Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Frivillige og foreninger

Guiden for Brøndbys folkeoplysende foreninger

Vejviser til foreningsguiden

I vores foreningsguide for folkeoplysende foreninger kan du blive klogere på, hvilke regler og muligheder der gælder i forhold til blandt andet tilskud, puljer og lån af lokaler og andre faciliteter for Brøndbys idrætsforeninger, spejdere samt kulturelle og idébestemte foreninger.

At være folkeoplysende forening

Lovgrundlag og rammer

Alle borgere kan frit danne en forening med et hvilket som helst lovligt formål.

Foreninger kan søge om støtte fra kommunen ud fra to grundlæggende
overordnede formål:

  1. at tilbyde folkeoplysende aktiviteter for medlemmerne af foreningen, eller
  2. at tilbyde frivilligt socialt arbejde for en bestemt målgruppe  

Tilbydes der aktiviteter med et overordnet formål efter pkt. 1 kan foreningen blive godkendt som en folkeoplysende forening og dermed søge kommunal støtte efter Folkeoplysningsloven og nærværende foreningsguide.

Tilbydes der aktiviteter med et overordnet formål efter pkt. 2 kan foreningen søge kommunal støtte som en frivillig, social forening. Læs mere om frivilligt, socialt arbejde og støttemuligheder.

Lovgrundlaget for støtte til folkeoplysende aktiviteter fremgår af Folkeoplysningsloven. Loven skal sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

Foreninger der ligger til grundlag for tilskud efter disse retningslinjer omfatter foreninger der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

Foreningsguiden henvender sig derfor til alle folkeoplysende foreninger i Brøndby Kommune, hvilket omfatter idrætsforeninger, spejdergrupper, kulturelle foreninger og idébestemte foreninger.

Godkendelse af folkeoplysende foreninger

For at blive godkendt som en folkeoplysende forening i Brøndby Kommune, skal der indsendes en ansøgning til Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen.

Ansøgningen skal indeholde følgende dokumenter:

Ansøgningen sendes til:
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Brøndby Kommune
Park Allé 160
2605 Brøndby
E-mail kulturidraet@brondby.dk 

Krav som skal være indarbejdet i foreningens vedtægter

Foreningen skal:

  • have et formål med foreningsdannelsen
  • have en bestyrelse
  • være demokratisk opbygget
  • bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
  • som udgangspunkt være åben for alle, der tilslutter sig foreningens formål
  • være hjemmehørende i Brøndby Kommune
  • have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
  • ved opløsning sørge for, at et eventuelt overskud går til almennyttige formål og ikke til enkeltpersoner.

Herudover skal det fremgå af foreningens vedtægter:

  • Hvordan bestyrelsen vælges og antallet af bestyrelsesmedlemmer.
  • Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor.
  • Hvem har tegningsret for foreningen.
  • Procedure for vedtægtsændringer.

Hvorvidt en forening er hjemmehørende i Brøndby Kommune sker ud fra en samlet vurdering af antallet af medlemmer med bopæl i kommunen, andelen af bestyrelsesmedlemmer med bopæl i kommunen og hvorvidt foreningens folkeoplysende aktiviteter foregår i kommunen.

Forvaltningen behandler ansøgningen og kan bede om yderligere oplysninger før en endelig afgørelse. Forvaltningen er bemyndiget til at træffe afgørelser om foreningsgodkendelser og kun i særlige tilfælde træffer Folkeoplysningsudvalget en afgørelse om godkendelse af en forening.

Udfyld ansøgningsformular for en folkeoplysende forening på Foreningsportal Brøndby

Det gode foreningsregnskab

Foreninger, der søger om tilskud efter disse retningslinjer, skal indsende et årsregnskab for de modtagne tilskud. Foreningens årsregnskab skal forinden være revideret og godkendt på foreningens generalforsamling. Regnskabet skal indeholde følgende:

  • Foreningens navn
  • Foreningens CVR nummer
  • Regnskabsår
  • Navne på og underskrift af samtlige bestyrelsesmedlemmer
  • Navn på og underskrift af revisor
  • Samlet kontingentindtægt for medlemmer under 25 år
  • Samlet kontingentindtægt for medlemmer fra og med 25 år og op
  • Alle tilskud fra kommunen
  • Udgifter til trænere/instruktører af medlemmer under 25 år
  • Resultatopgørelse og balance (se forklaring nedenunder)
  • Generalforsamlingsdato.

Resultatopgørelse

En resultatopgørelse er en opgørelse af det regnskabsmæssige resultat, herunder foreningens indtægter og udgifter i det pågældende regnskabsår.
Ved at beregne summen af alle indtægter og udgifter kommer du frem til årets resultat. Årets resultat er et udtryk for om foreningen har haft et positivt eller negativt regnskabs år.

Balance

Balancen viser foreningens aktiver og passiver:

a) Aktiver er foreningens bank og kassebeholdning ved årets udgang eller tilgodehavender og kontingentrestancer

b) Passiver er foreningens egenkapital (beholdning ved årets start), årets resultat (beholdning ved årets afslutning)

Børneattester

Samtlige folkeoplysende foreninger, der modtager tilskud og/eller får stillet kommunale lokaler til rådighed, skal erklære overfor Brøndby Kommune, at de overholder loven omkring indhentelse af børneattester jf. folkeoplysningslovens § 4, stk. 4.

Erklæringen bekræfter, at foreningen indhenter børneattester i det omfang, foreningen har frivillige eller ansatte personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det gælder også i tilfælde, hvor foreningen arrangerer, at eksempelvis forældre deltager i aktiviteter, hvor de har kontakt med børn under 15 år. Det kan f.eks. være, når forældre deltager som frivillige for en forening ved et arrangement.

Erklæringen rummer en løbende forpligtelse for foreningen til gennem hele tilskudsåret at indhente børneattester, hvorfor også de foreninger, der ikke har kontakt med børn under 15 år, på erklæringstidspunktet skal afgive en erklæring.

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen udsender hvert år i januar måned en erklæring om indhentelse af børneattester til alle folkeoplysende foreninger som skal udfyldes og sendes retur.

Hvis foreningen ikke efterlever reglerne for indhentelse af børneattester, er kommunen berettiget til at tilbageholde kommunal støtte i form af tilskudsudbetalinger og brug af kommunale faciliteter, indtil foreningen opfylder betingelserne. 

CVR nr. og NemKonto

Som nyoprettet forening, skal foreningen registrere sig med følgende oplysninger:  

Som en forudsætning for at få udbetalt kommunale tilskud gælder i øvrigt, at foreningen skal have en NemKonto i et pengeinstitut, som er tilknyttet foreningens CVR nr. For nærmere information kontaktes et pengeinstitut.

Foreningsportalen

Foreningsportal Brøndby er foreningernes indgang til at ansøge om brug af kommunale lokaler samt tilskud til folkeoplysende virksomhed. Når en forening godkendes som en folkeoplysende forening i Brøndby Kommune, tildeles foreningen automatisk login til portalen.

Det er den enkelte forenings eget ansvar at vedligeholde foreningsoplysningerne hvad angår:

  • Foreningens adresse, mail og telefon
  • Kontaktoplysninger på formand, kasserer og evt. bookingansvarlig.

De oplysninger, der er registreret under grundoplysningerne, er offentligt tilgængelige. Den enkelte forening vælger selv, om oplysningerne på kontaktpersonerne skal være offentligt tilgængelige. Det er ud fra disse kontaktoplysninger, at Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen sender information ud til foreningerne. Det er derfor vigtigt, at oplysningerne bliver
opdateret, så foreningen ikke går glip af vigtig information.

Under foreningens oplysninger kan der ligeledes angives, hvilke aktiviteter foreningen tilbyder, og dermed vil borgerne kunne søge på aktiviteter i portalen og få oplysninger om, hvilke foreninger der tilbyder bestemte aktiviteter.

Gå til Foreningsportal Brøndby

Tilbud til Brøndbys foreninger

Som godkendt folkeoplysende forening i Brøndby Kommune tilbydes I en masse muligheder for at markedsføre sig over for borgerne og for at orientere sig i kommunens fritidsliv. I dette afsnit gives en introduktion til nogle af tilbuddene til Brøndbys foreningsliv.

Sommersjov

Hvert år afvikles en masse sommerferie-aktiviteter for kommunens folkeskoleelever. Foreningslivet inviteres til at deltage med aktiviteter og derved skabe interesse for foreningen blandt børn og unge. Sommersjovbladet uddeles til ca. 4.000 skoleelever i kommunen i slutningen af maj måned. Sommersjov arrangeres af Brøndby Ungdomsskole og du kan læse mere om Sommersjov på sommersjovbrondby.dk.

Store Legedag

Hvert år i maj måned afvikles Store Legedag i Brøndby Strand, hvor børn og forældre kan prøve forskellige foreningsaktiviteter og købe mad og drikkevarer i boderne. Hvert år deltager over 5000 borgere, og Store Legedag er derfor også et udstillingsvindue for foreningerne. Store Legedag arrangeres af Brøndby Ungdomsskole og du kan læse mere om Store Legedag på storelegedagbrondby.dk.

Oplev Brøndby

Oplev Brøndby er Brøndby Kommunes eventportal for kulturelle arrangementer. Her kan du se hvad der sker i kommunen og selv oprette offentlige arrangementer. Foreninger kan markedsføre sig selv og fremme borgernes kendskab til foreningen ved at benytte portalen. Det er en simpel og gratis løsning at nå ud til alle borgere i Brøndby Kommune på. Alt du skal gøre, er blot at oprette foreningen som arrangør og dernæst indtaste en aktivitet eller et arrangement.

Du finder portalen på oplevbrondby.dk.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet indeholder foreningsrelevante nyheder og udsendes af Brøndby Kommunes Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning. Nyhedsbrevet udsendes månedligt til alle de mailadresser som foreningerne oplyser under foreningsoplysninger i foreningsportalen. Du kan også læse og se nyheder på foreningsportalen. 

Foreningsforum og Foreningsfest

Foreningslivet hædres hvert år ved en stor foreningsfest for de frivillige. Festen afholdes for at anerkende det store frivillige arbejde der udføres i foreningerne og til festen bydes der både på gallamiddag, underholdning og prisuddelinger. Du kan læse mere om foreningsfesten på brondby.dk/aktiv.

Brøndby Kommune ønsker at være i dialog med foreningerne om at skabe de optimale rammer for foreningslivet. Derfor afvikles et årligt foreningsforum, hvor nye idéer og tiltag præsenteres og drøftes på tværs af foreninger og kommunale fagpersoner. Alle er velkomne til at deltage og udover faglige oplæg, er der mulighed for at netværke og bidrage med egne synspunkter. Læs mere om Foreningsforum

Trykkeri opgaver

Rådhusets trykkeri er behjælpelig med trykning af materiale til foreningerne. Det er en gratis service som gælder et begrænset oplag, hvor der ikke indgår reklamer for private virksomheder. Trykkeriet har en leveringstid på 2 uger for trykning af materiale, og det trykte materiale skal hentes på trykkeriet. Der kan trykkes op til et maksimalt format svarende til A1. Eksempler på materiale trykkeriet kan hjælpe med:

  • Foreningsblade
  • Billetter til egne arrangementer
  • Plakater og flyers   

Alle henvendelser til trykkeriet skal ske på mailadressen tryk@brondby.dk.
Trykkeriet forbeholder sig ret til at forlænge leveringstid eller sige nej til henvendelser ved travlhed.

Folkeoplysningsudvalget

Efter Folkeoplysningsloven er kommunerne forpligtet til at sikre brugerindflydelse og nedsætte et §35, stk. 2-udvalg. I Brøndby Kommune er der nedsat et folkeoplysningsudvalg som varetager brugernes interesser på folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningsudvalget består af 11 medlemmer med følgende sammensætning:

  • 3 medlemmer vælges blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen.
  • 3 medlemmer vælges blandt idrætsforeningerne.
  • 2 medlemmer vælges blandt børne- og ungdomsorganisationerne.
  • 1 medlem vælges blandt de kulturelle foreninger.
  • 1 medlem vælges blandt aftenskolerne.
  • 1 medlem vælges blandt de lokale handicaporganisationer.

Valg til folkeoplysningsudvalget finder sted hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget og alle foreninger kan opstille en kandidat til opstillingsmødet.

Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter de økonomiske rammer og retningslinjer for tilskud og anvisning af lokaler, og det er folkeoplysningsudvalget, som indenfor disse retningslinjer fordeler tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, aktivitets- og trænertilskud, tilskud til lejrophold og træner/lederuddannelse, samt lokaletilskud og fordeler offentlige lokaler.

Folkeoplysningsudvalget har til opgave at afgøre, om en forening opfylder betingelserne for at opnå tilskud, og udvalget skal føre tilsyn med om tilskuddet bliver anvendt efter reglerne bl.a. via foreningernes årlige regnskabsaflæggelser vedrørende modtagne tilskud.

Folkeoplysningsudvalget har endvidere ansvaret for, at der informeres og rådgives om støttemulighederne, og administrerer uddeling af midler fra Udviklingspuljen (se under Puljer og priser).

Folkeoplysningsudvalget har udtaleret omkring de mål og rammer Kommunalbestyrelsen fastsætter for områdets virksomhed f.eks.:

  • økonomiske rammer
  • retningslinjer for tilskud
  • retningslinjer for lokaleanvisning m.v.

Folkeoplysningsudvalget inddrages desuden i udarbejdelsen af Brøndby Kommunes folkeoplysningspolitik og har også derigennem indflydelse på kommunens indsatser på folkeoplysningsområdet.

