Seniorpolitik (tekstversion)

Her kan du læse seniorpolitikken i tekstversion.

Seniorpolitik – Et aktivt og værdigt seniorliv

Forord

I Brøndby Kommune skal ældre borgere leve godt og længe – også i den tredje alder. Ældre borgere skal have en værdig pleje og om- sorg, så de fortsat kan leve det liv, de ønsker med størst mulig selvbestemmelse.

Seniorpolitikkens formål er at vise, hvilken retning vi som politikere mener, kommunens aktiviteter på seniorområdet skal have de kommende år. Seniorområdet vil blive påvirket af samfundsmæssige ændringer, som kan betyde justeringer i de aktiviteter, kommunen leverer. Det er derfor vigtigt at skabe et synligt og gennemskueligt grundlag for de valg og prioriteringer, der er nødvendige. Ligeledes er det vigtigt, at vi løbende tør udfordre samarbejdet og rollefordeling mel- lem borger og kommune, så vi anvender alle gode kræfter og sammen kan løse de fremtidige udfordringer.

Seniorpolitikken er udarbejdet med input fra Seniorrådet og borgere i kommunen og hviler derfor på et bredt folkeligt grundlag. Vi har udviklet politikken sammen. Nu skal vi også sammen føre den ud i livet.


Seniorpolitikken står på to ben. På den ene side skal vi arbejde hen imod, at borgerne i så vid udstrækning som muligt bliver i stand til at tage ansvar for eget liv og klare sig selv i hverdagen. På den anden side skal vi sikre, at når en borger får brug for pleje, praktisk hjælp, genoptræning eller andet, så skal det

være et godt og rimeligt tilbud, der gives – og man skal som borger opleve at bevare sin selvbestemmelse og sin personlige og kul- turelle integritet. Politikken skal være præget af en gennemgående værdi, nemlig værdighed.

Afsluttende vil jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til, at vi nu står med denne fremsynede og flotte Seniorpolitik.

Formål

Denne Seniorpolitik sætter kursen for de politiske initiativer, der skal understøtte det aktive og værdige seniorliv i Brøndby Kommune. Seniorpolitikken skal bidrage til:

  • at angive politiske pejlemærker for den fremtidige udvikling af indsatsen på seniorområdet i Brøndby Kommune
  • at give et solidt grundlag for den politiske prioritering af ressourcer på området
  • at tydeliggøre, hvilke forventninger borgerne og kommunen kan have til hinanden
  • at styrke mulighederne for borgerinddragelse og den gode dialog
  • at understøtte størst mulig kvalitet, effektivitet og fokus i kommunens opgaveløsning på seniorområdet

Målgruppe

Målgruppen er seniorer i Brøndby Kommune – typisk 65 år eller ældre (herefter 65+). Gruppen er meget bredt sammensat – fra borgere, der jævnligt har behov for støtte fra kommunens sundhedspersonale, til borgere, der blot efterspørger kulturelle tilbud eller fællesskaber. Med alderen stiger behovet typisk for hjælp, men langt de fleste seniorer klarer sig selv helt eller delvist, og kun ganske få procent får fx behov for en plejebolig.

Desuden er seniorer jo blot unge, der er blevet ældre. Og derudover er seniorer lige så forskellige som borgere i alle andre aldersgrupper. Derfor har Seniorpolitikken en bred og meget varieret målgruppe. Seniorpolitikken er også relevant for ældre handicappede borgere og pårørende til borgere, der eksempelvis har demens. Kommunens medarbejdere er også en del af Seniorpolitikkens målgruppe, idet politikken udgør den værdimæssige prioritering og ramme for medarbejderens faglige ageren.

Fremtidens seniorer i Brøndby Kommune

Kommunens Seniorpolitik skal understøtte de fremtidige politiske prioriteringer, og den skal angive retning i forhold til de ændringer, der vil præge seniorområdet de kommende år. Der er en positiv udvikling på mange områder, som vi skal værne om, men der er også udfordringer, som vi skal håndtere.

Antal seniorer

Antallet af seniorer vil stige i Brøndby Kommune. I dag er der ca. 6.700 seniorer (65+) i kommunen – heraf ca. 1.700 borgere på 80 år eller ældre (80+). Om blot 14 år vil der være ca. 8.200 65+ borgere (stigning på 22 %) og ca. 2.500 80+ borgere (stigning på 47 %).

Aldersrelaterede sundhedsproblemer

Med den voksende gruppe af 80+ borgere vil omfanget af kendte sundhedsproblemer blive større, og nye vil komme til. For nogle borgere følger sygdomme som demens, vandladnings- problemer, syns- og hørevanskeligheder og kræft. Samtidig er sygehusene blevet bedre til at diagnosticere og behandle sygdomme. Det vil medføre flere udrednings- og behandlingsforløb, flere rehabiliteringsforløb og større behov for støtte fra den kommunale del af sundhedsvæsenet. Ligeledes vil der være flere seniorer, der lever længere med en eller flere kroniske syg- domme.

Selvbestemmelse og værdighed

At blive ældre ændrer ikke ens personlighed. Selvstændighed og selvbestemmelse vil være værdier, som kommende seniorer vil insistere på at bevare – også selvom man kommer i en situation, hvor man bliver afhængig af hjælp fra kommunen. Derfor skal samarbejdet mellem borger og kommunen hele tiden udvikles, så vi får det bedste frem i hinanden. Værdighed er her en nøgleværdi – ikke mindst i samspillet med de svageste ældre.

Sygehusvæsenet under forandring

Sygehusvæsenet er under forandring. Mange sygehusopgaver vil fremover blive udført hos praktiserende læger og i kommunalt regi. De kommende supersygehuse vil have færre senge og flere ambulante forløb. I stedet for en indlæggelse på sygehuset vil man fremover ofte kunne behandles og plejes derhjemme eller på en af kommunens midlertidige pladser. Dette er en god samfundsmæssig udvikling, men det betyder også, at vi som kommune i fremtiden skal kunne håndtere nye og komplicerede plejeopgaver.

Økonomien under pres

Den øgede aktivitet kræver flere penge – og økonomien på seniorområdet vil forventeligt være under pres fremover. Brøndby Kommune har som nævnt høj vækst af seniorer, men de seneste år er også børnetallet steget, og der skal derfor prioriteres midler til såvel ældre som yngre. Kommunens andel af sygehusudgifterne vil stige, og det samme vil behovet for sundheds- og plejerelaterede ydelser.

Der tegner sig derfor et billede af øget efterspørgsel på kommunale ydelser fra et større antal seniorer. Derfor skal der løbende være fokus på effektivitet i seniorområdets ydelser, og der skal ligeledes være fokus på at tilpasse serviceniveauet i spændingsfeltet mellem øget efterspørgsel og færre midler. Fremtidens teknologiske løsninger kan medvirke til at skabe bedre service for borgerne og billigere og mere effektive løsninger.

Medarbejdere og kompetencer

Der er mange medarbejdere beskæftiget på seniorområdet. Arbejdsstyrken daler de kommende år, idet de yngre årgange ikke er store nok til at erstatte de pensionerede. Dette vil give problemer med at få ansat tilstrækkeligt mange og kompetente medarbejdere i alle faggrupper som fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt terapeuter. Det vil udfordre kommunens evne til at løfte opgaverne, og det vil være nødvendigt at søge alternative måder at få løst opgaverne på.

Fremtiden

Som beskrevet er der nogle centrale ændringer, der vil præge seniorområdet i løbet af de næste år. Vi ved en del – men der er meget, som vi ikke kan forudsige, og vi må derfor være villige til at tilrette og ændre kursen om nødvendigt.

Det kan forekomme som store udfordringer, men samtidig er det vigtigt at huske på de positive sider. Seniorgruppen vil generelt være en sundere og mere aktiv gruppe, hvoraf flere har lyst til at bidrage til fællesskabet – fx ved frivilligt arbejde overfor andre ældre medborgere. Seniorgruppen er også meget omstillings- og teknologiparat, hvilket er et godt udgangspunkt for at få glæde af fremtidens teknologiske løsninger. Mange seniorer holder sig aktive højere op i alderen, og behovet for hjælp bliver derfor minimeret eller udskudt, til seniorerne er højt oppe i alderen.

Seniorpolitikkens indhold

De fleste seniorer har et liv, hvor kommunens sundhedspersonale er meget lidt involveret. Et liv med aktiviteter, begivenheder, relationer og interesser, som ikke er afhængig af alder.

Seniorpolitikken er for alle ældre – men med en særlig opmærksomhed på de seniorer, der af den ene eller anden grund har behov for støtte til seniorlivet.

Seniorpolitikken er delt op i fire indsatsområder med tilhørende pejlemærker. De fire indsatsområder er:

  1. Det aktive seniorliv
  2. Selvbestemmelse og dialog
  3. Behov for hjælp og pleje
  4. Boliger og velfærdsteknologi

Hvordan er Seniorpolitikken blevet til?

Social- og Sundhedsudvalget følger løbende seniorområdet tæt. Udvalget har indledningsvist valgt de fire indsatsområder for fremtidens seniorpolitik. Der har været afholdt et stort velbesøgt borgermøde, hvor alle kommunens borgere kunne deltage og tage del i drøftelsen af de fire indsatsområder. Desuden har der været afholdt borgermøder på kommunens tre ældrecentre. Deltagere på borgermøderne har på glimrende vis repræsenteret de mange forskellige seniorer i Brøndby, og de har givet de fire indsatsområder liv.

