Uddannelsespolitik (tekstversion)

Læs her hele uddannelsespolitikken i tekstversion.

Uddannelsespolitik

- Brøndby Kommune 2021-2025

Borgmesterens forord

Uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til det gode liv. Som kommune ønsker vi at investere i uddannelse, for at flest muligt børn og unge i Brøndby får de bedste forudsætninger for et godt liv. Det kræver et langsigtet fokus.

Derfor er Flere i uddannelse og beskæftigelse også et fokusområde i Brøndby 2030, Kommunalbestyrelsens strategi for kommunens udvikling. Uddannelsespolitikken sætter den politiske retning for uddannelsesindsatsen i Brøndby og bidrager dermed til at indfri målene i Brøndby 2030.

Uddannelse er vigtigt hele livet igennem. Men det er særligt uddannelse i ungdommen, der lægger fundamentet for et godt voksenliv. Derfor fokuserer denne uddannelsespolitik på unges uddannelse. Uddannelsespolitikken er blevet til i det tværgående udvalg ”Fælles om Unges Uddannelse” og overdraget
til Kommunalbestyrelsen. En stor tak til udvalgets eksterne medlemmer, der har beriget drøftelserne og politikken med nye perspektiver. Uddannelsespolitik er både et nationalt og et lokalt anliggende. I en tid, hvor unge oplever et stigende pres i forhold til at vælge og gennemføre uddannelse, ønsker vi i Brøndby at sætte en politisk retning for uddannelsesindsatsen, der i højere grad balancerer hensynet til vores unges trivsel og samfundets behov for at kunne rekruttere kompetent arbejdskraft i fremtiden. På vegne af kommunalbestyrelsen.

Kent Max Magelund
Borgmester

Vision

I Brøndby Kommune skal alle unge udfolde deres potentiale for uddannelse

Baggrund for uddannelsespolitikken

Uddannelsespolitikken sætter den politiske retning for, hvordan Brøndby Kommune skal løse en række udfordringer, der relaterer sig til kommunens uddannelsesniveau.

I strategien Brøndby 2030 har vi forpligtet os på, at flere skal i uddannelse. Særligt to mål fra Brøndby 2030 peger ind i uddannelsesområdet: Flere børn lykkes i folkeskolerne, og Flere borgere får mere uddannelse.

De to mål er tæt forbundne. Børn og unges muligheder for at få en uddannelse øges betydeligt, hvis de kommer godt gennem folkeskolen. Samtidig kan vi se, at børn af forældre med uddannelse klarer sig bedre i folkeskolen, end børn hvis forældre har folkeskolen som det højest fuldførte. På den måde er uddannelse en vigtig forudsætning for social mobilitet.

Behov for et uddannelsesløft

Brøndby Kommune har en mangfoldig beboersammensætning. Der er stor variation i erhvervsfrekvens,
uddannelsesniveau, indkomstniveau, familietype, bolig, helbred og baggrund. Kommunen har betydeligt flere indbyggere, der er dårligt stillet på disse områder end landsgennemsnittet. I Brøndby er der i gennemsnit også flere udsatte familier. Fra forskning ved vi, at børn og unges familiemæssige baggrund slår igennem i forhold til uddannelsesforudsætninger og -valg.

Der er behov for et uddannelsesløft i Brøndby. En fjerdedel af de 25-39-årige i Brøndby har højst fuldført grundskolen. Det er et problem for både den enkelte unge og for samfundet, fordi der er lav efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft. Et uddannelsesløft i Brøndby er afgørende for at løse sociale problemer og udfordringer i forhold til sundhed og beskæftigelse.

Selvom færdigheder udvikler sig gennem hele livet, er det hele tiden afhængigt af, hvilket grundlag den enkelte har at bygge på. Det betyder, at børn og unge, der kommer dårligt fra start, risikerer at halte bagefter resten af livet. Det taler for at investere i uddannelsesindsats og for at sætte tidligt ind.

Rekruttering af kompetente medarbejdere

I fremtiden kommer vi til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for en række brancher. Både offentlige og private virksomheder har brug for medarbejdere med de rette kompetencer. Når en ung skal vælge uddannelse skal det selvfølgelig bero på den enkeltes forudsætninger og interesser. Samtidig har vi som kommune og samfund en stor interesse i, at uddannelsesvalget giver gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse og i et langt arbejdsliv.

Et uddannelsesvalg forbundet med oplevet pres

Mange unge oplever et stort pres, når de skal vælge, hvad de skal efter grundskolen. De unges oplevelse af pres er udtryk for, at de tager deres valg af ungdomsuddannelse seriøst. De ønsker at lykkes med en ungdomsuddannelse. De unge møder forventninger fra samfund, forældre, lærere og vejledere. De oplever valget af ungdomsuddannelse som et meget stort valg, der er afgørende for resten af deres liv.