Afgørelser og ankemuligheder

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at delegere dens beføjelser til Idræts- og Fritidsudvalget med undtagelse af de økonomiske rammer, retningslinjer for tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven og retningslinjer for anvisning af lokaler og udendørsanlæg.

Jf. ovenstående vil klager over afgørelser inden for de fastlagte retningslinjer, kunne ankes til Idræts- og Fritidsudvalget/Kulturudvalget.

Hvilke tilskud kan du søge?

Aktivitetstilskud

Der ydes et årligt tilskud på 340 kr. pr. aktivt medlem under 25 år*. Ved et aktivt medlem forstås et medlem, som har deltaget i foreningens aktiviteter
og som har indbetalt kontingent i regnskabsåret. Kontraktspillere kan ikke medregnes og alderskriteriet gælder ikke for handicappede medlemmer.

*2017 satser. Reguleres med den årlige kommunale prisfremskrivningsprocent.

Trænertilskud

For idrætsforeninger

Der kan ydes et årligt tilskud pr. medlem under 25 år, dog kan der maksimalt ydes et trænertilskud på 90 % af de afholdte udgifter (løn til træner, transport og sportsudstyr m.v.).

Tilskud til træner- og lederuddannelser

For idrætsforeninger

Der ydes tilskud til uddannelse af trænere og ledere, der er anerkendt af de danske idrætsforbund. Kursusafgift og transport dækkes med 100 %, dog maksimalt 830 kr. inkl. transport pr. deltager* pr. afholdt kursus eller pr. afholdt modul som del af en samlet uddannelse.

For spejdere

Der ydes tilskud til uddannelse af spejderledere. Kursusafgift og transport dækkes med 100 % dog maksimalt 1.650 kr. inkl. transport pr. deltager* pr. afholdt kursus eller pr. afholdt modul som del af en samlet uddannelse.

*2017 satser. Reguleres med den årlige kommunale prisfremskrivningsprocent.

Tilskud til lejrophold

For spejdere

Til lejrophold med overnatning i ind- og udland ydes der et tilskud på 35 kr. pr. overnatning* til alle deltagende medlemmer under 25 år samt til deltagende ledere. Der skal minimum deltage 4 børn pr. leder.

*2017 satser. Reguleres med den årlige kommunale prisfremskrivningsprocent.

Lokaletilskud

Tilskud til lokaler ydes med 65 % af foreningens driftsudgifter, (maksimalt 65 % af KL’s regulering af lokaletilskudssatsen efter Folkeoplysningsbekendtgørelsen), med fradrag af foreningens aktive medlemmer over 25 år, såfremt disse udgør 10 % eller derover af det samlede antal aktive medlemmer. Der sker dog ikke fradrag for ledere og instruktører over 25 år.

Starttilskud

Til nyoprettede foreninger, der er blevet godkendt som en folkeoplysende forening i Brøndby Kommune, kan der ydes et engangsbeløb på maksimalt 5000 kr. til brug for indkøb af rekvisitter og andet udstyr til brug for gennemførsel af foreningens aktiviteter.

Tilskud til kulturel virksomhed

For kulturelle foreninger

Det er målet at bidrage til at fremme kulturlivets trivsel og derigennem give borgerne i Brøndby Kommune mulighed for oplevelser, udfordringer og aktiviteter. Heri spiller de kulturelle foreninger og andre kulturelle aktører en vigtig rolle. Kulturudvalget kan yde tilskud til understøttelse af kulturel virksomhed, som fx offentlige arrangementer og kulturelle aktiviteter.

Ansøgning om tilskud

Regler og ansøgningsfrister

Ansøgninger om tilskud skal ske ved udfyldelse af de relevante ansøgningsskemaer, som du finder på Foreningsportal Brøndby under Blanketter > Tilskudsblanketter.

De udfyldte ansøgningsskemaer sendes elektronisk til Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen via e-mailadressen kulturidraet@brondby.dk.

Alle godkendte, folkeoplysende foreninger i Brøndby Kommune kan søge om tilskud. Tilskuddene kan søges løbende hele året og på baggrund af seneste regnskabsår.

Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

Alle foreninger der ansøger om tilskud offentliggøres på brondby.dk.

Aktivitetstilskud

Ansøgningsskema vedlagt foreningens medlemsliste og underskrevet regnskab for seneste regnskabsår kan indsendes løbende dog senest den 1. november i tilskudsåret.

Tilskuddet kan ikke overstige det dobbelte af foreningens kontingent indtægt fra de tilskudsberettigede medlemmer.

Trænertilskud

Idrætsforeninger der søger om trænertilskud, skal søge samtidig med ansøgning om aktivitetstilskud.

Nye ansøgninger om trænertilskud skal godkendes af Idræts- og Fritidsudvalget. Ansøgninger behandles løbende hele året.

Det samlede aktivitets- og trænertilskud kan ikke overstige det dobbelte af foreningens kontingent indtægt fra de tilskudsberettigede medlemmer.

Tilskud til træner- og lederuddannelser

Der kan ansøges om tilskud løbende, der kan dog kun søges i det kalenderår, hvor kurset afholdes. Ansøgningsskema skal være vedlagt program og dokumentation for kursets betaling.

Lederuddannelse defineres som egentlig uddannelse af ledermæssig relevans, hvorfor der ikke ydes tilskud til planlægning af foreningens egne
arrangementer.

Tilskud til lejrophold

Der kan ansøges om tilskud løbende, men dog skal der søges i det kalenderår, hvor lejren afholdes. Ansøgningsskema skal være vedlagt program for lejrturen. Fordelingen af deltagende børn og ledere skal minimum være i forholdet 4:1.

Lokaletilskud

Der kan ansøges om tilskud til drift af foreningers egne eller lejede lokaler samt lejrpladser op til maksimumsatsen efter Folkeoplysningsbekendtgørelsen. (Se under Retningslinjer for tilskud til egne eller lejede lokaler)

Starttilskud

Der kan fra Udviklingspuljen ansøges om et engangstilskud på maksimalt 5000 kr. til nye, godkendte folkeoplysende foreninger i Brøndby Kommune.

Tilskuddet må udelukkende bruges til indkøb af rekvisitter til brug for opstart af folkeoplysende aktiviteter.

Der skal fremsendes dokumentation i form af fakturaer eller kvitteringer senest to måneder efter indkøbene.

Tilskud til kulturel virksomhed

Følgende kan søge:

  • Kulturelle folkeoplysende foreninger, der er godkendt i Brøndby Kommune
  • Kulturelle institutioner i Brøndby Kommune
  • Grupper eller enkeltpersoner med projekter inden for musik, teater, kunst eller andre kulturelle udtryksformer

Retningslinjer for ansøgninger:

  • Aktiviteter der søges støtte til, skal have et offentligt sigte og arrangementer skal have offentlig adgang.
  • Der skal være tale om aktiviteter, der afvikles i Brøndby Kommune.
  • Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af aktiviteterne og et budget med alle indtægter og udgifter. 