Ligeledes har en række af kommunens fagfolk leveret input baseret på forsknings- og erfaringsbaseret viden, hvilket har styrket Seniorpolitikkens faglige kvalitet. Derudover har både Seniorrådet og Handicaprådet leveret væsentlige input, der har medvirket til at forme politikken.

En værdi, der løber gennem hele Seniorpolitikken er værdighed. Fra 2016 skal alle kommuner have en værdighedspolitik. Værdighed har dog altid været et pejlemærke på seniorområdet, og derfor mener vi i Brøndby, at værdighed skal ses som en værdi, der gælder bredt i kommunens mange aktiviteter og indsatser på seniorområdet. Brøndby Kommunes værdighedspolitik er derfor en integreret del af Seniorpolitikken.

Brøndby Kommunes Seniorpolitik understøtter således de seks temaer, som regeringen har opsat som pejlemærker for en værdig ældrepleje:

  1. Livskvalitet
  2. Selvbestemmelse
  3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  4. Mad og ernæring
  5. En værdig død
  6. Pårørende

Nogle kommuner har valgt at have en separat demenspolitik. Men i Brøndby kommune har vi den betragtning, at mennesker, der er ramt af demens, også er seniorer på lige fod med kommunens øvrige seniorer, og vi har derfor valgt, at også demensområdet indgår som en integreret del af Seniorpolitikken. I forlængelse heraf udarbejder kommunens demenskonsulenter 2-årige faglige demenshandleplaner for at sikre fremdrift og opmærksomhed på området.

Indsatsområde 1

Det aktive seniorliv

Det aktive seniorliv handler om at kunne leve, så man får glæde, energi og livskvalitet i sin hverdag. Opfattelsen af et aktivt seniorliv er forskelligt fra person til person. Nogle ønsker aktiviteter, der giver en sundere og stærkere krop, andre aktiviteter, der stimulerer dem intellektuelt. Alle vil vi gerne indgå i værdifulde relationer, så vi kan dele sorger og glæder med andre. Kommunen skal medvirke til at skabe rammerne for at kunne leve et aktivt liv og understøtte samvær.

Det personlige ansvar

Ny forskning viser, at jo mere man bruger sine evner og færdigheder, jo større livskvalitet oplever man. I Brøndby Kommune mener vi, at alle har et personligt ansvar for, at vores liv kan udvikle sig i den retning, vi ønsker, og så længe vi kan, er der en forventning om, at vi gør!

At være herre over eget liv betyder at tage ansvar for eget liv og aktivt arbejde på at holde sig i gang. Dette er en borgerpligt, der varer ved, selv hvis man på et tidspunkt mister færdigheder og får brug for hjælp. Også i sådan en situation er der mange ting, man selv kan være aktiv med, og som kan styrke ens livskvalitet.

Kommunen vil derfor:

  • opfordre seniorer til at være aktive og leve et sundt liv – og kommunen vil tilbyde aktiviteter, der kan hjælpe borgerne på vej
  • give alt hjælp som "hjælp til selvhjælp"
  • forvente, at borgere, der får praktisk og personlig bistand tager imod tilbud om hverdagstræning og rehabilitering med henblik på at blive i stand til at klare sig selv igen – helt eller delvist
  • forvente en høj grad af aktivitet og ansvar fra borgeren ved trænings- og rehabiliteringsforløb

At holde sig i gang

Fysisk aktivitet er et afgørende middel i forhold til forebyggelse af sygdomme – så det skal være nemt og trygt at kunne bevæge sig rundt i kommunen. De friske seniorer kan selv – de svagere skal hjælpes med at få bevæget sig og komme ud fra hjemmet.

Sygdom og svækkelse kan være begrænsninger for det aktive seniorliv. Kommunen skal have tilbud, der så hurtigt som muligt kan hjælpe én med at få kræfterne tilbage – fx ved genoptræning. Hvis man er nødt til at lære at leve med en kronisk sygdom, skal der også kunne hentes støtte til dette.

Sund mad er af meget stor betydning, hvis man vil fastholde et aktivt liv – det er så at sige brændstof til at holde motoren i gang. Brøndby Kommune har derfor valgt at have en mad- og måltidspolitik på seniorområdet, der detaljeret beskriver kommunens indsats i forhold til mad og måltider. Mad- og måltidspolitikken ligger på kommunens hjemmeside. 

Sund og varieret mad og gode måltider vil for de fleste borgere give mere velvære og øget livskvalitet – uanset hvilken situation borgeren befinder sig i.

