brondbygym.dk under Tilmelding > Hold > Voksengymnastik > SANS
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Stavgang – hver tirsdag kl. 9.30
Vi mødes ved leopardcontaineren i Esplanadeparken, lige neden for de gule højhuse. Alle er velkomne – både nye og garvede stavgængere.
-
Tidspunkt: Hver tirsdag kl. 9.30
-
Mødested: Esplanadeparken ved leopardcontaineren
-
Instruktør: Til stede hver gang – hjælper gerne begyndere
-
Stave: Kan lånes gratis
Langtur den 2. tirsdag i måneden
Her tager vi ofte til naturskønne områder og nyder vores medbragte mad sammen. I vinterhalvåret byder langturen på en anden fælles aktivitet.
Efter gåturen hygger vi os med en kop kaffe og godt selskab.
Gymnastik – hver torsdag kl. 9.30–11.00
Træningen foregår i karatesalen i Tybjergparken 2, og består af opvarmning, gymnastik og afsluttende afspænding.
-
Tidspunkt: Hver torsdag kl. 9.30–11.00
-
Sted: Karatesalen, Tybjergparken 2
-
Instruktør: Erfaren og motiverende
Holdet er i øjeblikket fyldt op, men du kan kontakte Judy Johansen for at blive skrevet på venteliste:
Telefon: 25 53 44 55
Som altid er der kaffe og socialt samvær efter gymnastikken.
Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Formand: Tom Petersen
Telefon: 61 67 93 22
Email: bs.seniormotion@qmail.com
Har du lyst til at synge sange, som vækker minder og skaber glæde i fællesskab med andre? Så kom og vær med i demenskoret.
Demenskoret er et tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. I koret synger vi velkendte sange ledsaget af klaver. Samtidig bliver du en del af et trygt og inkluderende fællesskab med andre ligesindede.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med – det vigtigste er, at du har lyst til at synge sammen med andre.
Tre frivillige tovholdere, Lillian, Susan og Lars, står for koret og tager godt imod dig, når du kommer.
Det er gratis at deltage, og du er velkommen til enten at tage en pårørende med eller komme på egen hånd. Kaffe kan købes i Pensionisthuset Stranden for et mindre beløb.
Hvor og hvornår?
Vi mødes hver torsdag kl. 12.00-13.00 i Pensionisthuset Stranden (1. sal i Kulturhuset Brønden), Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand.
Vil du vide mere eller tilmelde dig?
Kontakt Kristina Dyrlund, frivillighedskonsulent i Brøndby Kommune, på tlf. 2167 4838 eller mail krdyr@brondby.dk.
Din lokale seniorklub
40 ÅR MED AKTIVE SENIORER I BRØNDBY
1982—2022
Faglige Seniorer Brøndby
Åbent hver torsdag
Kl. 09.00 til?
Klubbens adresse:
Kærdammen 1B, kælderen, 2605 Brøndby.
Der står selskabslokale på lågen.
Kontingent koster 125,00 kr. om året.
Kan indbetales på konto Reg. 5326 konto nr. 0515971.
Eller MobilePay 47 37 08 Husk at skrive jeres Navn og mobilnummer.
Så kontakter Kasseren jer.
Der er trappelift max. 250 kg. Crosser kan ikke komme i klubben.
Alle seniorer der har tid torsdag formiddag, er velkommen Bus nr. 13 og 22 stopper ved COOP 365 DISCOUNT.
Klubben ligger i forlængelse af børnehaven.
Fællesskab med andre øger din livskvalitet.
I din lokale seniorklub kan du finde venner og være en del af et fællesskab, hvor I for eksempel spiser og hygger sammen eller har en god snak. Derfor er klubberne så vigtige.
Jo ældre vi bliver, jo større behov har vi for at kunne komme i et fællesskab.
Vi får færre venner med tiden, og måske falder vores samlever bort. Så er klubben en del af redningen. Den beriger dit liv.
Tværfaglige klub. I Brøndby alle ægtepar og enlige er velkommen i vores klub. Manden spiller billard og konen spiller Whist og hygger over kaffen.
Aktiviteterne er mange
Hyggeligt samvær, spil, foredrag, fællesspisning, ture.
Og du kan være med til at bestemme hvilke aktiviteter, der skal være.
Seniorklubarbejdet og fællesskabet skal du dyrke, når du stopper med at gå på arbejde. Ikke først når du opdager, at du har behov for fællesskab.
Vær med fra starten, når du går på pension eller efterløn.