Tildeling af tilskud til kulturfremmende aktiviteter sker på Kulturudvalgets møder. Ansøgninger kan indsendes hele året og behandles så vidt muligt på førstkommende møde.

Tilskudsmodtagere krediterer Kulturudvalget i forbindelse med offentliggørelse og præsentation af den aktivitet, hvortil der er modtaget tilskud.

Modtagere af kommunalt tilskud skal offentliggøre aktiviteten/arrangementet på oplevbrøndby.dk og via annoncering i lokalpressen.

Efter aktiviteten/arrangementet er afholdt skal der indsendes et regnskab og uforbrugte midler skal tilbagebetales.

Foreningsregnskaber

Foreninger der søger om aktivitetstilskud, skal indsende revideret regnskab for det seneste regnskabsår inden det år, de søger tilskud for. Ved indsendelse af årsregnskabet følges vejledningen for ’Det gode foreningsregnskab’ i disse retningslinjer (se afsnit 1).

Brøndby Kommune stiller ikke krav om at revisionen udføres af en registreret revisor, men foreningens revisor skal være udpeget uden for foreningens bestyrelse.

Offentliggørelse af regnskaber

Brøndby Kommune er forpligtiget til at offentliggøre årsregnskaber fra de foreninger der søger om tilskud efter folkeoplysningsloven. Foreninger der ikke ønsker at offentliggøre enkelte poster i årsregnskabet, fx indtægter fra sponsorer, kan fremsende et ekstra tilskudsregnskab vedrørende det seneste års samlede tilskud, sammen med det samlede årsregnskab.

Tilskudsregnskabet skal som minimum:

  • dokumentere deltagernes samlede egenbetaling ved foreningsvirksomheden.
  • indeholde oplysninger om alle modtagne kommunale tilskud.
  • indeholde alle tilskudsberettigede udgifter (drift og vedligeholdelse).
  • være underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer og foreningens revisor.

For begge typer regnskaber gælder at foreningen har pligt til at berigtige disse oplysninger over for kommunen, ved en underskrift fra samtlige bestyrelsesmedlemmer samt revisor.

Regnskaberne offentliggøres på brondby.dk. Første gang for tilskudsåret 2017

Stikprøver og tilsyn

Stikprøver

Hvert år udtages foreninger til en revision på bilagsniveau. Stikprøverne udføres hvis der vurderes en øget risiko for uoverensstemmelser mellem det indsendte regnskab og foreningens almindelige drift.

Revisionen sker i overensstemmelse med folkeoplysningslovens kap. 8 og folkeoplysningsbekendtgørelsens kap. 6. Revisionen skal bl.a. dokumentere:

  1. at der er overensstemmelse mellem det oplyste antal kontingentbetalende medlemmer ved tilskudsansøgninger og foreningens egne medlemslister og regnskaber, og
  2. at udbetalte tilskud er anvendt i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Revisionen af medlemstilskud foregår ved, at de udvalgte foreninger udover et godkendt og revideret årsregnskab, bedes indsende seneste generalforsamlingsreferat, formandens årsberetning, dokumentation for kontingentindtægter og kontoudskrifter fra banken. Derudover bedes om dokumentation for medlemstallet ved opgivelse af navn, adresse og fødselsdato for samtlige tilskudsberettigede medlemmer. Revisionen foretages af Brøndby Kommunes Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning.

Tilsyn

Kommunen fører tilsyn med foreninger efter folkeoplysningslovens § 33, stk. 5 og § 44 a, stk. 2. Tilsynet sker ud fra en risikobaseret vurdering af hvorvidt foreningerne lever op til folkeoplysningslovens § 1, § 4, § 4a og § 14 om formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Tilsynet omfatter indhentelse af en aktivitetsplan fra foreningen, besøg i foreningens ’åbningstider’, gennemlæsning af kalender og programmer, hjemmesider mv. med henblik på en vurdering af, om foreningen har aktiviteter efter formålet. Tilsynet foretages såfremt der vurderes en øget risiko for overtrædelse af lovens bestemmelser. Det kan være både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Der udføres årligt minimum to stikprøver og to tilsyn. Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen udfører stikprøverne og tilsynene med de folkeoplysende foreninger og kan kræve de nødvendige oplysninger meddelt fra foreningerne.

Foreninger, for hvem der efter et tilsyn træffes foranstaltninger efter folkeoplysningslovens § 33, stk. 5, offentliggøres på brondby.dk. Foranstaltningerne omfatter at forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, tilbageholde udbetaling af tilskud hel eller delvis og fratage retten til at benytte anviste lokaler.

Regler for tilskud til handicappede

Regler for handicappede følger Brøndby Kommunes handicappolitik og omfatter dermed alle borgere med handicap, både borgere med fysisk funktionsnedsættelse og borgere med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, psykosociale vanskeligheder m.fl.

Brøndby Kommune yder aktivitetstilskud til alle handicappede medlemmer af folkeoplysende foreninger uden hensyntagen til alder. Ved anvisning af kommunale lokaler vil hold med handicappede deltagere prioriteres først.

Alle idrætsforeninger i Brøndby Kommune kan søge støtte fra Den Fælleskommunale Idrætspulje til opstart af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af funktionsnedsatte børn og unge under 25 år – og skal forankres i den frivillige idræt. Ansøgninger om støtte kan ske gennem parasport.dk (se også Puljer og priser).

Retningslinjer for tilskud til egne eller lejede lokaler

I henhold til Folkeoplysningsloven kapitel 7 yder kommunalbestyrelsen tilskud med mindst 65% til godkendte foreningers udgifter til egne eller lejede lokaler, dog højst af det i bekendtgørelsen anførte maksimumbeløb.

Driftsudgifter der ydes tilskud til

1. Egne haller, lokaler og lejrpladser

  • Renter af prioritetsgæld
  • Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen
  • Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og evt. fornødent tilsyn

Fra ovennævnte udgifter fratrækkes evt. indtægter ved fremleje af foreningens egne lokaler.

2. Lejede haller, lokaler og lejrpladser

  • Det aftalte lejebeløb i henhold til kontrakt
  • Udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn

Omfatter foreningernes aktiviteter medlemmer over 25 år nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse medlemmers andel af den samlede medlemsskare. Tilskuddet nedsættes dog kun, hvis antallet af over 25-årige udgør mindst 10 % af den samlede medlemsskare. Der sker dog ingen nedsættelse for ledere, instruktører og trænere over 25 år.

Der ydes ikke tilskud til

Kommerciel virksomhed og virksomhed, der hører under anden lovgivning. Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige entrégivende arrangementer. Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedformål er 12 afholdelse af spil, herunder andespil, bingo og lignende, hvori indgår økonomisk gevinst for foreningen.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis der kan anvises et egnet lokale. Ved nye ansøgninger om lokaletilskud forstås ansøgninger:

  • Fra nye foreninger
  • Om nye lokaler
  • Om udvidelse af timetal
  • Om ombygning og udvidelse m.v. af et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes driftstilskud til

  • Egen hal, som foreningen ikke tidligere har modtaget tilskud til
  • Nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for kommunen
  • Væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunen, eller 
  • Nye lokaler og lejrpladser eller til nye lejemål vedrørende lokaler og lejrpladser, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunen.