Kommunen vil derfor

  • gøre det nemt og sikkert for seniorer at bevæge sig rundt i Brøndby med fokus på tilgængelighed, tryghed, fremkommelighed og trafiksikkerhed
  • tilbyde aktiviteter, hvor man som senior kan være aktiv – fysisk, intellektuelt og socialt
  • iværksætte hurtige træningsforløb og have tilbud i forhold til de kroniske sygdomme (bl.a. forløbsprogrammer) – baseret på nationale retningslinjer
  • gøre det nemt for seniorer at få god ernæringsrigtig mad og nyde den sammen med andre
  • yde en tidlig sundhedsfaglig indsats ved målrettet opmærksomhed på sundheds- faglige problemstillinger hos borgere, som kommunen er i kontakt med
  • forebygge udviklingen af kroniske sygdom- med eller forværring af eksisterende kroniske sygdomme hos seniorer
  • anvende sundhedsteknologi, hvor det kan bidrage til øget selvhjulpenhed

Det sociale liv – ensomhed

Mange seniorer har et rigt socialt liv, bl.a. i de mange forskellige seniorforeninger. Andre har ikke længere overskuddet – fysikken rækker måske ikke længere til at komme udenfor hjemmet, og det kan være svært at etablere nye kontakter, fx hvis man har mistet sin ægtefælle.

Kommunen skal have tilbud, så alle seniorer har mulighed for at være sammen med andre – det kan være i pensionisthusene, på ældrecentrenes caféer, på bibliotekerne eller på de årlige pensionistskovture. Hvis det sociale liv svinder, kan det føles ensomt. Undersøgelser viser, at en voksende gruppe seniorer i Danmark føler sig ensomme– ofte som et resultat af svigtende helbred, tab af ægtefælle og venner samt sparsom kontakt til børn og naboer. Følelsen af ufrivillig ensomhed kan ramme alle og kan for nogle udvikle sig til helbredsproblemer og depression. Kommunen kan ikke erstatte de nære relationer, men kan tilbyde aktiviteter og fællesskaber, der kan bidrage til afhjælpning af ensomhed.

Kommunen vil derfor:

  • tilbyde aktiviteter og rammer, hvor man som senior kan være sammen med andre og har mulighed for at skabe værdifulde relationer – såvel for hjemmeboende borger som beboere på ældrecentrene
  • afhjælpe ensomhed med målrettede aktiviteter, fx spisevenner
  • arbejde målrettet på at forebygge ensomhed og have fokus på netværksdannelse – bl.a. ved de forebyggende hjemmebesøg

Frivillige og foreninger

Mange seniorer har så meget overskud, at de bruger tid og energi på frivilligt arbejde rettet mod andre seniorer. Det kan være som medlem af Ældre Sagen, Røde Kors eller en af de øvrige seniorforeninger, som aktiv i menighedsråd, det bolig- sociale arbejde eller som frivillig knyttet til en af kommunens institutioner. Frivillige, der jo både glæder andre og selv får positive oplevelser til- bage, skal anerkendes for det vigtige bidrag, de giver. Samtidig er det vigtigt, at der skelnes klart mellem opgaver som frivillige kan varetage, og opgaver, der kræver professionelle kompetencer.

Brøndby Kommune er kendt for sit aktive forenings- liv, og kommunen skal understøtte disse gode aktivitetsmuligheder for byens seniorer.

Kommunen vil derfor:

  • gøre det nemt for borgere at udføre frivilligt arbejde i Brøndby Kommune og anerkende dem for deres indsats
  • skabe et godt og tydeligt samarbejde mellem frivillige og de professionelle
  • understøtte netværk mellem senior- foreningerne for at kvalificere og udvikle deres mange aktiviteter
  • støtte op om seniorforeningerne – også økonomisk

Selvbestemmelse og dialog handler om værdighed, livskvalitet og ansvar for eget liv. Som senior har man ansvaret for sit eget liv. Kommunens medarbejdere kan støtte og medvirke til, at man har mulighed for at påtage sig opgaven, og herved sikres man selvbestemmelse og indflydelse på beslutninger vedrørende sit eget liv og hverdag. Seniorernes mening er vigtig for kommunen, og feedback fra borgerne er med til at sikre og udvikle kvaliteten af de kommunale ydelser.

Indsatsområde 2

Selvbestemmelse og dialog

Borgernes kontakt med kommunale medarbejdere skal være kendetegnet ved åbenhed og venlighed. Man skal som borger opleve, at samarbejdet fore- går ligeværdigt, så beslutninger ikke træffes henover hovedet på én – men sammen med én.

Forventninger skal afklares, og forklaringer skal gives, hvis udfaldet ikke bliver, som man havde regnet med. Under alle omstændigheder skal kontakten være kendetegnet ved en gensidig respekt og en imødekommende dialog med udgangspunkt i, hvad borgeren oplever som problemet, og hvad der evt. kan løse det. Som borger er man ofte den bedste til at finde en god og varig løsning for sig selv – selv om man nogle gange skal guides lidt for at finde frem til den og støttes i at gennemføre den.

