Beskæftigelsesplan (tekstversion)

Forord

Vi mener, at alle i Brøndby skal have mulighed for at blive en del af et uddannelses- eller arbejdsfællesskab, fordi uddannelse og job er med til at udgøre fundamentet for det gode liv. Derfor er uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen højt prioriterede områder, der kræver en langvarig, koordineret og massiv indsats, hvis vi skal lykkes med at føre visionen ud i livet.

Langt de fleste borgere i Brøndby får en uddannelse og et arbejde. Men der er fortsat en del, der har svært ved at gennemføre en uddannelse og få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen er Brøndby Kommunes plan for den indsats, der har til formål at bringe flere i uddannelse og beskæftigelse. Planen indeholder tre temaer og en række målsætninger, som Kommunalbestyrelsen ønsker at prioritere i de kommende år. Planen tager udgangspunkt i aktuelle udfordringer og muligheder på beskæftigelsesområdet i Brøndby, og i de beskæftigelsespolitiske mål der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesplanen er blevet til på baggrund af drøftelser i kommunens beskæftigelsesudvalg, og er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Medarbejdere og ledere har bidraget til udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen, og endelig har planen været sendt i høring internt i kommunen og hos eksterne interessenter. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for alle disse input, der har været med til at sætte præg på Beskæftigelsesplan 2023-2026.

Kent Max Magelund Borgmester
Hajg Zanazanian Formand for Beskæftigelsesudvalget

 

Flere i uddannelse og beskæftigelse

Beskæftigelsesplan 2023-2026 sætter politisk retning for Brøndby Kommunes beskæftigelsesindsats de kommende fire år.

I strategien Brøndby 2030 er det ambitionen, at alle skal have mulighed for at blive del af et uddannelses- og arbejdsfællesskab samt at der skal sættes tidligt ind for at forebygge sociale problemer. Beskæftigelsesplanen understøtter denne ambition via en række målsætninger for beskæftigelsesindsatsen inden for tre temaer; Unge uden job og uddannelse, Personer på langvarig forsørgelse og Uddannelse og opkvalificering af voksne ledige.

Beskæftigelsen i Danmark er rekord høj, og der er stigende mangel på arbejdskraft. Situationen på arbejdsmarkedet har haft en positiv effekt på ledigheden i Brøndby, som er faldet markant gennem de seneste år. Brøndby Kommune og Jobcenter Brøndby samarbejder målrettet med erhvervslivet i og uden for Brøndby om at opfylde virksomhedernes rekrutteringsbehov. Formidlingen af kandidater til ledige stillinger er derfor en højt prioriteret opgave for jobcentret.

På trods af de gode jobmuligheder på arbejdsmarkedet, bliver det dog stadig vanskeligere at matche de ledige Brøndby-borgere, der endnu ikke har opnået beskæftigelse, med den arbejdskraft, der efterspørges. Det er derfor en vigtig opgave for jobcentret at sikre, at flere unge og voksne ledige uddannes eller opkvalificeres, så deres kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov.

Jobcenter Brøndby arbejder virksomhedsrettet med alle borgere tilknyttet jobcentret lige fra unge ledige i lommepengejob til voksne aktivitetsparate i småjobs som supplement til deres forsørgelsesydelse. Det virksomhedsrettede fokus i indsatsen vil blive yderligere styrket i beskæftigelsesplanens periode, da det er ønske fra ministerielt hold.

I Brøndby har et antal borgere stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Dette kan blandt andet skyldes sygdom eller sociale problemer. For denne gruppe er det afgørende, at jobcenteret understøtter den relevante tværfaglige indsats, der skal til, for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller for at afklare til det rette forsørgelsesgrundlag, for eksempel fleksjob eller førtidspension.

Fremtidige forandringer på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsen er på nuværende tidspunkt høj i Danmark. Økonomiske fremskrivninger forudser dog, at vi kan stå på tærsklen til en mere usikker situation på arbejdsmarkedet med stigende ledighed. Det kan således blive en opgave for jobcenteret og kommunens beskæftigelsesindsats at håndtere en stigende ledighed de kommende år. Stigende ledighed vil alt andet lige have betydning for prioriteringen af jobcentrets indsatser og ressourcer. Det kan derfor blive nødvendigt at revidere denne plans temaer og målsætninger og tilpasse planen til eventuelt anderledes konjunkturer end de nuværende.