Kontaktmand
Ole Jensen
20 22 01 93
Kontakt klubben på:
faglige.seniorer.brondby1982@gmail.com
Alle vores aktiviteter står på vores hjemmeside:
https://fagligeseniorerbrondby.dk/
Seniorbio
Kom forbi Kulturhuset Brønden og se en god film i selskab med andre seniorer. Alle film har noget på hjerte og har fået gode anmeldelser. Der er seniorbio den anden onsdag i hver måned kl. 13.30
Sted:
Kulturhuset Brønden
Brøndby Strand Centrum 60,
2660 Brøndby Strand
Gratis Billetter fås på oplevbrondby.dk, i Kulturhusene Kilden og Brønden eller på Brøndbyvester bibliotek
Arrangør: Pensionisthuset Stranden og Kulturhuset Brønden
Her finder du link til kirkernes aktiviteter
Vi udgiver med jævne mellemrum et blad, hvori der er et egentligt program.
Såfremt der er behov for kørsel eksisterer der en ordning.
Kontakt: Tlf. 21 43 48 61 Mail: Jonna.dyhl@live.dk
Fællesskab & Aktivitet i Brøndby Strand Gymnastikforening
Tid: Tirsdage kl. 9.30-11.30
Sted: BSG Hallen, Dyringparken 5, 2660 Brøndby Strand
Multimotion for seje seniorer
Brøndby Strand Gymnastikforening lancerer et nyt tilbud med fokus på fællesskab og aktiviteter, der styrker både krop og sjæl.
Har du lyst til at være aktiv i dagtimerne sammen med andre? Så er dette noget for dig!
Vi tilbyder en række sjove og alsidige aktiviteter som gåfodbold, floorball, new age kurling, cornhole og bowls – både indendørs og udendørs. Nye aktiviteter vil løbende blive introduceret.
Du har mulighed for at prøve flere forskellige aktiviteter hver gang, og alle kan være med uanset niveau.
Tag naboen eller en ven under armen, og nyd en god og aktiv formiddag i godt selskab.
Praktisk info:
Husk at tage tøj og sko på, som du kan bevæge dig frit i, samt en vandflaske.
Spørgsmål?
Kontakt Bente Riis, DGI på telefon: 2360 5168
Pris:
200 kr. pr. halvår
Se mere på vores hjemmeside: www.bsg.dk
Find os også på Facebook: Brøndby Strands Gymnastikforening
Kræftens Bekæmpelse – Brøndby Lokalforening
Et frirum med fællesskab, støtte og nærvær
Kræftens Bekæmpelse Brøndby tilbyder omsorg, støtte og et netværk for dig, der har kræft, har haft kræft – eller er pårørende.
Kræft Caféen – et sted at mødes
Hver tirsdag fra kl. 14.45 til 17.00 (lukket i skolernes ferier) holder vi åbent i vores Kræft Café.
Her kan du møde andre i samme situation, udveksle erfaringer og få en god snak med vores frivillige.
Ved første besøg bliver du budt velkommen og får en introduktion til caféens aktiviteter.
Det tilbyder vi
-
Kaffe, te og lidt snacks
-
Fælles madlavning én gang om måneden
-
Udflugter et par gange om året
-
Et uformelt fællesskab med både nærvær og plads til smil
Du er altid velkommen – og tilmelding er ikke nødvendig.
Praktisk information
Tid: Hver tirsdag kl. 14.45–17.00 (lukket i skolernes ferier)
Sted: Center for Genoptræning og Forebyggelse
Adresse: Horsedammen 36A, 2605 Brøndby
Kontakt
Susanne Madsen
Formand for Kræftens Bekæmpelse Brøndby
Frivillig leder af Kræft Caféen
E-mail: susworld123@gmail.com
Indlæg og opdateringer sendes til Seniorkalenderen
Mail:
seniorkalender@brondby.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe:
Telefon: 43 28 30 17
Telefontid: Mandag - torsdag kl. 09.00-12.00
Læs også om...
Pensionisthusene
Har du lyst til at møde nye mennesker? Er du pensionist og savner noget meningsfuldt at lave, eller har du bare brug for en hyggelig snak, så er du altid velkommen hos os.
Find foreninger og foreningsaktiviteter
Ønsker du at finde et fælleskab eller foreningsaktivitet? I Brøndby har vi et bredt udvalg af foreninger, som alle tilbyder forskellige fælles aktiviteter, som du, dit barn eller familie kan blive en del af.
Kontakt
Pensionisthuset Stranden
Kulturhuset Brønden 1. sal
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby Strand
Telefon: 51 48 05 04
E-mail: pensionisthusene@brondby.dk
Åbningstider: Alle hverdage 09.00 - 15.00
Pensionisthuset Møllen
Brøndby Møllevej 37
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 26 80
Åbningstider: Alle hverdage 09.00 - 15.00
Kontakt
Frivillighedskonsulenterne
E-mail: frivillig@brondby.dk
Camilla Westerback
Telefon: 23 10 58 80
Kristina Dyrlund
Telefon: 21 67 48 38
Anita Jacobsen Strøbæk
Telefon: 51 48 05 11
Rie Hjørland
Telefon: 43 28 25 06
Rikke Stougaard Olesen
Telefon: 43 28 25 36