Gå til hovedindhold

Letbanen

Du kan nu køre med Letbanen mellem Ishøj og Rødovre Nord, mens den nordlige strækning fra Rødovre Nord til Lundtofte forventes klar i slutningen af august 2026.

Indhold

    Letbanen i Brøndbyvester

    I Brøndby Kommune vil letbanen køre langs Søndre Ringvej, og der er to letbanestationer:  

    • Kirkebjerg Station i krydset Sdr. Ringvej/Park Allé
    • Brøndbyvester Station i krydset Sdr. Ringvej/Vallensbækvej
    • Tæt på kommunegrænsen vil der også blive letbanestationer ved både Glostrup og Vallensbæk. 

    Fakta om Letbanen

    • Letbanen åbnede på strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord den 26. oktober 2025.
    • Den resterende strækning til Lundtofte nord for Lyngby forventes at åbne i slutningen af august 2026.
    • På strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord vil Letbanen køre hvert 10. minut. 
    • Når hele strækningen åbner i sommeren 2026, vil Letbanen køre hvert 5. minut i dagtimerne på hverdage og lørdage samt hvert 10. minut om aftenen og søndage.
    • Toget er indrettet med fire flexområder, hvor der vil være plads til kørestole, barnevogne og cykler. 
    • Letbanen forventes at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030.
    • Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

    Nedenfor har vi samlet en række svar på spørgsmål, der handler om Letbanen i Brøndby.

    Letbanen følger Søndre Ringvej gennem Brøndby Kommune, med Kirkebjerg station i krydset ved Park Allé og Brøndbyvester station i krydset ved Vallensbækvej.

    Se linjeføringen på Letbanen

    Baggrunden for letbaneprojektet bygger på en principaftale om at anlægge en letbane langs Ring 3. Aftalen blev underskrevet af parterne i sommeren 2013.

    Parterne bag letbaneprojektet er staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner, der ud over Brøndby er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

    Selve anlægsloven for Hovedstadens Letbane blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016.

    I oktober 2016 blev udbudsmaterialet sendt ud til de prækvalificerede entreprenører. Det blev entreprenør Per Aarsleff A/S, der vandt udbuddet for anlægsarbejdet i Brøndby Kommune. Ejerkredsen satte den endelige underskrift den 26. februar 2018 og godkendte dermed, at byggeriet af Hovedstadens Letbane kan gå i gang.

    Politisk proces i Brøndby Kommune

    Juni 2017

    Kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal være fortov langs østsiden af Sdr. Ringvej.

    April 2017

    Kommunalbestyrelsen beslutter, at der ved stationen Kirkebjerg etableres stationsforplads og at der i lokalplanen arbejdes videre med en stationsforplads, der er nord-sydvendt, og med omtrentlig størrelse som vist på skitse 1 i redegørelsen. Der arbejdes pt. med forskellige scenarier i forhold til, hvordan stationsforpladserne skal udformes.

    November 2015

    Kommunalbestyrelsen beslutter at godkende en ændret linjeføring ved kommunegrænsen til Glostrup.

    Juni 2015

    Kommunalbestyrelsen vedtager linjeføringen i Brøndby. 

    På Hovedstadens Letbanes hjemmeside kan du indsende de støj- og/eller vibrationsgener, du oplever fra Letbanen i drift.

    Indsend støjgener fra Letbanen

    Kontakt

    Vej-teamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 46

    E-mail: trafik@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 18. maj 2026