Gå til hovedindhold

Hjerneskade

Er du nydiagnosticeret med en senhjerneskade kan hjerneskadekoordinatoren være med til at sikre, at du får den bedst mulige hjælp.

Indhold

    Er du nydiagnosticeret med en senhjerneskade kan hjerneskadekoordinatoren være behjælpelig ved at deltage i din udskrivelse fra hospitalet og støtte dig i dit videre rehabiliteringsforløb efter udskrivelse.

    Hjerneskadekoordinatoren sørger for inddragelse af relevante samarbejdspartnere i dit forløb via et neurofagligt team, hvor nedenstående parter indgår:

    • Center for Genoptræning og Forebyggelse
    • Hjemmeplejen
    • Hjælpemiddelafdelingen
    • Specialrådgivningen
    • Visitationen
    • Jobcenteret
    • Døgngenoptræningsafdelingen
    • Kommunens logopæd
    • Andre relevante samarbejdspartnere kan indkaldes 

    Hvad vil det sige at have en hjerneskade?

    Der kan være mange forskellige følger efter en hjerneskade, og de kan påvirke både dig og dine pårørende i større eller mindre grad.

    Følgerne kan være synlige (fx lammelser eller talebesvær), men de kan også være skjulte (fx øget træthed, hukommelsesbesvær, nedsat koncentration, manglende overblik til at strukturere sin dagligdag).

    Det kan være svært for den enkelte, såvel som de pårørende, at forstå hjerneskadens følger. Der er ofte mange parter involveret i din dagligdag efter en hjerneskade. Hjerneskadekoordinatoren kan her være bindeled mellem dig, dine pårørende og de forskellige enheder i kommunen.

    Læs mere på nedenstående links

    Hjerneskadeforeningen
    Hjernesagen

    Kontakt

    Hjerneskadekoordinator

    Cecilie Ring Olsen

    Telefon: 51 51 71 12

    E-mail: cgf@brondby.dk

    Kontakt

    Center for Genoptræning og Forebyggelse

    Horsedammen 36A
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 21 73

    E-mail: CGF@brondby.dk

    Telefontid

    Mandag til torsdag: Kl. 8.00–12.00 og 13.00–14.00
    Fredag: Kl. 8.00–12.00

    Sidst opdateret: 24. juli 2025