Den nationale uddannelsespolitik har i de seneste år øget presset, bl.a. gennem tiltag som
adgangsbegrænsning på ungdomsuddannelserne, tre forsøg på erhvervsuddannelserne, parathedsvurdering, fremdriftsreform mv. Unge bliver tidligere og tidligere afkrævet overvejelser om deres uddannelsesvalg.

Vi har valgt disse fire fokusområder i uddannelsespolitikken

  1. En folkeskole, der er for alle
  2. Fællesskaber, livsmestring og selvværd
  3. Læring som forudsætning for uddannelsesvalg
  4. Uddannelsesvalg skal ske på et oplyst grundlag

En folkeskole, der er for alle

Skolen spiller en helt central rolle i børn og unges liv, og erfaringer med skolelivet har en afgørende betydning for deres selvbillede. Alle børn og unge har kompetencer, men deres forudsætninger for at udfolde dem er forskellige – det gælder både personligt, socialt og fagligt. Ikke alle oplever, at deres kompetencer passer ind i folkeskolen. Det kan have mange årsager, f.eks. skolens krav til boglige færdigheder, strukturer og sociale spilleregler.

I Brøndby vil vi møde alle børn og unge med positive forventninger. Skolen skal imødekomme børn og unge med meget forskellige forudsætninger, så alle kan udfolde deres potentiale. Det er skolens opgave at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, og mindske betydningen af social baggrund - folkeskolen skal være for alle.

Brøndby Kommune arbejder målrettet med inklusion i SFO, fritidstilbud og folkeskole, og inklusion er et centralt tema i kommunens børne- og ungepolitik. Inklusion handler om, at alle børn og unge skal opleve sig som værdifulde og aktive deltagere i fællesskabet. De skal trives, have positive relationer til jævnaldrende og voksne, og udvikle sig optimalt i forhold til deres egne forudsætninger og potentialer.

Ligesom børn og unge har forskellige forudsætninger, har forældre det også. Alle familier vil deres børn det bedste i forhold til trivsel og faglig udvikling. Læring og trivsel er et fælles ansvar og sker bedst i et forpligtende samarbejde. Det er afgørende, at familien bidrager som en ressource i skolens virke. Det kræver, at skolen møder familierne med afsæt i den enkelte families forudsætninger.

Vi forpligter hinanden på, at:

  • Børn og unge i Brøndby oplever at blive mødt med positive forventninger
  • Børn og unge i Brøndby oplever at være værdifulde medlemmer af fællesskabet i skolen
  • Forældre oplever at blive inddraget i deres barns skoleliv og mødt med anerkendelse og nysgerrighed
    – læring og trivsel er et fælles ansvar

Fællesskaber, livsmestring og selvværd

I Brøndby Kommune skal alle børn og unge have muligheden for at opleve sig som kompetente. For at sikre det, ønsker vi at stille arenaer til rådighed både i og uden for skolen, hvor børn og unge kan bringe forskellige kompetencer i spil.

I skolen skal Brøndbys børn og unge møde både det boglige, bevægelsesmæssige, kreative, musiske og praktiske. På den måde skal vi hjælpe alle til at se netop deres kompetencer som værdifulde. For unge, der halter bagefter på uddannelsesparathed og som ikke oplever at lykkes i skolen, ønsker vi at tilbyde alternative platforme, hvor de kan udvikle sig og opleve sig kompetente.

I fritidslivet har vi mulighed for at fremme børn og unges fællesskaber, livsmestring og selvværd gennem aktiviteter, der ikke knytter sig til boglighed og skole. I foreningslivet lærer vi forståelse for hinanden og forpligtelse over for fællesskaber, der også er relevante i familien, blandt vennerne og på arbejdspladsen. For nogle børn og unge kræver det støtte at indgå i brede fællesskaber, og den støtte skal vi stille til rådighed.

Alle børn og unge har brug for positive erfaringer med at mestre noget i livet både personligt, socialt og fagligt. Oplevelsen af at mestre noget skaber motivation. Motivation skal ikke betragtes som noget, man har eller ikke har. Motivation er derimod noget, som skabes i situationen og samspillet med andre. Her har vi som kommune et ansvar for at sikre tilbud og medarbejdere, der bidrager til at skabe motivation sammen med det enkelte barn eller unge.

Det er et mål i Brøndby Kommunes kulturpolitik, at mulighederne for deltagelse i kulturlivet øges, fordi adgang til kultur og bevægelse kan bidrage til dannelse.

Vi forpligter hinanden på, at:

  • Flere børn og unge i Brøndby skal have en platform, de kan lykkes på
  • Flere børn og unge i Brøndby bliver en del af meningsfulde fællesskaber

Læring som forudsætning for uddannelsesvalg

I Brøndby ønsker vi at møde vores unge med tålmodighed. En ung, der vælger erhvervsuddannelse efter folkeskolen, kan være helt ned til 15 år gammel. De unge skal have tid til at vælge, og der skal være plads til at modnes og ombestemme sig. Det er vigtigt, at vi fortæller vores unge, at uddannelse finder sted hele livet. At der er mulighed for at vælge om og bygge ovenpå. Og at ingen uddannelsesvej ender blindt. Vi har alle et ansvar for, at de unge møder positive fortællinger om alle uddannelser og fag, så de boglige og de erhvervsfaglige uddannelser tillægges lige stor værdi.