Beskæftigelsesindsatsen er underlagt en række aktuelle og varslede landspolitiske reformer og forenklinger, som får betydning for jobcentrenes indsats og økonomi. De konkrete ændringer er kun delvist kendte, men det forventes, at der sker en større reformering af området.

Vision: Alle i Brøndby skal have mulighed for at blive
en del af et uddannelses- eller arbejdsfællesskab.

Beskæftigelsesministerens mål for 2023

• Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
• Flere ledige skal opkvalificeres
• Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
• Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
• Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Målene er inddraget både i udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2023-2026 og i prioriteringen af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby.

Brøndby sammenlignet med resten af landet

• Andel på offentlig forsørgelse: I august 2022 modtog 29 procent af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år i Brøndby Kommune offentlig forsørgelse. På landsplan modtog 24 procent af arbejdsstyrken offentlig forsørgelse. (Kilde: www.jobindsats.dk))
• Ledighedsprocent: I august 2022 var ledigheden i Brøndby Kommune på 4,1 procent. På landsplan var den 2,6 procent. (Kilde: Danmarks Statistik)
• I Brøndby Kommune har 32 procent af befolkningen ingen højere uddannelse end grundskolen. På landsplan har 24 procent grundskolen som højeste uddannelse. (Kilde: Danmarks Statistik)

Værdier og principper

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet at følgende værdier og principper skal udgøre grundlaget både for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby og for Beskæftigelsesplan 2023-2026.

Borgernes Jobcenter

Jobcenter Brøndby skal være borgernes jobcenter. Borgeren er ekspert i sit eget liv, og derfor skal beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i borgernes egne ønsker, behov og motivation. Troen på borgeren, borgerens selvbestemmelse og valgmuligheder på vejen mod uddannelse og job er bærende principper i beskæftigelsesindsatsen og kerneelementer i en værdig sagsbehandling.

Tidlig indsats

En tidlig indsats skal forebygge langvarige forløb i jobcenteret. Dette gælder også for de unge, hvor det er vigtigt at sætte tidligt ind. En tidlig indsats er også afgørende for borgere, der med mere end et års ledighed er i risiko for langtidsledighed. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor ikke kun fokusere på dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, men også på dem, der er længere fra.

Det rummelige arbejdsmarked

Den nuværende situation med højkonjunktur på arbejdsmarkedet giver større mulighed for at samarbejde med virksomhederne om at skabe rammerne for et rummeligt arbejdsmarked. I samarbejdet med virksomhederne skal beskæftigelsesindsatsen holde opmærksomhed på personer med handicap og sygemeldte borgere.

Evidens og effektfokus

Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang bygge på bedst tilgængelige viden om effekt. Når der udvikles eller afprøves nye projekter eller metoder, skal det ske med et fokus på, hvordan det bidrager til øget kvantitativ eller kvalitativ viden.

Unge uden job og uddannelse

I Brøndby er det lige godt en fjerdedel af de unge 25-29-årige, der har grundskolen som længst fuldførte uddannelse. Dette tal er betydeligt højere end på landsplan. De unge, der ikke lykkes med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, har lavere sandsynlighed for at blive permanent selvforsørgende. Derfor har unge- og uddannelsesområdet gennem flere år været højt prioriteret i Brøndby.

Chanceulighed og forældres forudsætninger for at støtte op om deres børns skolegang og uddannelse har stor betydning. Der er en sammenhæng mellem socioøkonomiske risikofaktorer, som for eksempel forældres uddannelseslængde, indkomst, boligforhold og ledighedssituation, og de unges gennemførsel af uddannelse. Det betyder, at sandsynligheden for at gennemføre uddannelse er langt mindre for unge med flere risikofaktorer end for unge med færre risikofaktorer.

Med en bundplacering i det socioøkonomiske indeks halter Brøndby fortsat bagefter på en række socioøkonomiske parametre, hvilket giver et dårligere udgangspunkt for den sociale mobilitet. På trods af dette er der siden 2014 sket en betragtelig nedgang i målgruppen af unge på forsørgelse i Brøndby. Alligevel er ungeindsatsen forsat et fokusområde, som prioriteres i beskæftigelsesindsatsen i de kommende år.

Målsætninger

• Andelen af unge, der vender tilbage til ledighed efter at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse, skal reduceres.
• Andelen af unge 16-24-årige, der hverken er i job eller under uddannelse, skal falde år for år.

