Vedligehold og drift af veje

I Brøndby Kommune arbejder vi på at sikre en god fremkommelighed på veje og stier.

Vi fører tilsyn med de offentlige kommunale veje.

Kommunen gennemgår vejene på faste tidspunkter af året, enten til fods eller i bil.

Hvis du som borger opdager fejl og mangler ved vejene, skal du anmelde det via Giv et Praj. Det kan f.eks. være fejl og mangler som:

  • belægningsskader, huller i asfalten eller ujævne fliser på fortove
  • dæksler og riste, som er i stykker eller ikke fungerer
  • skilte, lys, striber, rabatter, anlæg og/eller andet, som er nedslidt eller ødelagt.

I nogle tilfælde kan det være en grundejerforening eller et vejlav, som har ansvaret for veje og stier. Det gør vi dig opmærksom på, når du anmelder fejl og mangler.

Hjælp os med at blive bedre ved at indmelde et hul i vejen eller cykelstien, væltede træer, graffiti eller et ødelagt skilt.

Vi sætter stor pris på din hjælp med at sikre en ren og velfungerende by.

Giv et praj

Kontakt

Materielgården

Brøndby Møllevej 10
2605 Brøndby

Tlf.: 43 28 24 60

vejplads@brondby.dk

Åbningstider
Mandag-Torsdag kl. 8.00 - 15.00
Fredag kl. 8.00 - 12.00

 

Sidst opdateret den 17. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune