Opskrivning til Hallingparken
Sådan bliver du skrevet op til en lejlighed i afdeling 607, Hallingparken 1-33 (kun ulige numre)
Brøndby Kommune står for udlejningen af lejligheder i afd. 607, Hallingparken (ulige numre).
Hvis du tidligere har været skrevet op på ventelisten i Brøndby Boligselskab til en af disse boliger, så bliver din anciennitet ikke overført. Kriterierne for opskrivning er besluttet af kommunalbestyrelsen.
Det er en almindelig venteliste og ventetiden er pt. 3-6 år.
Kriterier for opskrivning til udvidet kommunal boliganvisning
Brøndbyborgere
Alle ansøgninger gennemgår en økonomisk kontrol og individuel vurdering.
Alle voksne medlemmer i husstanden skal kunne fremvise ren straffeattest.
Alle over 18 år skal enten være:
- Beskæftiget i et lønmodtagerforhold min. 30 timer/uge og ansat i en tidsubegrænset stilling. Ansættelsen dokumenteres med en ansættelseskontrakt ved ansøgningen.
- Beskæftiget med selvstændig virksomhed eller konsulentvirksomhed, hvor der ved ansøgningen skal fremlægges dokumentation fra CVR-registret og dokumentation for omsætningen i form af seneste årsregnskab samt forskudsopgørelse.
- Under uddannelse – SU-modtager, hvor studieaktiviteten skal dokumenteres ved ansøgningen ved erklæring fra uddannelsesinstitutionen om indskrivning.
Brøndbyborgere – folkepensionister
Alle voksne medlemmer i husstanden skal kunne fremvise ren straffeattest.
Ikke Brøndbyborgere
Alle ansøgninger gennemgår en økonomisk kontrol og individuel vurdering
Alle voksne medlemmer i husstanden skal kunne fremvise ren straffeattest
Mindst en af ansøgerne skal opfylde nedenstående krav om beskæftigelse i et lønmodtagerforhold evt. øvrige ansøgere skal opfylde et af de øvrige nævnte indkomstforhold:
- Beskæftiget i et lønmodtagerforhold min. 30 timer/uge og ansat i en tidsubegrænset stilling. Ansættelsen dokumenteres med en ansættelseskontrakt ved ansøgningen,
- Beskæftiget med selvstændig virksomhed eller konsulentvirksomhed, hvor der ved ansøgningen skal fremlægges dokumentation fra CVR-registret og dokumentation for omsætningen i form af seneste årsregnskab samt forskudsopgørelse,
- Under uddannelse – SU-modtager, hvor studieaktiviteten skal dokumenteres ved ansøgningen ved erklæring fra uddannelsesinstitutionen om indskrivning.
Oversigt over huslejepriser
Huslejer Pr. 1/1 2025
1-værelses bolig ligger på omkring de 3.500 kr. (Der er studiekrav og vi har kun 1 bolig)
2-værelses boliger ligger på omkring de 5.350 – 9.100 kr.
3-værelses boliger ligger på omkring de 9.200 – 11.700 kr.
4-værelses boliger ligger på omkring de 9.800 – 12.000 kr.
5-værelses boliger ligger på omkring de 11.500 -12.900 kr.
Opskrivning på ventelisten til en bolig i Hallingparken
- Du skal først gemme skemaet på din PC´s skrivebord.
Skemaet skal ikke printes ud og underskrives da signeringer sker digitalt
Skema, der skal vedhæftes din opskrivning via e-Boks (PDF-fil) - Når du har udfyldt skemaet skal det sendes som en vedhæftet fil via digital post
Send opskrivning som digital post via din e-Boks