Om hædringer af Idrætspræstationer
Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere over og under 18 år, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer.
Hædringer af idrætspræstationer
Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer. Præstationen skal være opnået af en idrætsudøver, der repræsenterer en idrætsforening hjemmehørende i Brøndby Kommune, eller en idrætsudøver med bopæl i Brøndby Kommune. Præstationen kan både være opnået individuelt eller af et hold, og kan både være på ungdoms- og seniorniveau.
Til foreningsfesten hædres kun mesterskaber opnået på seniorniveau (+18 år).
Alle øvrige hædringer foregår løbende ved en reception på rådhuset, som aftales med borgmesteren.
Fristen for at indstille kandidater for 2021 er udløbet.
Følgende præstationer hædres:
- Danske mestre, pokalmestre og årgangsmestre under Danmarks Idrætsforbund eller anerkendt
idrætsforbund. - Guld ved landsmesterskaber i regi af DGI, DFIF eller DHIF.
- Medaljevindere ved NM, EM eller VM.
- Medaljevindere ved internationale konkurrencer og turneringer.
- Deltagere ved de Olympiske Lege, Paralympiske Lege eller Ungdoms OL.
- Idrætspræstationer som ikke er omfattet af ovennævnte, men som stadig er udtryk for en særlig præstation på nationalt eller internationalt niveau.
Hædringen består i overrækkelse af Brøndby Kommunes erindringsgave af borgmesteren.
Kontakt
Kultur, Idræt og Fritid
Park Allé 160
2605 Brøndby
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00