Foreningen kan ikke kræve at få anvist et bestemt lokale på en bestemt ugedag, men for at et lokale anses for egnet, skal det ligge i foreningens lokalområde og rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten. Der skal være plads til rekvisitter og udstyr, og der skal være mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet.

Endvidere skal lokalets størrelse og standard svare til aktivitetens indhold. For at kunne modtage lokaletilskud er det en betingelse, at lokalet, hallen eller lejrpladsen er privatejet og er beliggende indenfor landets grænser eller i Sydslesvig.

Ved haller forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800m2.

Anvisning af kommunale lokaler, haller og udendørsanlæg

Hvem kan søge?

Alle godkendte, folkeoplysende foreninger i Brøndby Kommune kan få anvist ledige, kommunale lokaler, haller og udendørsfaciliteter efter deres formål.

Frivillige, sociale foreninger i Brøndby Kommune kan tilsvarende søge om ledige lokaler.

Kommunale faciliteter stilles gratis til rådighed efter følgende prioriteringsrækkefølge:
Kl. 8.00 – 17.00 kommunale aktiviteter, bl.a. folkeskoler
Kl. 17.00 – 20.00 folkeoplysende aktiviteter for børn og unge
Kl. 20.00 – voksenundervisning og aktiviteter for voksne

I lokaler der er særligt egnede for handicappede, vil aktiviteter for handicappede blive prioriteret først.

Hvilke lokaler kan søges?

Anvisningspligten omfatter alle egnede ledige kommunale lokaler samt lokaler der benyttes til almene gymnasiale og videregående voksenuddannelser beliggende i Brøndby Kommune.

Kommunale lokaler der anvises

Nedenunder er en liste over mange af de kommunale lokaler der anvises vederlagsfrit til folkeoplysende aktiviteter.

Fag-, møde- og klublokaler

  • Kulturhusene Brønden og Kilden
  • Folkeskolerne i Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand
  • Nørregård og Langbjerg
  • UCN 10. klasseskolen i Brøndby

Idrætshaller

  • Stadionhal 1
  • Tjørnehøjhallen
  • Schneeklothhallen
  • Nørregårdshallen
  • Lindelundshallen
  • Søholthallen
  • Langbjerghallen

Gymnastiksale

  • Drenge- og pigegymnastiksalen på Brøndby Strand Skole, Strandskolevej
  • 2 sale på Langbjerg
  • Sal over Søholthallen
  • Sal i Stadionhal 1
  • 3 sale på Brøndbyvester Skole, Krogagervej
  • 3 sale på Brøndbyøster Skole
  • 2 sale på UCN, 10. klasseskole

Idrætsanlæg

  • Fodboldbanerne ved Brøndby Stadion, i den grønne kile og ved Langbjerg
  • Kunstgræsbaner ved Brøndby Stadion og ved Langbjerg
  • Cricketanlæg, atletikstadion og tennisanlæggene ved Langbjerg og Esplanaden

Svømmehaller

  • Svømmehallen på Nørregård
  • Svømmehallen i Brøndby Strand skole

Hvordan ansøger du?

Anvisningen af lokaler og udendørsanlæg til foreningers primære aktiviteter foregår dels som sæsonudlån og dels som enkeltudlån. Ansøgning foregår via det elektroniske bookingsystem i Foreningsportal Brøndby. Der sendes information ud til foreningerne når der åbnes for ansøgninger til sæsonudlån.

Ansøgninger om sæsonudlån af indendørs idrætsanlæg, faglokaler m.v., kunstgræsbaner samt lokaler i kulturhusene for den kommende sæson foretages i februar.

Ansøgninger om sæsonudlån af udendørs idrætsanlæg for den kommende sæson foretages i oktober.

Se evt. ferier og sæsonperioder for de forskellige lokaler her i Foreningsguiden under Vilkår for brug af kommunale lokaler, haller og udendørsanlæg/Sæson og ferier

Hvad skal du være opmærksom på ved ansøgning om lån af lokaler?

Lokaler, haller og udendørsarealer stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug og stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Foreninger, der tilbyder aktiviteter, der kræver indretning og udstyr ud over det, kommunen har i forvejen, kan ikke kræve særlig indretning eller udstyr, selvom der anvises til folkeoplysende virksomhed.

Den forening eller bruger, der har fået anvist et lokale, må ikke anvise videre til andre brugere.

Brøndby Kommune kan inddrage tilladelsen til at benytte lokalerne, hvis det gentagne gange konstateres, at disse ikke udnyttes i rimeligt omfang, eller hvis de regler, der er fastsat, overtrædes.

Tildelte lokaler, der alligevel ikke skal benyttes, skal afbookes via Foreningsportalen hurtigst muligt.

Der kan ikke anvises lokaler til foreninger hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og aktiviteter som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

Foreninger der allerede anvises kommunale lokaler, kan ligeledes fratages retten til at benytte dem ved konstatering af, at ovenstående forhold gør sig gældende i foreningen.

Alle foreninger der anvises kommunale lokaler offentliggøres på brondby.dk.

Foreninger der får afslag på anvisning af kommunale lokaler offentliggøres ligeledes.

Vilkår for brug af kommunale lokaler, haller og udendørsanlæg

 Generelle vilkår

Før du benytter faciliteterne

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet. Brugerne er selv ansvarlige for klargøring og oprydning.

Adresse og telefon nr. er oplyst på bookingbeskeden. Kontaktoplysninger på servicepersonalet kan også ses under afsnittet Særlige vilkår.

Når du benytter de tildelte faciliteter

  • Kun de tildelte faciliteterne må benyttes og kun i det aftalte tidsrum.
  • En ansvarlig leder skal altid være til stede i udlånstiden.
  • Rygning er ikke tilladt indendørs.
  • Der må kun benyttes indendørssko og –bolde i gymnastiksale og idrætshaller.
  • Der må ikke køres med motorkøretøjer på inden- og udendørs arealer.
  • Rulleskøjter og skateboard må ikke benyttes indendørs.
  • Der må ikke efterlades affald på inden- og udendørs faciliteter.
  • Værdigenstande der efterlades i omklædningsrummene er på eget ansvar.
  • Materiel og rekvisitter tilhørende de enkelte faciliteter, må ikke forlade faciliteten og skal efterlades som det blev stillet til rådighed.
  • Enhver henstilling fra kommunens repræsentant på stedet skal efterkommes.

Hvad skal du være opmærksom på ved tildeling af tider

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen kan til enhver tid foretage ændringer i de tildelte tider, og aflyse træning på grund af kampe, arrangementer m.v.

Det skal oplyses, at fodboldbanerne i perioder ikke vil kunne benyttes på grund af vejrliget m.v.