Det er ofte en god ide at have pårørende med til aftaler med kommunen, idet fire ører hører bedre end to. Ens pårørende kan give ekstra støtte og tryghed. De kan hjælpe én med at huske alle de- taljer fra et møde, og man kan drøfte det sagte efterfølgende. Hvis man ikke har pårørende, der kan være med, tilbyder fx Ældre Sagen at deltage.

Kommunens seniorer er forskellige – og langt de fleste har mange ressourcer, som de kan og vil bruge. I forhold til de svageste ældre har kommunen et særligt ansvar. De fysiske, psykiske og sociale handlemuligheder kan være svækkede, og den enkelte kan måske ikke gøre ret meget

selv – men også disse borgere skal have mulighed for selvbestemmelse. Det er måske ikke muligt i forhold til de store beslutninger og handlinger, men selv små beslutninger kan betyde meget for ens livskvalitet – fx- ”hvad tid vil jeg gerne hjælpes op om morgenen?”, ”Hvad vil jeg spise til frokost?” Eller ”hvad er vigtigt for mig at kunne selv?”.

Alle seniorer kan med fordel overveje, drøfte og eventuelt nedskrive ønsker til fremtiden. Livshistorien, plejetestamente og lignende kan være en stor hjælp, hvis man kommer i en situation, hvor man ikke længere kan tage vare på sig selv, og andre må tage over.

Kommunen vil derfor

  • have borgerens ønsker og mål som udgangs- punkt for samarbejdet mellem borger og med- arbejder – i kombination med medarbejdernes faglighed og de eksisterende rammer
  • skabe gennemskuelighed i kommunens ydelser – bl.a. ved brug af kvalitetsstandarder (læs mere om kvalitetsstandarder i kapitlet ”Seniorpolitikkens liv”)
  • respektere borgerens valg i eget liv og insistere på borgerens ansvar for eget liv
  • inddrage pårørende, når borgeren ønsker det
  • fremmer anvendelsen af livshistorien, pleje-testamenter og lignende
  • sikre borgerens accept, når sundhedspersonalet handler på borgerens vegne fx ved lægekontakt
  • kompetenceudvikle personalet i den anerkendende kommunikation
  • forbedre den skriftlige kommunikation med fokus på afgørelsesbreve og klagesager
  • invitere til dialog og personlig kontakt ved klagesager

Kommunikation

Kommunens dialog med borgerne bliver i disse år mere og mere digital - E-Boks, Borger.dk, e-mail etc. Mange seniorer er fuldt digitale, og undersøgelser viser da også, at seniorgruppen generelt er meget omstillingsparat i forhold til de digitale medier. Men der er fortsat en mindre gruppe seniorer, som ikke bruger IT. Derfor skal kommunen skabe rammer for, at disse seniorer motiveres og oplæres til at blive digitale. Kommunens hjemmeside skal være nem at finde rundt i, og det skal være enkelt at betjene sig selv.

Seniorer, der er fritaget for digital kommunikation, skal også have mulighed for at få kommunal information, og de skal også kunne have den gode og konstruktive dialog med kommunen.

Kommunen vil derfor

  • informere klart og tydeligt om senioraktiviteter i kommunen – såvel elektronisk som på papir med Seniorkalenderen som primær kilde
  • gøre det nemt at bruge kommunens hjemmeside og selvbetjeningsløsninger
  • tilbyde aktiviteter, der guider seniorer i den digitale verden
  • sikre fortsat information og kommunikation til ikke-digitale seniorer

Indflydelse

Indflydelse og dialog på seniorgruppens vegne sker også gennem råd, udvalg og frivillige foreninger. En vigtig aktør er kommunens Seniorråd, som er valgt af kommunens seniorer. Seniorrådet er rådgivende overfor Kommunalbestyrelsen, og kan derigennem kvalificere de politiske beslutninger.

Også gennem brugerundersøgelser kan borgerne give tilbagemelding om deres erfaringer med de kommunale ydelser og bidrage til en løbende tilretning og forbedring. På kommunens ældre centre har pårørende en særlig vigtig rolle bl.a. i bruger-/pårørenderådene. Kommunen får også mange værdifulde input gennem den gode og tætte dialog med byens mange seniorforeninger og etablerer bl.a. på den baggrund løbende nye tilbud til byens seniorer.

