Gå til hovedindhold

Sundhedsplejen

Læs om sundhedsplejens tilbud for børn og familier og find kontaktinformationer

Indhold

    Sundhedsplejen giver råd og vejledning til børn og familier om sundhed 

    Sundhedsplejen er et tilbud til alle børn og familier. I kan møde sundhedsplejersken allerede i graviditeten, og ellers i forbindelse med hjemmebesøg efter fødslen. 

    Sundhedsplejersken tager udgangspunkt i dit barns og din families behov, og støtter dig og dit barn i at træffe sunde valg. Vi støtter forældre til at blive trygge i den nye rolle og vejleder omkring familiens sundhed og trivsel. 

    Sundhedsplejersken har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger til andre, uden at informere dig om det. Har dit barn særlige behov kan Sundhedsplejersken, efter forudgående aftale med dig, inddrage andre faggrupper på det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet.

    Åbent hus hver tirsdag fra 13-14.30 

    Hver tirsdag eftermiddag fra kl. 13-14.30, har vi åbent hus for forældre og børn. Her kan du møde andre forældre, få en uformel snak om f.eks. amning, dit barns udvikling og trivsel mv., samt stille spørgsmål til vores sundhedsplejerske. 

    Alle småbørnsfamilier er velkomne - også uden forudgående aftale. 

    Bemærk, at vi i ulige uger har Åbent Hus i Horsedammen 42 og i lige uger i Kulturhuset Brønden. 

    Fars Legestue hver tirsdag i Kulturhuset Brønden

    Hver tirsdag åbner vi op i Fars Legestue i Kulturhuset Brønden fra kl. 12.30-14.30.

    Adressen er Brøndby Strand Centrum 60.

    Legestuen er for børn op til 2 år og feres fædre. i legestuen kan du møde andre fædre, og dit barn kan tumle og spejle sig i andre jævnaldrende børn. 

    Her er legetøj, gynger og plads til at bevæge sig. Derudover er der højstole og mikrovon. Nær kulturhuset er der gode parkeringsmuligheder og busforbindelser. 

    Sundhedsplejen og børnebibliotekarer vil skiftevis være tilgængelige i huset, hvis du har spørgsmål til enten dit barn sundhed og trivsel eller har brug for gode idéer til læseoplevelser for dit barn. 

    Det kræver ingen tilmelding, og det er gratis at deltage. 

    Frem til 1. juli 2026 kan alle deltagere i legestuen bestille en gratis kop kaffe eller the i Café Brønden & Bønnens åbningstid kl. 10-14. 

    Kontakt

    Sundhedsplejen

    Horsedammen 42 gang C
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 23 99

    E-mail: born@brondby.dk

    Sundhedsplejens facebookprofil

    Se detaljerede kontaktinformationer for Sundhedsplejen

    Sidst opdateret: 12. marts 2026