Gå til hovedindhold

Skolefravær

Ufrivilligt skolefravær er et stigende problem blandt børn og unge. Oplever du, at dit barn har svært ved at komme i skole er det vigtigt, at du kontakter dit barns skole.

Indhold

    Ufrivilligt skolefravær skal ses som et tegn på, at barnet ikke trives. Ufrivilligt skolefravær er et fænomen, der rammer hvert barn forskelligt, og løsninger for at hjælpe børn tilbage til skole vil dermed også være
    forskellige.

    Oplever du, at dit barn har svært ved at komme i skole er det vigtigt, at du kontakter dit barns skole. Ofte vil det være dit barns klasselærer, du skal skrive eller ringe til.

    Det er vigtigt hurtigt at involvere skolen, så I sammen kan undersøge, hvad der er årsag til dit barns manglende lyst til at komme i skole.

    Skolerne holder løbende øje med elevers trivsel og fravær. Hvis lærere og pædagoger bekymres af en barns skolefravær, deles bekymringen med forældrene.

    Fraværsindsatsen I skole igen nedlægges pr. 1. oktober

    Brøndby Kommunes fraværsindsats I skole igen nedlægges pr. 1. oktober 2026. I skole igen tager ikke nye sager ind, og derfor skal alle henvendelser omkring fravær gå til dit barns skole.

    I skole igen sørger for, at elever, der har et igangværende forløb, får sin sag overdraget til skolen.

     

    Hvad er de første tegn på bekymrende skolefravær?

    - Klager over ondt i maven eller i hovedet eller har diffuse smerter
    - Har det svært med overgang fra weekend til mandage eller fra ferie til skoledage
    - Får ændret sin søvnrytme
    - Vil ikke i skole om morgenen
    - Har undgåelsesadfærd i forhold til at komme i skole eller være sammen med venner
    - Udviser separationsangst
    - Mangler motivation til at gå i skole/ikke kan se meningen med skolearbejdet
    - Ændrer adfærd med symptomer på begyndende angst eller depression


    Læs mere om Brøndbys skoler på deres hjemmesider

    Brøndbyvester Skole
    Brøndbyøster Skole
    Brøndby Strand Skole
    UCN 10. klasseskolen
    Sidst opdateret: 2. september 2026