Kommunen vil derfor

  • understøtte Seniorrådets arbejde og synlighed
  • anvende brugerundersøgelser på bl.a. trænings- og kostområdet
  • styrke seniorernes indflydelse på aktiviteter i de kommunale aktivitetstilbud
  • styrke beboerindflydelsen på kommunens ældrecentre ved at afprøve forskellige modeller

invitere til borger- og temamøder om seniorrelevante emner

Indsatsområde 3

Behov for hjælp og pleje

Nogle seniorer vil med tiden få brug for kommunal hjælp og pleje. Som borger skal man mødes af professionelle og venlige medarbejdere. Hjælpen skal være præget af kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng og skal gives med respekt for ens selvbestemmelse. Borgere præget af sygdom – det være sig fysisk svækkelse eller fx demens – skal have mulighed for at leve et værdigt liv trods sygdom.

Hjælp og pleje

Omkring en fjerdedel af kommunens seniorer har brug for hjælp til at klare hverdagen. Nogle skal blot have hjælp til enkelte ting – andre er afhængige af pleje døgnet rundt.

Hjælpen skal være professionel og omsorgsfuld og skal ske i tæt samarbejde med borgeren. Jo mere selvhjulpen en borger er – des mere livskvalitet har borgeren. Så den hjælp kommunen tilbyder, skal være hjælp til selvhjælp og ikke gøre én mere passiv.

Hjælpemidler kan også være til stor nytte, og målet er, at man kan leve sit liv så tæt på det, man ønsker. Den rette ernæring og tandsundhed er også af stor betydning for ikke at tabe færdigheder eller blive syg.

Kommunen vil derfor:

  • tilbyde hjælp og pleje af høj kvalitet
  • sikre, at borgerens ressourcer inddrages i den personlige og praktiske hjælp
  • løbende kvalitetsudvikle plejen – bl.a. ved at arbejde med registrering af utilsigtede hændelser og læring heraf
  • have fokus på at anvende relevante hjælpemidler og understøtte borgerens selvhjulpenhed
  • løbende udvikle personalets kompetencer
  • samarbejde tæt med omsorgstandplejen om tandsundhed hos de svageste borgere
  • understøtte aktiviteter beskrevet i Mad- og Måltidspolitikken
  • skabe rammer for det gode måltid på kommunens caféer og ældrecentre
  • inddrage borgernes konkrete erfaringer i udvikling af de faglige ydelser

Sammenhæng i forløb

Der skal være sammenhæng i de forskellige ydelser, man modtager fra kommunen og øvrige offentlige ydelser. Det forudsætter et tæt og godt samarbejde internt i kommunen og mellem kommune, sygehus og praktiserende læge.

Undersøgelser viser, at det er muligt at undgå nogle indlæggelser af ældre mennesker. Det kan lade sig gøre, hvis personalet og borgeren i fællesskab er opmærksom på de tidlige tegn på forværring, og de sammen får lagt en plan for at vende situationen til det bedre. Hvis man bliver syg, vil man i fremtiden ikke så ofte skulle på hospitalet. Meget behandling vil nemlig foregå ambulant, og egen læge og hjemmeplejen kan i samarbejde varetage en del behandling, der før krævede indlæggelse. Hvis man har behov for konstant overvågning, kan det blive aktuelt med et ophold på en af kommunens midlertidige pladser.

Kommunen skal følge tæt op på hospitalsindlæggelse af særligt skrøbelige borgere, så der bliver en god overgang mellem sygehus og hjemmepleje, og borgeren dermed undgår at blive genindlagt hurtigt.

Kommunen vil derfor:

  • arbejde systematisk med tidlig opsporing og tidlig indsats for at undgå indlæggelser
  • medvirke til at borgere oplever sammen- hæng og mening i behandlingsforløb gen- nem tæt kontakt med samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen
  • følge hurtig op efter hospitalsindlæggelse hos borgere, der modtager hjemmehjælp eller på anden vis er kendt af kommunen
  • udvide kapaciteten af midlertidige pladser for at kunne tilbyde døgnobservation og sikre forsvarlig udskrivning fra hospitalet

Borgere med særlige behov

Nogle borgere har særlige behov. Borgere med erhvervet hjerneskade eller demens er nogle af disse grupper. Plejen af disse borgere skal basere sig på den nyeste viden og leve op til de nationale anbefalinger.

Behandling og pleje skal ske, så også de oplever et værdigt og godt liv. Også pårørende skal der tages vare på med inddragelse, aflastning og netværk.

Kommunens ældrecentre – hvor en del af beboerne har demens – skal indrette miljøet og dagligdagen for disse beboere, så beboerne får skabt mulighederne for at leve bedst muligt med demens.

Kommunen vil derfor:

  • medvirke til tidlig diagnostik af demens, så de særlige behov kan tilgodeses tidligt i forløbet
  • sikre udvikling af personalets kompetencer den nyeste viden på demensområdet samt forebygge magtanvendelse
  • tilbyde aktiviteter og rammer, der kan af- laste pårørende til borgere med demens
  • indrette ældrecentrenes fysiske rammer og skabe aktiviteter, så de tilgodeser de særlige behov, som borgere med demens har
  • fortsat udvikle tilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende

Pårørende

For de svageste seniorer er pårørende af meget stor betydning. Som pårørende er det givende at være tæt på sine kære, men det kan også være en stor opgave.