Alle folkeoplysende foreninger har pligt til at afgive erklæring om, at de indhenter børneattester.

Børn og unge har fortrinsret til kommunale lokaler indtil kl. 20.00.

Der tages forbehold for udlån på hverdage før kl. 17.00, indtil skolernes skemaplanlægning er endeligt udarbejdet.

Benyttelsen af kommunens lokaler, gymnastiksale og svømmehaller skal slutte kl. 22.00 og benyttelsen af idrætshaller skal slutte kl. 23.00. Lokalerne skal være forladt senest 15 min. efter seneste sluttid.

Når du ikke skal bruge de tildelte tider længere

Såfremt en eller flere af de tildelte tider ikke benyttes, skal du som bruger straks afbooke via Foreningsportalen.

Udleverede nøgler/brikker skal afleveres til servicepersonalet ved sæsonafslutning.  

Særlige vilkår

Kulturhusene Kilden og Brønden

Foreninger, politiske organisationer, offentlige institutioner og grupper hjemmehørende i Brøndby Kommune, hvis arrangement eller virksomhed har et alment, kulturelt, oplysende eller pædagogisk sigte, kan efter ansøgning få stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed. Foreninger m.v. skal kunne dokumentere, at de er hjemmehørende i Brøndby Kommune.

Reservering af lokaler for en samlet sæson (august - juni) sker efter ansøgning til Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i februar måned. Kulturhusene forbeholder sig ret til at aflyse enkeltdage i sæsonaftaler. For at undgå evt. aflysning kan flytning til andet lokale forekomme.

I forbindelse med reservering af lokaler for en samlet sæson kan en forening m.v. normalt ikke få stillet lokaler til rådighed mere end 1 dag om ugen til samme aktivitet.

Kulturhusene vil normalt være til rådighed i tidsrummet kl. 08.00 – 23.00 alle ugens dage.

Kulturhusenes samlede reglement kan hentes på kulturhusenes hjemmeside.

Svømmehaller

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftaler. Foreningen sørger for, at der altid er mindst 2 ledere tilstede, hvoraf den ene skal have bestået bassinprøven. Denne leder er også den ansvarlige. Der vil være servicepersonale tilstede i udlånstiden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2016 2078 eller 2124 8579.
  • Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679.

Skole- og faglokaler

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftaler. Adresse og telefon nr. er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Brøndbyvester Skole, Krogagervej 34, 2605 Brøndby - tlf. 2344 8711 eller 4043 2312
  • Brøndbyvester Skole, Tornehøj 3, 2605 Brøndby – tlf. 4043 2312
  • Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2016 2078 eller 2124 8579
  • Brøndby Strand Skole, Dyringparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2124 8579
  • Brøndbyøster Skole, Bredager 160, 2605 Brøndby – tlf. 5146 0679
  • UCN, Nykær 44, 2605 Brøndby – tlf. 2460 6719 eller 5146 0679
  • Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679

Gymnastiksale

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftaler og eventuelt udlån af nøgle/brik, borde og stole. Adresse og telefonnummer er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Brøndbyvester Skole, Krogagervej 34, 2605 Brøndby - tlf. 2344 8711 eller 4043 2312
  • Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2016 2078 eller 2124 8579
  • Brøndbyøster Skole, Bredager 160, 2605 Brøndby – tlf. 5146 0679
  • UCN, Nykær 44, 2605 Brøndby – tlf. 2460 6719 eller 5146 0679
  • Langbjerg, Tybjergparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 5146 0679. For aftale om nøglebrik, kontaktes administrationen på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813
  • Ved Stadionhal 1, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby – tlf. 4345 5800 eller 2622 6562
  • Ved Søholthallen, Dyringparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2124 8579
  • Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679  

Idrætshaller

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftaler. Adresse og telefon nr. er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Tjørnehøjhallen, Tornehøj 3, 2605 Brøndby – tlf. 4043 2312
  • Søholthallen, Dyringparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2124 8579
  • Nørregårdshallen, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679
  • Lindelundshallen, Bredager 160, 2605 Brøndby – tlf. 5146 0679
  • Langbjerghallen, Tybjergparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 5146 0679. Bemærk at for aftale om nøglebrik, bedes administrationen kontaktet på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813
  • Schneeklothhallen, Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby – tlf. 4038 4133
  • Stadionhal 1, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby – tlf. 4345 5800 eller 2622 6562.

Græsfodboldbaner

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftale om evt. adgang til omklædning. Adresse og telefon nr. er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2016 2078 eller 2124 8579
  • Brøndbyøster Skole, Bredager 160, 2605 Brøndby – tlf. 5146 0679
  • Brøndbyvester Skole, Krogagervej 34, 2605 Brøndby - tlf. 2344 8711 eller 4043 2312
  • UCN, Nykær 44, 2605 Brøndby – tlf. 2460 6719 eller 5146 0679
  • Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679
  • Langbjerg, Tybjergparken 1, 2660 Brøndby Strand – for aftale om nøglebrik til omklædning m.v. kontaktes administrationen på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813
  • Brøndby Stadion, 2605 Brøndby – Stadionkontoret tlf. 4345 5841 eller 2044 5841  

Kunstgræsbaner

Adresse og telefon nr. er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Langbjerg, Tybjergparken 1, 2660 Brøndby Strand – for aftale om nøglebrik til omklædning m.v. kontaktes administrationen på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813. For aftale om nøgle til elskab og bane kontaktes Materielgården pr. mail: vejplads@brondby.dk.
  • Brøndby Stadion, 2605 Brøndby – Stadionkontoret tlf. 4345 5841 eller 2044 5841.

Øvrige faciliteter

Servicepersonalet skal kontaktes senest 14 dage før udlånet for nærmere aftaler. Adresse og telefon nr. er også oplyst på bookingbeskeden.

Kontaktoplysninger på servicepersonalet:

  • Klatrevæg, Nørregård, Horsedammen 42, 2605 Brøndby – tlf. 2025 3860 eller 5146 0679
  • Mødelokale med tekøkken, Langbjerg, Tybjergparken 1, 2660 Brøndby Strand – tlf. 5146 0679. For aftale om nøglebrik, kontaktes administrationen på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813
  • Samlingslokale med tekøkken, Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300, 2660 Brøndby Strand – tlf. 2016 2078 eller 2124 8579
  • Håndboldgræsbane ved Schneeklothhallen, Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby – tlf. 4038 4133

Lån af borde, stole, scene og fodboldbander m.v. til enkeltstående arrangementer

  • Kontakt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen for evt. lån af fodboldbander på tlf. 4328 2508 eller 4328 2813
  • Kontakt Teknisk Forvaltnings Vejplads pr. mail: vejplads@brondby.dk for evt. lån af borde og stole samt scene i forbindelse med arrangementer på Langbjerg
  • Kontakt servicepersonalet på skolerne og på Nørregård for evt. lån af borde og stole samt scene 

