Projekt 1 – Omlægning af græsarealer
Som en del af fokusområdet Større variation i natur og grønne områder i Brøndby 2030 arbejder vi målrettet på at øge biodiversiteten på kommunens grønne arealer.
Vi har primært foretaget ændringer i plejen af eksisterende kommunale arealer, så indsatsen har et naturunderstøttende formål. Formålet er at skabe mere varierede og naturvenlige byrum til gavn for både biodiversiteten og borgerne.
Vi har
Ændret driften på kommunens grønne områder. Plejemetoderne vil løbende blive tilpasset for bedst muligt at understøtte større variation i natur og grønne områder. Da ændringerne primært sker i samarbejde med naturen, er resultaterne ikke fuldt kendte på forhånd, hvilket kræver en fleksibel tilgang.
I 2025 har vi lavet følgende ændringer
Anlægsændringer
I efteråret og vinteren 2024/25 er der foretaget mindre anlægsændringer på følgende steder:
- Midterrabatten på Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard
- Sydgårdsvej
- Torvestien
- Parkeringspladsen ved Nørregård
Formålet med projekterne har været at fjerne monokulturel beplantning og forbedre jordstrukturen, så der skabes bedre vækstforhold for en mere varieret vegetation med fokus på urter.
Driftsændringer
I 2025 er der fokuseret på driftsændringer. De største ændringer er:
- Rabatter, der tidligere blev klippet hyppigt, bliver nu klippet 2-3 gange årligt. Når de klippes, vil afklippet blive fjernet for at udpine jorden og reducere jorden indhold af næringsstoffer
- Kantklipning og klipning af oversigtsområder, vil fortsat blive udført
- Rabatter, der i dag klippes to gange årligt, vil få justeret klippetidspunkterne, så første klipning sker tidligere og den anden senere på året
- Tidspunkterne for klipning vil variere afhængigt af sted og vejrforhold
- Følgende er nogle af de steder hvor driften er ændret
- Arealerne omkring boldbanerne i Den Grønne Kile
- Nogle områder i Bakkeskoven og Brøndbyskoven
- Rabatterne langs de fleste af gennemkørselsvejen
- Rabatterne i flere boligområder.
Der vil løbende ske tilpasninger og justeringer i plejen, og der arbejdes med projekter når der opstår muligheder for det. Alle ændringer vil have fokus på, at der skabes de bedste vilkår for en øget biodiversitet i Brøndby.
Generelt vil plejemetoderne løbende blive tilpasset for bedst muligt at understøtte større variation i natur og grønne områder. Da ændringerne primært sker i samarbejde med naturen, er resultaterne ikke fuldt kendte på forhånd, hvilket kræver en fleksibel tilgang.
Evaluering og tilpasning af indsatserne vil løbende blive evalueret og justeret for at sikre, at målene opnås over tid. Da udviklingen sker i takt med naturens egne processer, kan det tage flere år at se de fulde effekter.
Vi har brug for din hjælp
Vi er startet med os selv og kommunens egne arealer for at gå forrest og inspirere til, hvordan de grønne områder kan gøres mere vilde.
Men hvis det for alvor skal rykke noget, er det en opgave, der skal løftes i fællesskab. Derfor vil vi i dialog med borgere, boligselskaber, foreninger og virksomheder i Brøndby.
Altankasser, villahaver og erhvervsområder kan også være med til at gøre Brøndby vildere. Vi håber, du vil være med.
Hvad kan du selv gøre?
Fem gode råd til at blive mere vild:
- Drop gødning og sprøjtemidler
- Lad haven gro
- Så hjemmehørende plantearter
- Bevar dine gamle træer
- Lav en kvasbunke
Link til mere viden og inspiration på andre hjemmesider
Kontakt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 24 10
E-mail: teknik@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00