Personer på langvarig forsørgelse

Personer, der har været ledige længe, har ofte andre problemer end ledighed. Det kan være, at uddannelsen ikke længere er tidssvarende, at danskkundskaberne er mangelfulde eller at sociale problemer gør det svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover er langvarig ledighed selvforstærkende i og med, at jo længere en borger har været ledig, jo større er risikoen for, at vedkommende mister troen på sig selv og troen på, der findes en plads på arbejdsmarkedet.

I Brøndby Kommune er der generelt flere ledige med mere end et års ledighed end i hele landet - med undtagelsen af de unge modtagere af uddannelseshjælp, hvor andelen er lavere i Brøndby end i hele landet.
De indsatser, der skal til, for at bringe de langvarigt forsørgede tættere på arbejdsmarkedet varierer meget både i indhold og omkostninger. For nogle jobparate ledige vil et målrettet opkvalificeringsforløb være løsningen, mens andre vil have behov for mere personlig støtte til jobsøgning og måske flere virksomhedsrettede forløb.

Mange aktivitetsparate ledige vil have brug for kombinationsindsatser som for eksempel virksomhedspraktik kombineret med personlig støtte eller vejledning. Nogle aktivitetsparate ledige vil have behov for en decideret sundheds- eller socialindsats, der trækker på fagligheder og ressourcer uden for jobcentret, som forudsætning for at kunne deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud.

Borgere med fysiske eller psykiske handicap kan desuden have brug for støtte i form af hjælpemidler, arbejdspladsindretning, bestemmelse af skånehensyn eller personlig assistance for at kunne varetage et job på arbejdsmarkedet.

Målsætninger

• Borgere med behov for støtte modtager den relevante tværfaglige indsats.
• Flere borgere med fysisk og psykisk handicap opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Uddannelse og opkvalificering af voksne ledige

De gode konjunkturer på arbejdsmarkedet betyder, at der er mange jobåbninger og generel mangel
på arbejdskraft. Dog matcher de ledige Brøndby-borgeres kompetencer ofte ikke de kompetencer,
virksomhederne efterspørger. Det skyldes især uddannelsesniveauet i Brøndby, hvor andelen af
ufaglærte er større end andre steder. Uddannelse og opkvalificering af voksne er derfor et vigtigt
redskab i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Brøndby.

Andelen af borgere i alderen 15-69 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse i
form af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse er større i Brøndby end
landsgennemsnittet. Den store andel uden en kompetencegivende uddannelse er en udfordring i en
beskæftigelsespolitisk sammenhæng, eftersom det ufaglærte arbejdsmarked bliver stadigt mindre.
Ledige med manglende danskkundskaber har ofte svært ved at tage især de længerevarende
uddannelser. Sproglige udfordringer er samtidig en barriere for mange ufaglærte jobs. Jobcenteret
har derfor en særlig udfordring i at få denne gruppe i beskæftigelse.

Uddannelsesordninger målrettet ledige omfatter forskellige uddannelsestyper, for eksempel korte
jobrettede AMU - kurser, erhvervsuddannelser og forberedende voksenuddannelse (FVU). De
forskellige uddannelser og ordninger skal understøtte arbejdsmarkedets behov for kvalificeret
arbejdskraft og styrke lediges jobmuligheder. Uddannelser og kurser til ledige bevilges typisk i
forbindelse med en konkret jobåbning eller som et led på vejen til et jobområde med mangel på
arbejdskraft.

Målsætninger

• Uddannelses- og opkvalificeringstilbud skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker,
  viden om effekt og virksomhedernes rekrutteringsbehov.
• Større fokus på at opkvalificere borgere med sproglige udfordringer.

Repatriering

I følge repatrieringsloven skal beskæftigelsesplanen beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning
og information om repatriering.

Målgruppen for repatriering er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge samt indvandrere fra lande, der ikke er medlem af EU eller EØS-samarbejdet. Tilskud fra repatrieringsordningen omfatter et engangsbeløb til etablering i hjemlandet samt dækning af rejseudgifter og udgifter til sygeforsikring i den første tid i hjemlandet. Kommunerne er forpligtet til at orientere om, at mulighederne for repatriering eksisterer, mens ansvaret for orienteringen om de konkrete ordninger og regler ligger hos Dansk Flygtningehjælp.

Kommunen informerer om ordningen på kommunes hjemmeside, og Dansk Flygtningehjælps informationsmateriale er tilgængelige på kommunes matrikler og hos andre relevante institutioner.

De relevante kommunale medarbejdere er informeret om ordningen, og vejleder borgere i målgruppen
for repatriering, når det vurderes at være relevant for en varig tilbagevenden til hjemlandet.