Sæson og ferier

Skolelokaler og gymnastiksale

Mandag den 14. august 2017 – fredag 29. juni 2018. (For Langbjerg se længere nede)

Ferielukket i følgende perioder – alle dage inkl.:

  • Efterårsferie: uge 42 fra lørdag den 14. oktober - søndag den 22. oktober 2017
  • Juleferie: fredag den 22. december 2017 - tirsdag den 2. januar 2018
  • Vinterferie: uge 8 fra lørdag den 17. februar - søndag den 25. februar 2018
  • Påskeferie: lørdag den 24. marts - mandag den 2. april 2018
  • St. Bededag: fredag den 27. april 2018
  • 1. Maj 2018
  • Kr. Himmelfart: torsdag den 10. maj - fredag den 11. maj 2018
  • Pinse: søndag den 20. maj - mandag den 21. maj 2018
  • Grundlovsdag: tirsdag den 5. juni 2018 

Idrætshaller

Tirsdag den 1. august 2017 – fredag den 29. juni 2018 (Langbjerghallen dog til d. 31. juli 2018)

Ferielukket i følgende perioder – alle dage inkl.:

  • Juleferie: fredag den 22. december 2017 – tirsdag den 2. januar 2018
  • Påskeferie: torsdag den 29. marts – mandag den 2. april 2018
  • St. Bededag: fredag den 27. april 2018
  • Kr. Himmelfart: torsdag den 10. maj 2018
  • Pinse: søndag den 20. maj – mandag den 21. maj 2018
  • Grundlovsdag: tirsdag den 5. juni 2018

Græsfodboldbaner

1. april 2018 – 14. oktober 2018

Kunstgræsbaner

Mandag den 23. oktober 2017 – lørdag den 31. marts 2018

Kommunale foreningslokaler

Oversigt over kommunale klublokaler

  • Pavillion, Horsedammen 38a (klubrum)
  • Nørregård, Horsedammen 42 (klubrum)
  • Nørregård, Horsedammen 42 – selvstændige bygning (klubrum)
  • Nørregård - foreningskælder C-gang (klubrum)
  • Nørregård – foreningskælder A-gang (klubrum)
  • Brøndbyøster Skole, Bredager 160 (klubrum)
  • Lindelundshallen ved Brøndbyøster Skole (klubrum + depotrum)
  • Første sal, Langbjerghallen (klubrum + depotrum)
  • Foreningskælder, Langbjerghallen (klubrum)
  • Sognevej (klubrum)
  • Brøndbyvester Skole, Tornehøj 3 (klubrum)
  • Brøndby Strand Skole, Dyringparken 1 v/Søholthallen (klubrum + depotrum)
  • Brøndby Strand Skole, Strandskolevej 300 (klubrum)

Udover de ovenfor nævnte klublokaler, er der tilknyttet klublokaler til flere af de kommunale idrætsanlæg. Det gælder eksempelvis kommunens cricketanlæg, atletikstadion, fodboldbaner og tennisanlæg.

Regler for cafédrift

Ifølge folkeoplysningslovens § 5, stk. 3 og folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 må foreninger ikke drive virksomhed i kommercielt øjemed, og kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridende aktiviteter i foreningsregi.

Kommunale klublokaler der stilles vederlagsfrit til rådighed for en forening, må derfor ikke benyttes til cafédrift på kommercielle vilkår. Såfremt lokaler, der stilles til rådighed for foreningen, omfatter faciliteter egnet til sådanne formål, og foreningen ønsker at drive café på kommercielle vilkår, så skal foreningen betale en forpagtningsafgift svarende til markedslejen.

Brøndby Kommune stiller vederlagsfrit køkkenfaciliteter og cafeområder i klublokaler til rådighed, og foreningen er ansvarlig for opretholdelse af god orden i områderne i det tidsrum, de benyttes. Reparationer og udskiftninger af inventar i klublokaler, fx komfurer, ovne, køleskabe foretages som udgangspunkt af foreningen selv.

Foreningen må ikke udlåne/udleje køkken og cafeområde til andre formål uden Brøndby Kommunes tilladelse. Brøndby Kommune kan udlåne lokalerne udenfor foreningens tilstedeværelsestid og alle brugere er forpligtet til at områderne altid afleveres, så de overholder fødevarestyrelsens krav. Foreninger vil kunne blive frataget deres tilladelse til lån af køkken ved misligholdelse. Uenighed om kvalitetsstandard afgøres ved forvaltningens mellemkomst.

Foreningen er forpligtet til at føre regnskab over indtægter og udgifter i forbindelse med cafedriften. Regnskabsåret er kalenderåret. Eventuelt overskud skal tilfalde foreningens folkeoplysende virksomhed eller anvendes til forbedring og udvikling af køkken- og cafeområdet.

Brandsikkerhed

Ansøgning om afholdelse af arrangement med deltagerantal over 150 personer skal ske til Hovedstadens Beredskab senest 14 dage før arrangementet foregår. Der skal udarbejdes/fremsendes en pladsfordelingsplan udvisende borde- og stoleopstilling mm. samt flugtveje/flugtvejsdøre, brandmateriel, evt. scene. Læs mere om brandsikkerhed for deltagerantal over 150 personer på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.

Der gøres opmærksom på, at såfremt foreningen allerede har en tidligere godkendt pladsfordelingsplan fra Beredskab Brøndby eller Hovedstadens Beredskab til et arrangement i kommunens lokaler m.v. og de følger denne samt udfylder driftsjournal på dagen inden arrangementet, så skal der ikke ansøges. Hvis foreningen vil fravige denne pladsfordelingsplan skal der ansøges igen på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside

Anmeldelse af midlertidig overnatning af mere end 10 personer skal ligeledes ske til Hovedstadens Beredskab, senest 8 dage før overnatningen finder sted. Se de nærmere betingelser for midlertidige overnatninger på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.

Hovedstadens Beredskab kan kontaktes på telefon 33 43 10 00 eller forbyg@okf.kk.dk. Såfremt ansøgning/anmeldelse ikke er foretaget til Beredskabet, vil arrangementet og overnatningen blive betragtet som ulovligt afholdt.   

Rengøring og skader

Brøndby Kommune er ansvarlig for rengøringen af kommunale idrætsanlæg og at de stilles til rådighed i en stand, hvor de kan bruges efter hensigten.

I forbindelse med brugen af faciliteterne, skal foreningerne være opmærksomme på følgende forhold vedrørende oprydning og skader:

  • Alle lokaler, inden- og udendørs idrætsanlæg, omklædnings- og baderum skal efterlades i samme opryddede stand som det forefindes ved start.
  • Kommunens udgifter ved manglende oprydning vil blive opkrævet efter regning.
  • Opståede skader på kommunens ejendom/anlæg skal anmeldes til servicepersonalet eller til Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen.
  • Kommunen kan kræve erstatning for de opståede skader.
  • I skolernes ferieperioder rengøres lokaler, indendørs idrætsanlæg, omklædnings- og baderum ikke. 

