Om Følgevensordningen
Brøndby Kommune samarbejder med Red Barnet om at hjælpe børn og unge ud i forenings- og fritidslivet. Følgevensordningen er for børn og unge i alderen 5-17 år.
En følgeven betyder, at Red Barnets frivillige vil følge dit barn til og fra fritidsaktiviteten. Følgevennen hjælper jer også med at finde den rette fritidsaktivitet.
Den frivillige er med på sidelinjen, indtil du som forælder selv er klar til at tage over på kontakten til foreningen eller fritidsaktiviteten og til at følge dit barn til og fra aktiviteten.
Familien og den frivillige aftaler sammen, hvordan barnet følges, og den frivillige fungerer som bindeled mellem barnet og fritidsaktiviteten. Den frivilliges rolle knytter sig kun til barnets fritidsinteresse, og det er inden for den ramme, at den frivillige kan bistå barnet og familien.