Kommunen skal sikre rådgivning og inddragelse af pårørende, så de kan forblive en vigtig støtte for en borger. Pårørende skal føle sig hørt og ind- draget på rimelig vis – i den udstrækning, som den enkelte borger ønsker det.

Kommunen vil derfor:

  • inddrage pårørende, hvor borgeren ønsker det
  • etablere netværkstilbud til pårørende til borgere med demens
  • understøtte, at pårørende kan være til hjælp og støtte for borgeren ifm. hver- dagstræning og rehabilitering, så borge- rens evne til at klare hverdagens aktiviteter vedligeholdes og/eller forbedres
  • involvere bruger-/pårørenderådet aktivt på ældrecentrene
  • have fokus på at inddrage pårørende så meget som muligt ifm. udskrivelsesforløb i koordination med sygehuset og efter aftale med borgeren

Livets afslutning

Afslutningen på livet er ofte en svær og følelsesrig proces – for såvel borger som pårørende. Kommunens medarbejdere skal have kompetencerne til at kunne pleje og lindre den døende og medvirke til at skabe trygge og fredfyldte rammer for den sidste tid.

Hvis pårørende ikke har mulighed for at være hos den døende, kan Røde Kors’ vågetjeneste evt. inddrages. I tiden efter dødsfaldet kan de efterladte have stor glæde af en kontakt med den sygeplejerske, der har været med undervejs.

Kommunen vil derfor:

  • understøtte et godt forløb i tæt samarbejde med borger og pårørende
  • sikre personalets kompetencer pleje og lindring af døende borgere
  • etablere et tæt samarbejde med praktiserende læge og hjemmehospice
  • være opmærksom på borgerens eventuelle særlige behov i forhold til religion eller lignende
  • tilbyde opfølgning for efterladte pårørende

Indsatsområde 4

Boliger og velfærdsteknologi

Vores bolig er et vigtigt sted for os, og den skaber rammen om vores liv. De fleste kan forblive i boligen langt op i årene, men for nogle vil det være en fordel at flytte til en mindre bolig, som er indrettet til at kunne klares med færre kræfter og mindre energi. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan ofte lette hverdagen betydeligt.

At have den rette bolig

Der er flere ting, der har betydning for, om ens bolig vedbliver at være det rette valg - også når man som følge af alder eller sygdom bliver svækket. Seniorforeninger anbefaler, at borgere i god tid overvejer, hvordan de gerne vil bo, når de kommer op i alderen. Nærmiljøet har en vis betydning – fx indkøbsmuligheder, trygge veje og stier, mulighed for aktiviteter i nærheden samt et godt naboskab. Det er dog i selve boligen, det ofte er muligt at lave tilpasninger, så man fortsat kan klare sig godt i hverdagen.

Kommunen støtter op om borgeres ønske om at blive i egen leje- eller ejebolig så længe som muligt. Selv om en borger skulle få brug for meget pleje døgnet rundt, er det muligt at blive boende hjemme og få hjælp fra kommunens hjemmepleje. Kommunen har et bredt udvalg af hjælpemidler og kan også i nogle tilfælde hjælpe med mindre ændringer i hjemmet. Hjælpemidlerne spænder fra helt lavpraktiske ting som en strømpepåtager eller en toiletforhøjer til højt specialiserede hjælpemidler som fx elektriske kørestole.

For nogle seniorer kommer der alligevel et tidspunkt, hvor flytning bliver aktuel. Hvis man ønsker at flytte i en lejebolig, vil det være nødvendigt at man – i god tid – har skrevet sig op i et boligselskab.

Brøndby Kommune og flere af boligselskaberne har indgået en såkaldt fleksibel udlejningsaftale. Det betyder, at borgere som sælger hus, kan opnå en fortrinsadgang til en lejebolig. De fleksible udlejningsaftaler finder du på det enkelte boligselskabs hjemmeside. Kommunen kan visitere til ældre- og plejeboliger, hvis plejebehovet er udtalt

Ældre- og plejebolig er at betragte som en almindelig lejelejlighed, hvor der ofte er tilknyttet fælleslokaler, og hvor der – for plejeboligernes vedkommende – er plejepersonale tilstede døgnet rundt. Som beboer betaler man husleje og har sin egen økonomi, ligesom man på ældrecentrene har mulighed for at tilkøbe mad og andre fornødenheder via de såkaldte servicepakker.