Overnatning i kommunale lokaler

Der er mulighed for midlertidige overnatninger i kommunale lokaler. Læs nærmere under afsnittet Brandsikkerhed.

Ansøgninger om overnatninger følger i øvrigt afsnit om Lån af kommunale lokaler

Puljer og priser

Udviklingspuljen

Udviklingspuljen administreres af folkeoplysningsudvalget og har til formål at støtte udviklingen af et varieret og alsidigt fritidsudbud igennem nye initiativer og udviklingsprojekter indenfor den frie folkeoplysende virksomhed.

Alle foreninger, grupper og enkeltpersoner med lokal tilknytning kan søge om tilskud fra puljen. Ansøgninger kan indsendes løbende, og vil blive behandlet på førstkommende møde i folkeoplysningsudvalget.

For yderligere vejledning om ansøgning henvises til Retningslinjer for Udviklingspuljen.

Den Fælleskommunale Idrætspulje

Som forening i Brøndby Kommune har I mulighed for at søge om tilskud fra Den Fælleskommunale Idrætspulje. Formålet med Den Fælleskommunale

Idrætspulje er at støtte op om nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse med henblik på, at flere på sigt kommer til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsklubber.

Parasport Danmark (DHIF) er ansvarlig for den daglige administration af idrætspuljen og for yderligere vejledning om ansøgning henvises til folderen en Fælleskommunale Idrætspulje.

Årets Idrætsleder

Brøndby Kommunes idrætslederpris uddeles for at påskønne lederarbejdet, den medmenneskelige forståelse og interessen for det folkeoplysende arbejde i det lokale foreningsliv. Årets Idrætsleder gives til en frivillig leder, der gennem sin indsats har haft stor betydning for en idrætsforening hjemmehørende i Brøndby Kommune.

Alle medlemmer af en folkeoplysende forening i Brøndby Kommune kan indstilles til prisen og alle foreninger, medlemmer af en forening, samt forældre med børn i en forening der er hjemmehørende i Brøndby Kommune, kan indstille kandidater.

For yderligere vejledning om uddeling af prisen henvises til Retningslinjer for Årets Idrætsleder.

Indstillinger kan ske på brondby.dk/pris.

Årets Ungdomsleder

Brøndby Kommunes ungdomslederpris uddeles for at påskønne lederarbejdet, den medmenneskelige forståelse og interessen for det folkeoplysende arbejde i det lokale foreningsliv. Årets Ungdomsleder gives til en frivillig leder, der gennem sin indsats har haft stor betydning for ungdomsarbejdet i en forening
hjemmehørende i Brøndby Kommune.

Alle medlemmer af en folkeoplysende forening i Brøndby Kommune kan indstilles til prisen og alle foreninger, medlemmer af en forening, samt forældre med børn i en forening der er hjemmehørende i Brøndby Kommune, kan indstille kandidater.

For yderligere vejledning om uddeling af prisen henvises til Retningslinjer for Årets Ungdomsleder.

Indstillinger kan ske på brondby.dk/pris.

Kulturprisen

Brøndby Kommunes kulturpris uddeles for at medvirke til styrkelse af den lokale identitet på det kulturelle, kreative område. En styrket kulturel profil kan være i form af:

  • At udbrede forståelse for og glæden ved kulturel udfoldelse
  • At ’brande’ Brøndby Kommune som en kulturkommune
  • At skabe stærke kreative miljøer for kulturel udfoldelse
  • At producere markante kulturelle ’produkter’ med en offentlig bevågenhed
  • At fostre talenter inden for de kulturelle udtryksformer.

Alle personer, personkredse, foreninger og andre med nuværende eller tidligere tilknytning til Brøndby Kommune, der medvirker til fremme af Kulturprisens formål, kan indstilles til prisen.

Enhver borger, forening, organisation eller institution med adresse i Brøndby Kommune kan indstille kandidater til Kulturprisen.

For yderligere vejledning om uddeling af prisen henvises til Retningslinjer for Kulturprisen.

Indstillinger kan ske på brondby.dk/pris.  

Årets Initiativ

Brøndby Kommunes initiativpris uddeles for at påskønne kreative og innovative tiltag og understøtte nye vækstlag inden for det folkeoplysende område. Årets Initiativ uddeles til en person, et hold eller en forening, som har iværksat initiativer inden for det folkeoplysende område.

Prisen gives for nye initiativer og tiltag der:

  • Nytænker målgrupper eller aktiviteter
  • Udvikler nye partnerskaber
  • Understøtter en mosaik af fritidsaktiviteter
  • Skaber positiv omtale af foreningslivet
  • Inspirerer andre.  

Såvel en person, som et hold eller en forening der har sit virkeområde i Brøndby Kommune kan indstilles til prisen og alle kan indstille kandidater til
prisen.

For yderligere vejledning om uddeling af prisen henvises til Retningslinjer for Årets Initiativ.

Indstillinger kan ske på brondby.dk/pris.

Leje af kommunale faciliteter

Retningslinjer for leje af kommunale faciliteter

Leje af kommunale lokaler for foreninger

Foreninger der ikke er godkendt til at låne kommunale faciliteter, kan leje faciliteter på timebasis såfremt de ikke er optagede til andre formål. Det gælder ligeledes virksomheder og private organisationer.

Faciliteterne kan lejes til private arrangementer som fx:

  • Afslutningsfester
  • Jubilæumsfester
  • Folkedansertræf
  • Klubfester
  • Kulturfester
  • Markedsfester
  • M.fl.

Faciliteterne kan ikke lejes til private fester og andre private sammenkomster.

Takster for leje af faciliteter (pr. time):
Idrætshaller og gymnastiksale ........... 300 kr.
Stadionhal 1 ....................................... 750 kr.
Motionssal ......................................... 300 kr.
Fodboldbane ...................................... 750 kr.
Kunstgræsbane ................................ 1000 kr.
Træningshal til fodbold...................... 750 kr.
Omklædnings- og baderum ................. 75 kr.

Institutioner og erhvervsvirksomheder i eller med tilknytning til Brøndby Kommune kan ligeledes leje lokaler i kulturhusene. Kulturhusenes samlede reglement kan hentes på kulturhusenes hjemmeside.

Leje af selskabslokaler for private

 

Kommunen har 2 selskabslokaler, som borgere over 18 år i Brøndby Kommune kan leje til egne private fester, fx sølvbryllup, konfirmation eller rund fødselsdag. Det drejer sig om:

  • Kostalden på Hermosagård, Bygaden 82 i Brøndbyvester og
  • Brøndbygård, Brøndbyøstervej 93 i Brøndbyøster.

Lokalerne udlejes kun i weekender og helligdage, når de foreninger og lignende, der har til huse i lokalerne, ikke benytter dem.

Reservation og leje af lokalet foregår på kommunens særlige bookingside for selskabslokaler. Her kan du også finde mere information om lokalerne og se
om de er ledige.

Skrevet af Brøndby Kommune