Unge oplever generelt mindre pres i forbindelse med uddannelsesvalget, hvis de har et godt kendskab til sig selv, viden om uddannelsessystemet og viden om arbejdsmarkedet. Derfor implementerer Brøndby Kommune karrierelæring som fælles tilgang. Karrierelæring betyder, at vejledning og undervisning i udskolingen skal lære de unge noget om sig selv i relation til ungdomsuddannelse og job, frem for at fokusere snævert på selve valget af uddannelse.

En stor udfordring i uddannelsesindsatsen er det massive frafald fra ungdomsuddannelserne. Hver tredje ung i Brøndby afbryder en ungdomsuddannelse inden for de første to år efter, at de har afsluttet grundskolen.
Frafald fra ungdomsuddannelse kan have mange årsager, og det er afgørende, at vi arbejder nuanceret med at forebygge og nedbringe frafaldet. Det skal ske i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Brøndby Kommune ønsker at gå i tættere dialog med ungdomsuddannelserne om fastholdelse af elever – her er særligt erhvervsuddannelserne udfordrede og dermed en højt prioriteret samarbejdspartner. Erhvervslivet er også en vigtig samarbejdspartner på uddannelsesfronten, både som arbejdsgivere under praktik og som samarbejdspartner omkring forløb i folkeskolen. De lokale virksomheder er vigtige medspillere, når det kommer til unge, der ikke kan følge den lige uddannelsesvej. Derfor skal uddannelsessamarbejdet mellem Brøndby Kommune og erhvervslivet styrkes.

Det er vigtigt at skelne mellem frafald og omvalg. Der skal være plads til omvalg, når en ung ønsker at vælge en anden uddannelsesvej. Dog ved vi, at frafald og omvalg kan være en sårbar position for nogle unge, og det kan koste dem dyrt på motivation, selvværd og netværk. En større gruppe af de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, kommer ikke i gang igen. Derfor skal vi være klar med støtte til de unge, der har behov for det på deres uddannelsesvej. Hvis en ung ikke er klar til uddannelse, eller har brug for en pause, skal den unge stadig være i gang med meningsfulde aktiviteter, der bidrager til læring og modning.

Vi forpligter hinanden på, at:

  • Unge i Brøndby oplever at blive mødt med tålmodighed på deres uddannelsesvej
  • Unge i Brøndby får et stærkt kendskab til sig selv i forhold til uddannelse og job
  • Unge i Brøndby får støtte på deres uddannelsesvej, når de har brug for det

Uddannelsesvalg skal ske på et oplyst grundlag

Et uddannelsesvalg handler om den enkelte unges kompetencer og drømme, men påvirkes også af
forventninger fra samfund, forældre og venner. I Brøndby Kommune vælger flertallet af de unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Gymnasiet er på mange måder et naturligt uddannelsesvalg for de unge, fordi gymnasiet minder om grundskolens boglige tilgang, og samtidig giver valget eleverne mere tid til at modnes, før de skal vælge erhverv.

Vi ønsker som kommune, at give de unge de bedste forudsætninger for at træffe et velfunderet
uddannelsesvalg. Det betyder, at eleverne gennem deres skolegang skal få viden om og gøre sig erfaringer med uddannelse og arbejdsliv. De skal støttes i at omsætte disse erfaringer til forståelse af egne kompetencer, interesser og værdier.

Et personligt uddannelsesvalg foregår på et oplyst grundlag. Det kræver sparring og kompetent
uddannelsesvejledning til alle unge uanset uddannelsesparathed.

Vi forpligter hinanden på, at:

  • Alle unge i Brøndby får individuel uddannelsesvejledning
  • Alle unge i Brøndby får viden om og erfaringer med bredden af ungdomsuddannelser,
    så de har bedre mulighed for at træffe et personligt uddannelsesvalg

Fra uddannelsespolitik til forandring i indsatsen

Uddannelsespolitikken er et politisk dokument, der viser retningen for uddannelsesindsatsen i Brøndby Kommune. På forvaltningsniveau får politikken liv gennem en handleplan, der skal omsætte de politiske målsætninger til indsatser, der sikrer forandringer - og indikatorer, der viser, om vi er på rette vej.
Forvaltningerne følger op på handleplanen og formidler løbende resultaterne til Kommunalbestyrelsen.

Læs uddannelsespolitikken i grafisk form

Kontakt

Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

born@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Undgå lang ventetid i telefonen 

Sidst opdateret den 02. september 2021
Skrevet af Brøndby Kommune