Kommunen vil derfor:

  • understøtte muligheden for at blive i egen bolig længst mulig
  • informere og rådgive om kommunens tilbud i forhold til hjælp og ændringer i hjemmet
  • kunne visitere til ældre- og plejeboliger, hvis borgeren opfylder kriterierne
  • indrette kommunens ældrecentre, så de understøtter fysisk, mentalt og socialt velvære og kan danne ramme for det liv, den enkelte beboer ønsker at leve
  • etablere tilstrækkelige plejeboliger, så hurtig indflytning kan sikres

Velfærdsteknologi og telemedicin

Velfærdsteknologi (fx robotstøvsugere, spiserobotter, løfte- teknologi og sensorteknologi) er for så vidt ikke et nyt fænomen, men i disse år går udviklingen af teknologiske hjælpemidler virkeligt hurtigt. Brøndby Kommune har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil fortsat følge udviklingen tæt.

Telemedicin er teknologier, der retter sig mod at gøre det lettere for borgeren at tage aktiv del i egen sygdomsbehandling – og måske dermed undgå nogle indlæggelser. Eksempelvis kan antallet af besøg på sygehuset reduceres ved hjælp af teknologi, der gør det muligt selv at foretage undersøgelser (fx blodtryk og blodsukker) hjemmefra og så efterfølgende være elektronisk i kontakt med sygehus, egen læge eller hjemmepleje.

Kommunens tilgang til velfærdsteknologi og telemedicin er præget af en parathed til at tage de nye teknologier i brug, men der er også stor opmærksomhed på effekter og tilfredshed hos borgere og medarbejdere. Teknologi kan på nogle seniorer virke fremmedgørende, og det skal der tages højde for. I forhold til velfærdsteknologi, særligt tilpasset borgere med demens, skal de etiske aspekter nøje overvejes og håndteres.

Kommunen vil derfor:

  • tilbyde velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren
  • være opmærksom på de etiske aspekter ved teknologiske løsninger
  • være opmærksom på effektiviteten ved anvendelse af velfærdsteknologi og t telemedicin
  • understøtte trænings- og plejeforløb med sundhedsteknologi, hvor det giver større effekt og medinddragelse

Seniorpolitikkens liv

Brøndby Kommunes indsats på seniorområdet skal basere sig på de politiske pejlemærker, der er beskrevet i Seniorpolitikken. Pejlemærkerne danner grundlag for faglige toårige handleplaner, som kommunen udarbejder, og som sammen med kommunens kvalitetsstandarder og faglige retningslinjer fungerer som grund- laget for det daglige arbejde.

Der vil løbende ske en opfølgning på pejlemærker, handleplaner og kvalitetsstandarder med status og drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Seniorpolitikken fungerer også som kommunens Værdighedspolitik, og skal derfor politisk godkendes i det første år af en ny valgperiode. Her vil det siddende Social- og Sundhedsudvalg drøfte og eventuelt revidere Seniorpolitikkens indhold.

Seniorpolitikken vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside og tillige udkomme i en trykt udgave, der kan hentes på bibliotek- er, Borgerservice, ældrecentrenes caféer og i pensionisthuse.

Kvalitetsstandarder

Kommunens kvalitetsstandarder beskriver meget detaljeret kommunens serviceniveau og hvilke konkrete typer ydelser, borgere i Brøndby Kommune kan forvente. Kommunen har en række kvalitetsstandarder indenfor forskellige områder, der kan findes på kommunens hjemmeside. Formålet med kvalitetsstand- arderne er først og fremmest at tydeliggøre og sikre sammenhæng mellem de politiske beslutninger om serviceniveauet og de konkrete ydelser, som borgerne tilbydes.

Gør brug af dit Seniorråd

Seniorrådet er kommunens seniorpolitiske råd, og skal med- virke til at skabe de bedste vilkår for seniorerne i kommunen. Senior- rådet rådgiver kommunalbestyrelsen i seniorpolitiske spørgsmål på det generelle plan, og behandler således ikke konkrete individuelle sager.

Ud over dette kan Seniorrådet arrangere temamøder og arrangementer for seniorerne i Brøndby, ligesom de inviteres som kommunens seniorrepræsentanter i forskellige sammenhænge.

Om Seniorrådet

Der er valg til Seniorrådet hvert fjerde år, og her kan alle senior- er over 60 år, der er bosat i Brøndby, opstille og stemme. Rådet er uafhængigt af politiske partier og består af ni medlemmer.

Kontakt

Du kan kontakte Seniorrådet på:

E-mail: seniorraad@brondby.dk

Postadresse: Rådhuset Park Allé 160, 2605 Brøndby

Hent og læs seniorpolitikken og mad- og måltidspolitikken i grafisk form

Kontakt

Social- og Sundhedsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

Fax 43 43 65 43

social@brondby.dk

Sidst opdateret den 29. august 2022
Skrevet af Brøndby Kommune